Anmeldelse af: Natjager m.fl. RUST, kbh. 26. maj 2023.

Fra DR Koncerthuset med stor Vikingetema-koncert stod jeg aftenen efter på RUST med de danske autotunerockere i Natjager, hvor de havde taget Miller og Køter med. Spændende nye navne på den danske musikscene. Men kunne mine helte stå distancen som headlinere på Nørrebro?

Foto: Gabriel Leikersfeldt Rasmussen

Jeg har set alle shows, Natjager nogensinde har spillet udover deres optrædener på Roskilde Festival og Spot Festival. Deres udvikling og implementering af nye ideer samt lille revolution på den danske musikscene har været inspirerende at følge, synge med på og rejse rundt i landet for opleve.

Men før de skal prøve at erobre RUST, så skulle Miller være første levende billede.

MILLER:

Så bliver det ikke mere 90’er-vibe-agtigt. Det er dansksproget Pop Punk lige efter bogen. Men, nøj, hvor er det alligevel forfriskende at lytte til.

Det er spillet med glæde og en ungdommelighed i teksterne, jeg meget hurtigt får bevæget mig til.

Har du hørt gammel Blink 182 eller den halv nye Mainstream Sellout af Machine Gun Kelly, ved du allerede, hvad du får, men der er en løssluppenhed og sommerfølelse fra bandet, der hurtigt smitter af på publikum. Særligt de lidt yngre oppe foran.

Gruppen selv gør også sit for at få bevæget sig og give stemningen et skub. Det vejer op for en vokal, der ikke er den mest spændende, men er perfekt til den her genre. Jeg er fan.

Jeg håber at se Miller på flere scener og gerne udendørs, så solen og foråret kan være i baggrunden til den glade stemning, de bragte den her fredag.

KØTER:

Vi bliver i den danske boldgade, men vi er nu ovre i en Metallica-agtig dad rock. En hårdere version af Magtens Korridorer ville heller ikke være en skidt sammenligning.

Køter har en fed rå tilgang til deres musik, og deres tunge vrede rock får flere til at nikke med nakken.

De fleste af deres sange er på midtempo-skalaen, men de har flere stykker, der hiver en med på en punket vibe.

Jeg er ikke lige så fænget som af det første band, men det er nok, fordi at der er lidt mere komplekse toner, og sangene er skrevet med mere vildskab, der ikke nødvendigvis skal passe ind på en radiostation.

Jeg kunne have ønsket mig lidt mere publikumskontakt, da musikken har en tendens til at blive lidt ensformig.

Jeg synes heller ikke 100 %, at lyden er med Køter, og det hele bliver en smule slæbende hen imod slutningen. Det kan bestemt også noget, men her til aften er jeg ikke revet med.

NATJAGER:

Med lidt forsinkelse går Natjager på scenen, og det er tydeligt fra første nummer, “Skind & Ben”, at de er tændte og fokuserede på at skabe en helt særlig oplevelse for os. Banneret med artworket fra At Kende Bølge Fra Hav-skiven kan knap være bagved bandet.

Men det klæder dem at bringe deres musik til et intimt rum.

Energien og lykken ved at optræde på hjemmebane i Kbh er til at mærke. Alle på scenen kaster ekstra energi ind i koncerten. Melankolien og de visne blade på fortovet samt braste og nye drømme bliver vævet ind i sange som “Elendighed”, “Havet Findes” og “Blå”.

“Overdosis” er umulig at stå stille til, og folk er mere og mere på, imens intensiteten stiger i rummet.

“Lad Os 2 Hænge” er den nye sang fra Natjager. Dynamikken og de længselsfulde melodier er lige så dragende, som da de have premiere på nummeret i Odense.

Forsanger, Jon Kirkhoff Hansen, er som vanligt ikke til at styre på scenen, og måske kunne han af alle have trængt til lidt mere plads at boltre sig på. Hans poetiske tekster rammer plet i aften, og flankeret af Torben Vestergaards stemme er sange som “Alt Under Himlen” og “Skygge Og Blide Bølger” værker, der burde definere en generation.

Han får også leveret et enkelt improviseret growl eller to. Det krydrer absolut sangene.

Jeg er udmattet, men vi er naturligvis ikke færdige endnu, selvom Natjager kort efter siger tak for i aften. Sulten fra publikum er tydelig, og efter flere moshpits er jeg ikke den eneste, der har smidt trøjen.

“Konkylie” hamrer os sammen, og jeg ved ikke, hvad mere jeg kan ønske mig. “Enden er nær jeg tager en lang vej hjem,” synger Jon, og der er ikke én, der ikke mærker de følsomme flammer, der brænder inde i os alle.

Men, nej, Natjager er ikke klar på at give slip på os endnu. Vi får to sange fra deres debut-EP: “Tyler Durden”, hvor der er massiv fællessang, og “Ingenting”, der er en som at se en gammel ven igen. Fedt, at den er tilbage på sætlisten. Kan spillestedet koge mere? Jeg tror det ikke.

Deres magtpræstation bliver kun understreget af, at “Rejser” fra “Hvad Rejser Bringer”-EP’en fuldstændig lægger Rust ned og suger den sidste energi ud af gæsterne.

Bandets taknemlighed er tydelig og ligeså fra os, der dansede til den 14 numre lange sætliste.

Men alligevel tror jeg, de kunne have spillet tre eller fem sange til, og folk ville have ædt det råt og kvitteret med kærlighed til bandet.

Natjager har ikke mere at skulle bevise for nogen. De har skrevet hits på hits og spiller konsekvent koncerter med større og større dedikation til deres publikum og den kunst, de skaber. Med den selvsikkerhed og erfaring, de har samlet, kan det kun gå fremad.

Det er bestemt fortjent, at de vinder flere scener og fans som i aften. Hvad er næste skridt?

Hvor end de går hen, er jeg med på rejsen. Så stræk din hænder op mod himlen som antenner og lad os jage nattens mysterier, kærlighed og drømme sammen med et af Danmarks bedste bands.

Natjager sætliste:

• Skind & Ben
• Elendighed
• Havet Findes
• Blå
• Skær Her
• Batteri 666
• Overdosis
• Lad Os 2 Hænge
• Alt Under Himlen
• Skygge Og Blide Bølger

Ekstranumre:

• Konkylie
• Ingenting
• Tyler Durden
• Rejser