Hvor mange teenagere skal man bære på én aften?

Big Ass Truck I.E.

Big Ass Truck I.E. indtog den lille scene i pumpehusets kælder, som det første af fire bands, kl. 20 på en onsdag. Og selvom lineuppet var kendt på forhånd, var vi mange, som i lige så høj grad var kommet for at se de hardcore-gutter fra Californien, som for at se Bodysnatcher. De leverede stærkt. Høj energi og fantastisk crowd control resulterede i et publikum som troligt mødte op i pitten, som var der nogen som havde råbt “gratis merch”, og ingen stillede spørgsmål. De sluttede af med at sætte ild under publikum, ved at få dem til at synge med på big ass truck, som derefter blev samtlige koncertgængeres mantra resten af aftenen. 

Psycho-frame

Psycho-frame gik på bagefter og det var til ekstrem god stemning. Publikum var stadig helt oppe at ringe oven på Big Ass Truck og klar på mere kaos. Hele bandet fyldte godt til, på den lille scene. Men selvom pladsen var trang, nægtede de at spille småt og fyldte hver en centimeter ud. De to vokalister hoppede rundt og brugte scenen, som deres egen lille legeplads, hvor de satte reglerne. Den mørke vokal sad lige i skabet, mens den lyse vokal kæmpede lidt mere med teknikken. Det lykkedes først meget sent i sættet, at få gjort noget ved det, og det var derfor kun på de sidste par numre, at den lyse growls rigtig kom til sin ret.

Ingested

Kan man sige at Ingested er traditionel dødsmetal, men med breakdowns? Deathcore ville man nok sige, men de fleste sange på deres sæt var langt mere death end det var core. Tempoet var højt og hårdt. Forsangeren havde en formidabel rækkevidde, og formåede både at ramme de lyse og mørke growls. Men sceneshowet var mildest talt statisk. Bassen ramte til gengæld som en våd mursten – klassisk slam-bas, hvor finessen er blevet hjemme, og tyngden har taget over. 

Fælden med traditionel død kan være, at tempoet er så højt, at publikum kun kan være med på at nikke med nakken til en kold fadbamse. En stemning som man helt sikkert længtes efter en sommerdag på Copenhell, men som faldt helt til jorden efter festen, som var Psycho-frame og Big Ass truck. Energien i rummet faldt drastisk. Heldigvis gav publikum ikke op, og halvvejs igennem sættet fandt de ud af, at hvis man ikke kan hoppe med, kan man altid crowdsurfe og moshe. Resultatet bliver Pumpehusets største onsdags-pit til dato. 

Bodysnatcher

Da hovednavnet Bodysnatcher gik på, var det bare med at finde nakkestøtten frem. Der bliver headbanget til den store guldmedalje til de hardcore riff og breakdown. Og sidstnævnte er der mange af til et Bodysnatcher-show. I nogle sange kan man forvente mere end ét nakkeknækkende døds-drop. Og det skulle blive meget vildere, da forsangeren opfordrede til endnu flere stage divers, end der var blevet set i løbet af aftenen. Som om jeg ikke havde båret rundt på nok teenagere for en aften. Bodysnatcher levered en stærk performance, med et markant skift fra Ingesteds dødsmetal til et mere hardcore prægede musikunivers. Bandet var på og gav et show, som inviterede publikum ind, da de oprigtigt virkede til at have en fest på scenen. På sådan en højhellig onsdag aften, lykkedes det Bodysnatcher at fastholde crowden til sidste ende, gamle såvel som unge.