Anmeldelse af: Saturnus + Novembers Doom. BETA, Kbh. 10. september 2023.

Midt i en fænomenal sensommer skulle mørket sænke sig over BETA denne søndag i form af danske Saturnus og amerikanske Novembers Doom. Et arrangement, jeg absolut skulle deltage i.

Foto: Gabriel Leikersfeldt Rasmussen

Det varme vejr har trukket folk til tidligt, og der er allerede en god håndfuld gæster ude på pladsen, da dørene åbner kl. 19. Der er udsolgt, så det er med at komme i god tid for at finde en plads foran scenen.

Novembers Doom

Novembers Doom er formet helt tilbage i 1989. Dengang hed de Laceration og spillede Death Metal. I dag har de 11 studiealbums i ryggen og betragtes som et af de længstlevende Doom-bands fra USA. I aften åbner de for vores landsmænd, og jeg er spændt på deres optræden.

Vi får en rolig spoken word-intro over højtalerne, de første fire medlemmer går på scenen og starter, imens deres forsanger, Paul Kuhr, kærligt og drillende ser på ude fra højre side af scenen, inden også han betræder de skrå brædder.

Musikken er meget atmosfærisk, men slet ikke uden sine tunge passager. “Rain” er et smukt nummer, der også demonstrerer Paul Kuhrs mange vokalstilarter. Han både growler, kommer med hæse skrig, råber og synger rent. Det giver en fed variation, når Novembers Doom af og til bliver for ensformige i deres musik. Ganske vist har Paul ikke mindre end fire vokaleffektpedaler, men det hæmmer bestemt ikke det univers, amerikanerne forsøger at skabe. 

Nu er Doom Metal ikke den mest udadvendte genre inden for Heavy-verdenen. Det er der vist nogen, der har glemt at fortælle vores venner fra Chicago, for aldrig i mit liv har jeg da set så overskudsagtig en gruppe i den her undergenre. 

“We were last here 17 years ago, we told you we would be back,” storsmiler Paul, det er vi vist flere, der er lykkelige for. “I bet you didn’t think this would be a comedy show?” siger Paul midt i koncerten, næ, men, for pokker, jeg griner næsten lige så meget, som jeg headbanger.

Gruppens energi og rendyrkede glæde kan ikke andet end at smitte vildt meget af på os alle. Forsangeren bliver drillet med, at han er en “lyric forgetting motherfucker”, og når en forkert sang startes, ler bandet blot. Der pjattes godt af medlemmerne imellem under hele koncerten. Det fjerner dog langt fra fokus fra, at de med årevis af erfaring står her af en grund.

Fra deres dygtige fingerspillende bassist til, når hele bandet samles som en ond enhed til sidste nummer “Pale Departure”, er det tydeligt, at der er en grund til, at de har haft så lang en karriere. Sangen dedikeres til Pauls kone, der er til stede blandt publikum denne aften. Novembers Doom fanger mig ikke med alle deres sange, men de har deres egen formel af Death Doom, og den har de 100 % styr på, og med deres vidunderlige humør så håber jeg ikke, at der går 17 år til, før vi ser dem igen på dansk jord .

Saturnus

Saturnus er efterhånden en temmelig stor kultgruppe herhjemme i Danmark. De er vel vores ældste Doom Metalband og har siden debutalbummet, Paradise Belongs To You, fra 1997 leveret smuk og melankolsk musik. Senest i år med pladen, The Storm Within, der kom mere end 10 år efter den forrige udgivelse, Saturn in Ascension, fra 2012. 

Med deres nye album virker det til, at Saturnus er blevet langt mere aktive på livefronten. Blandt andet med et besøg på både Copenhell og Brutal Assault denne sommer. Jeg selv var stor fan af deres koncert på Metal Magic i juli, og på trods af lydproblemer tilbage på Copenhagen Metal Fest i 2021 var jeg ikke mindre fan bagefter. 

Nu skulle min tredje koncert med dem så foregå på en mindre og meget mere intim scene. 

Det seks mand store band går i gang med, “The Storm Within”, fra selvsamme album. Med det samme bliver der sat en stemning af længsel, som vi alle kan drømme os væk på. Lyden er knivskarp, og alle på scenen stråler med hver deres instrument. Der bliver headbanget blandt publikum til smukke toner fra en anden verden, og sange som “Empty Handed” og “Chasing Ghosts” mestrer en melankoli, som selv Katatonia burde misunde dem.

Det er dejligt velfortjent, at alle detaljer i Saturnus musik fremgår så tydeligt i aften. Fra de tragiske flotte toner fra keyboardet til de eksplosive og hjerteknusende soloer i sange som “Inflame Thy Heart”. Badet i grønne og lilla farver bliver vi ført ind i en musikalsk dimension, som intet andet dansk metalband kan skabe. 

Vi får en historie om en længere, besværlig hjemrejse, der gjorde, at Saturnus næsten ikke kom til showet i aften. Alle deres penge har de brugt på taxier og ombyttede flybilletter. Ryanair er vist nogle skurke. 

En særlig gæst er taget hele vejen fra Israel for at se bandet i aften, han får dedikeret “Forest of Insomnia” til sig. Point for at anerkende sine fans på denne måde. 

Jeg har for længst placeret mig i midten foran scenen, hvor jeg med lukkede øjne lader mig opsluge af hver eneste lille skrøbelige melodi fra instrumentalisterne samt den stemningsfulde spoken word fra Thomas A.G. Jensen samt hans dybe growl. 

Et særlige højdepunkt i showet er, da de spiller “Even Tide”. Paul Kuhr kommer med på vokal sammen med Thomas. Deres stemmer, kun akkompagneret af Mika Filborne på keyboard, er et ømt øjeblik, hvor alle i salen tier helt stille, så vi kan opleve den kunst, der udfolder sig foran os.

Thomas takker Novembers Doom for at være et af de første bands, der tog Saturnus med ud på deres første længerevarende tour i Europa. Båndet imellem de to bands er tydeligt og hjertevarmende.

Det er hedt i salen, så der bliver da lige delt vandflasker ud til gæsterne. God stil. “Christ Goodbye” fra debutalbummet, Paradise Belongs To You, er egentlig sidste sang. Men vi får et ekstra nummer med “A Father’s Providence” fra Saturn in Ascension. Et sidste storslået værk af tung, majestætisk musik. 

Det er umuligt for mig at sætte en finger på den store, indlevende, detaljerede og følsomme optræden fra Saturnus denne aften. De har lavet et gigantisk comeback på den internationale metalscene, og i aften var en af de bedste koncerter, jeg har set i år, intet mindre. Rammerne, publikum, musikken og bandet gik op i en højere enhed. 

Lørdag d. 14 oktober spiller gruppen sammen med The Foreshadowing og In the Woods… på Richter i Gladsaxe. Det må utvivlsomt være en af årets must see koncerter for enhver med hang til Doom Metal og alle, der ønsker at give genren en chance. Tak for alt Saturnus, vi ses i næste måned.

Saturnus sætliste:

• The Storm Within 
• Empty Handed
• Chasing Ghosts
• Inflame Thy Heart
• Breathe New Life
• Forest of Insomnia 
• Even Tide
• Murky Waters
• The Calling 
• I Long 
• Christ Goodbye

Ekstranummer:

• A Father’s Providence