Anmeldelse af: Twenty One Pilots. Royal Arena, Kbh. 11. februar 2019
Der var lagt op til en vild aften, da The Regrettes og Twenty One Pilots indtog Royal Arena med et show, der sent vil blive glemt!
The Regrettes
Aftenens opvarmning blev stærkt leveret af det unge amerikanske garage-rock-band The Regrettes. Allerede fra de kom på scenen, var det tydeligt, at alle var med på et ordentligt skud rock. Den kun 18 år gamle forsangerinde, Lydia, havde helt styr på, hvordan man får publikum gearet op og fik alle med på klap, hop og fællessang.
Hun gjorde ihvertfald alle opmærksom på, at hun ikke var den stille pige, da hun mellem to numre udbrød: “My name is Lydia, and I’m a bitch!” med en lyd, der bedst kan sammenlignes med 1970’ernes pigtråds musik, mikset med Beach Boys-stil og en kæk dybere kvindestemme. Den talentfulde gruppe leverede den geniale pigtråds-lyd med fuld fart på.
Episke soloer, scenedans og fantastiske mængder attitude gjorde uden tvivl indtryk på alle. Trods en kort koncert, er jeg ikke i tvivl om, at langt de fleste er gået hjem og søgt på The Regrettes.
Twenty One Pilots
Salen er helt sort.
Stille musik spiller, inden det store tæppe falder, og en hætteklædt mand med tændt fakkel kommer på scenen går en runde og tager plads ved trommerne. Kort efter blev salen lyst op af en Cadillac-bil i flammer, og frontmanden, Tyler, indtager scenen for fuldt fart.
Med den imponerende entré startede en koncert, der efterlod alle målløse og meget imponerede længe inden, den var ovre. Pop-Rock duoen fra Ohio, USA spillede kendte som mindre kendte sange på scener, der hævede sig op til fem meter i salen, med stænger af blinkende lys, der kom ned fra loftet i et regn-lignende mønster i takt til tommerne. Sceneshowet var en stor del af aftenens oplevelse.
Mellem to numre spillede en kort film af en levende rød hue i en storby på storskærmen bag scenen. Efter filmen sænkede huen sig ned fra loftet og landede på forsangerens hoved. Og deres verdenskendte nummer, “Stressed Out”, gik igang med størstedelen af publikum syngende med.
Det var tydeligt, at gruppen er kendt og respekteret, for alle sange blev hjulpet stærkt på vej af publikum. Med lys fra mobiler, klap og masser af fællessang blev det til en næsten rørende oplevelse især på de mere stille numre, som blev leveret på klaver.
Der viste publikum, at musikken betød meget. Som tak, kravlede trommeslageren, Josh, op på klaveret, og på dansk sagde tak for, at vi var kommet for at se dem. Det skete flere gange, at forsangeren løb ud og sang blandt publikum eller fik flere til at holde ham oppe, mens han sang.
Et trommesæt på en platform blev ført ud over scenen, og trommeslageren crowdsurfede, mens han spillede på det. Dette beviste, at de ville please deres følgere, og det gjorde de i stor stil. Med fuld fart, baglæns saltoer fra klaveret, ild og lys leverede bandet et af de vildeste sceneshows til dato.
De sluttede aftenen med at crowstande på små platforme med hver en storetromme, vildt konfetti-show og masser af røg. Efter dette vilde show var det tydeligt at se på de deltagende drenge og piger, unge som gamle, at de ikke ville glemme denne aften.
Her er et galleri fra aftenen af fotograf Anders Groos Mikkelsen:
