Alice Cooper

Et nedslag i en rock-epoke

-

Anmeldelse af “Hvidovre-rock 1960-1980: Fra pigtråd til Heavy Metal”

Thomas Gjurup har lavet en dybdeborende analyse af musikken i bestemt område i en brydningstid

Efteråret er lig med læsning foran pejsen, plaiden over benene og en sjus i hånden… Eller, det er én af mange ting, man kan gøre i den kolde tid, når man ikke render til koncerter.

Så for denne anmelder, der en kort overgang boede i den københavnske forstad kendt som Hvidovre, lå det da lige til højrebenet at kaste sig over læsningen i “Hvidovre-rock” af forfatter Thomas Gjurup. Og selvom udgivelsen har et par år på bagen (2011), så fandt jeg den stadig indbydende nok til, at den skulle have et par ord med på vejen.

Når man alene kigger på tidsperioden, som forfatteren har slået sig ned i (1960-1980), kan man næsten fornemme, at vi skal igennem en tid, hvor beton-byggerierne skød op i omridset fra indre København, videre til ungdomsoprøret og hen til dér, hvor fattig-firserne begynder. Vi har altså at gøre med en kulturhistorisk interessant periode på bare 20 år.

Så spørgsmålet allerede nu er vel egentlig, om en bog på 176 sider, der er rigtig illustreret, med indhug i en meget specifik by(del) med fastlåst musisk genre kan favne nok til, at man både som indforstået indbygger og udefrastående musik-fan bliver tilfredsstillet.

Det korte svar må blive et: ja.

Bogen her fra Roskilde Museums Forlag er nemlig gennemresearchet for – i mine øjne – begge fanskarer. Allerede fra første side sad jeg og pegede med en “HEY! Der har jeg været! Så der virkelig sådan ud dengang?”, og når man så senere spotter en ung Michael Denner fra tiden før Brats, så peger man atter indforstående og lader pegefingeren få assistance af lillefingeren.

Og angående illustrationerne er der både billeder af gamle koncertbilletter, koncertbilleder og tidstypiske avisoverskrifter. Man kan altså virkelig fornemme, at forfatteren har afsat tid til at sætte sig ind i stoffet – og afslutningsvis i bogen gennemgås alle bands slavisk, som selvfølgelig er en gave for rockfans, der lige skal bruge et let overskueligt opslagsværk.

Jeg har sjusset mig frem til, at forfatteren også har udarbejdet bøger over samme præmis, hvor der blandt andet er laver en om rocken i Ringsted. Og hvis de andre bøger bare er lavet tilnærmelsesvis lige så godt som den her, er de varmt anbefalelsesværdige til efterårslæsningen.

ANTAL STJERNER

Hvidovre-rock

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af "Hvidovre-rock 1960-1980: Fra pigtråd til Heavy Metal" Thomas Gjurup har lavet en dybdeborende analyse af musikken i bestemt område i en brydningstid Efteråret er lig med læsning foran pejsen, plaiden over benene og en sjus i hånden... Eller, det er én af mange ting,...Et nedslag i en rock-epoke