Gonna give you some terrible thrills

Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke at have verdens største mainstream-succes har fundet sig en stor skare af enormt trofaste fans, der dyrker værket i ekstrem grad. Lidt udenfor normalen, men stadig hyldet som et stort værk.
Nogen gange betyder det bare, at der er mange glade fans, andre gange betyder det, at der er hele ritualer, når man ser med, som når man drikker white russians under en visning af filmen “The Big Lebowski”.

Og så er der ting som “The Rocky Horror Show”, hvor det er svært at se, hvor mainstream-succesen ender, og kult-manien begynder, og hvor publikum næsten deltager lige så meget i vanviddet, som skuespillerne på scenen eller skærmen.

DOUBLE FEATURE PICTURE SHOW
“The Rocky Horror Show” begyndte sit liv som en teater-musical i 1973 skrevet af Richard O’Brien, hvori det meget konservativt normale, forlovede unge par Brad (”ASSHOLE!”) og Janet (”SLUT!”) ser sig nødsaget til at søge ly i et skummelt slot, da de får et fladt dæk under en frygteligt regnvejr.
Til deres overraskelse er slottet ikke beboet af fine rigfolk, men derimod af den mystiske og dekadente ”Sweet Transvestite from Transsexual Transylvania” (hans egne ord) Dr. Frank N. Furter og hans bizarre, hedonistiske følge.
Og de har fundet ham netop på den aften, han giver liv til sin nyeste skabning, den tomhjernede muskelmand Rocky, som han har slibrige planer for. Og pludselig er Brad og Janet fanget i en kaotisk pærevælling af sex, pulp horror og rock n’ roll, der kan risikere at ændre dem for evigt.

Showets succes kan, udover den fantastiske, catchy musik, der stadig hitter visse steder i dag, i høj grad tilskrives den fantastiske Tim Curry som Dr. Frank N. Furter, der leverer en den dag i dag ikonisk forestilling.

Og før man vidste af det, fik musicalen filmversion – “The Rocky Horror PICTURE Show” i 1975 – hvor man nu også i en enkelt scene kunne opleve Metalballadens Majestæt, Meatloaf. Fra teater til film og videre til pulbikumsfænomen gik det, og i de 44 år, der er gået sidenhen, er Rocky Horror blevet til en forestilling med flere komplicerede regler at følge og fraser, publikum skal udbryde, end der langes bajere over disken til en Grøn Koncert.

I CAN MAKE YOU A MAN
Grunden til, at jeg bruger flere paragrafer på at fortælle jer alt det her, er, så I virkelig kan forstå, at Aarhus Teater havde enormt store sko (eller burde jeg måske sige tårnhøje stiletter?) at udfylde, da jeg tog afsted for at opleve en dansk produktion af denne syrede historie.
Jeg har set filmen et par gange efterhånden, og gik da også gladelig og lyttede til soundtracket i dagene op til forestillingen, men jeg har aldrig haft fornøjelsen af at opleve historien med et veloplagt publikum. Med andre ord var jeg det, Rocky Horror-fans vil kalde en ‘virgin’. Men bare rolig – det sørede showet for, ikke skulle vare længe.

Om der fulgte en godtepose med de ting, jeg skulle bruge for at deltage med i min pressebillet, fik jeg aldrig afklaret, men jeg havde i hvert fald ikke én.
Jeg tænkte nemlig, at jeg lige så godt kunne tage én på opleveren, og det skal jeg love for at jeg fik. Jeg havde nemlig knapt sat mig, før showets åbningssang – den fantastisk nørdede ”Science Fiction/Double Feature” – blev skrålet løs først fra balkonnen gennem megafoner, og senere på scenen selv af en kvinde, der uforklarligt bar på et fad fuld af dildoer.

Knapt ti minutter inde var jeg allerede våd af regnvand og omringet af kondomer, der var blevet kastet fra både scene og balkoner, mens det mere rutinerede publikum, ganske som Janet, holdt en avis over hovedet for at holde håret tørt (gudskelov, forblev diverse andre væsker dog på scenen). Og da først  vores (u)heldige par nåede til festlighederne på Frank N. Furters slot, gik galskaben i gang for alvor.

Det havde været så nemt blot at kopiere filmen fra start til slut.
Bruge dens kostumer, bruge alle dens scener, og måske så bare tilføje et par ting fra teatershowet, der aldrig nåede ud på biografskærmene. Men nej, det skulle fandeme være løgn.
Aarhus Teater havde sat sig for at gøre showet til deres eget, ikke ved nogen form for omskrivning som sådan, men simpelthen ved selv at gå komplet kostumeamok. Ingen lignede figurerne, som jeg kendte dem fra filmen – Columbia havde ikke sin forgyldte tophat, Eddie var alt andet end en denim-klædt motorcyklist, og Frank manglede i den grad noget krøllet hår.
Men de var alle sammen genkendelige og fantastiske at se på, når de kastede sig rundt på scenen i ligeledes smagløse og fantastisk, seksuelt opfindsomme kostumer og slog sig løs.

Columbia var lige så energisk, Eddie lige så amerikansk, og Frank lige så slibrig som de skulle være, men det foregik på de danske skuespilleres egne præmisser. Og når sceneshowet med blot nogle enkelte tricks kunne føre os både fra den store dansesal i slottet til spiseborde, science fiction-laboratorier og endda undersiden af et rumskib, var det umuligt ikke at lade sig rive med, og ganske som resten af publikum rejse sig og gladelig danse med på The Time Warp – it’s just a jump to the left!

LET’S DO THE TIME WARP AGAIN
Skulle man mod al forventning og sund fornuft absolut se sig nødsaget til at sætte en finger på den store, syrede oplevelse, det var at se en dansk opsætning af “The Rocky Horror Show”, ville det nok være, at man som særligt stramrøvet lingvist finder det lidt sært at sangene, selvom de var mægtigt kreativt oversat til dansk, alligevel ikke turde røre ved omkvædende, der stadig blev leveret på letgenkendeligt engelsk.
Men når man har at gøre med fede ordlege som ”Sweet Transvestite from Transsexual Transsylvania” og ”Damnit, Janet!” ville det da også være synd og skam.

Og er det virkelig så svært at tro på, at karakterer som Frank og hans undersåtter ville pebre deres sprog på den måde? Personligt siger jeg nej.

Jeg ved bare, at de to timer og tyve minutter, jeg tilbragte i Aarhus Teater fløj forbi mig på hvad, der føles som en halv time. Og nu, hvor live-oplevelsen af Rocky Horror har penetreret mig godt og grundigt, og jeg i fanskarens øjne er en ganske ægte ”Slut” (dvs. én, der har set Rocky Horror både alene og med et publikum), kan jeg næsten ikke vente med at sætte DVD’en i maskinen og tage endnu en tur i The Time Warp.

Og jeg vil råde jer alle til at tage et smut i Aarhus Teater og gøre det samme.

Hot Patootie, bless my soul, I REALLY loved that rock n’ roll!

Teateropsætningen af The Rocky Horror Picture fortsætter på Aarhus Teater frem til den 15. juni.