En helvedes tur/retur

Det er weekend. Udenfor bager solen på himlen, og din smartphone påstår, at temperaturen i Roskilde lige nu er 26 grader. Næsten for godt til at være sandt. Det kunne ikke have været en smukkere dag, som obSCENE havde valgt til at byde sommeren velkommen.

Når man tager et kig på aftenens musikalske indslag, så går obSCENE all in. Tre bands på plakaten: Archives of Alaska, Hearteater og Helhorse. Skulle det ikke tiltale dig, så var der også happy hour med ekstremt billige øl, som kunne slukke tørsten i sommervarmen. Alene var musikken dog nok til at overtale mig, så derfor kæmpede jeg mig gennem solens bagende stråler med nogle venner til obSCENE.

Archives of Alaska
Med deres anmelderroste EP fra sidste år i ryggen kom Archives of Alaska på plakaten i sidste øjeblik. Siden deres musik fra førnævnte EP strejfede mine ører, har en trang til at opleve bandet live ophobet sig i min bevidsthed. For EP-en sprudler af potentiale og ambitiøse kompositioner, og allerede inden koncerten havde jeg et stærkt håb om, at bandet ville gøre det samme på scenegulvet.

Bandet lagde ud med tre nye numre. Det er tydeligt at fornemme, at bandet har bevaret den velfungerende sangskrivning på de nye numre, og det lader til, at man godt kan glæde sig til at høre mere fra dette band i fremtiden. Forsanger Benjamins stemme veksler eminent mellem clean vokal og growl og de sporadiske tunge breakdowns sætter gang i nakkemusklerne på det uprøvede publikum.

Under de nye numre virker Archieves of Alaska dog meget fokusere,t og man kan nærmest ane, at bandet er en smule nervøst. Vi skulle derfor fire numre ind i setlisten, før bandet blev ordentligt varmt og kunne dele deres energi med publikum.

Bandet fik løsnet hængslerne, og med en fed mængde energi kunne de brage de mere rutinerede numre fra EP-en ud i lokalet. Archives of Alaska fik ramt et komfortabelt niveau, og numre som ”Some Just Vanish” og ”Animal Heart” blev leveret med indlevelse og tilstedeværelse, som man kunne mærke, og det potentiale, som man stod og manglede, begyndte endelig at skinne igennem. Der er ikke meget interaktion med publikum mellem numrene, og koncerten kører lige på og hårdt uden for lange pauser. Tidsmæssigt presset? Muligvis, men jeg savnede alligevel en form får kommunikation fra bandet til publikum.

Hearteater
Denne kvintet fra hovedstads-området fylder scenen godt ud allerede fra start. Hele bandet har en energisk smittende udstråling, og forsangeren er godt rundt på scenen. Han holder god øjenkontakt med publikum, og med hans spontane energi virker han selvsikker på scenen. Den ene guitarists forvrængede skrig og forsangerens dybe og utroligt veludførte growl deles smukt om vokalerne. Det fungerer upåklageligt live og sender publikum gennem en lydmur af kreativ og varieret progressiv metal.

Der var i mellemtiden kommet flere folk til obSCENE, og Hearteater fik skruet et hak op for termostaten, der gør, at temperaturen i lokalet nøjagtigt når et varmere punkt, som ikke er på den ubehagelige side. Under de to sidste numre vinker forsangeren publikum tættere på scenen. Bandet havde et mål om at afslutte deres show med en fest, og det gør de. Forsangeren kom ud på gulvet til publikum, gik rundt imellem os, hilste og delte krammer ud, alt imens, han growlede lyrikken ned i mikrofonen.

Ja, på et tidspunkt stillede han sig endda op på et af bordene og growlede videre, mens han stadig klarer at holde fokus med musikken og resten af bandet. En vild og fantastisk optakt inden aftenens næste og sidste band.

Helhorse
Hvis der et et band, som i den grad er blevet populært i dansk metal-miljø, så må det være Helhorse. De har over de sidste par å, både opvarmet for AC/DC og Rammstein for ikke at nævne sidste års dominerende koncert på Copenhell. Det virkede derfor som lidt af et scoop, at Obscene havde formået at bringe Helhorse til deres sommerafslutning.

Har man set Helhorse før, så ved man, at dette band leverer energiske koncerter i særklasse, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at bygningen på Eriksvej 40 ville kunne holde til en energiudladning af denne størrelse. Intimiteten med bandet på det lille spillested var så overvældende, at det grænsede nær det forbudte. Helhorse kommer stejlende fra start, og der bliver kørt med de hestekræfter, som bandet i den grad har installeret motoren på. Energibundt og forsanger Mikkel Wad Larsen styrtede selvsikkert rundt på den lille scene, imens resten af bandet gjorde ham kunsten efter af eksplosiv energi.

Hvis man ikke havde troet det kunne blive varmere, så tog man grueligt fejl. For selvom Hearteater havde skruet op for termostaten, så blev varmen yderligere forstærket under Helhorse. obSCENE var blevet Roskildes største svedehytte.
Sveden løb decideret ned ad folk. Publikum såvel som band svedte, og hver gang man trak vejret, håbede man på, at en lille kold brise ville snige sig gennem væggen og køle ens ansigt. Det sker dog aldrig, når man først er ankommet til helvede. Men den massive varme er dog ikke nok til at stoppe publikum fra at moshe, hoppe rundt og headbange med på numrene “Carry Your Own”, “Fuck Art, Let’s Kill” og “Hell of a Ride”

Hen mod slutningen af koncerten lod det endda til, at Helhorse også var ved at blive mærket af den konstante varme. Der blev prustet, hevet efter vejret og drukket en masse vand. Det viste sig at være en god ide, så bandet kunne give det sidste, de havde, under “No Fucks Given”, som fik stedet til at eskalere.

Se flere billeder fra koncerten her: