Anmeldelse af Cynic, Obscura og Cryptosis, VoxHall, Aarhus d. 29/03-2024.
Der blev givet gas med lige dele progressive og gedigent tekniske elementer, da Cynic og Obscura i selskab med Cryptosis lagde vejen forbi VoxHall i Smilets by.
Foto: Sebastian Dammark (@idoconcerts)
Cryptosis
Så godt som på slaget 19 begynder lydene fra aftenens første intro at bryde publikums snakken i den (tidspunktet taget i betragtning) fint udfyldte sal på VoxHall. Der hersker vist ingen tvivl om, at aftenens første navn henter lyriske og æstetiske inspirationer i sci-fi-genren. Sceneudsmykning, introvideo og især de plader, der nærmest ligner Master Chiefs (fra spilserien Halo) hjelm, der sidder på forsanger og guitarist, Lauren Houvasts, mikrofonstativ. Æstetikken spiller godt for bandet, og det gør musikken egentlig også.
Cryptosis spiller lige midt imellem teknisk og progressiv thrash metal med rigeligt fart over feltet og masser af god energi på scenen. Sådan hører det sig nu engang også til indenfor genren, der ofte er en af de grene af det metalliske musik-træ, der virkelig kan starte en fest.
Den store fest opstår desværre ikke under aftenens første koncert, hvor både bas og guitar desværre har en tendens til at drukne lidt i de meget voldsomme stortrommer, som er tæt på altdominerende i det overordnede lydbillede. Det bliver bedre i løbet af koncerten, men ender desværre aldrig helt i mål for hollænderne.
Gruppen har dog et godt nærvær og en god energi, ligesom musikken så absolut er stramt spillet. Tæt på for stram faktisk. Gruppen spiller så timet og tilrettelagt, at selv bevægelser på instrumenter og vokaler passer med de musikvideoer, som gruppen præsenterer på de to medbragte skærme på scenen, så godt som konsekvent passer sammen. Dette er mildest talt afsindigt imponerende og nærmest grænsende til at være for kalkuleret. Det er så planlagt og veludført, at Egon Olsen nok ikke ville kalde disse musikere for “hundehoveder”, og jeg skal komme efter dig. Uanset ens holdning til et så planlagt show er udførelsen absolut i top!
Cryptosis lægger godt fra land med en nærværende og tændt koncert, hvor de i sandhed har fået vist deres tekniske kunnen, samt at progressiv og teknisk thrash så absolut kan have noget på hjerte.
Obscura
Vi skruer lige det tekniske niveau yderligere op til aftenens anden koncert. Det står meget hurtigt klart, at tyske Obscura bestemt ikke har tænkt sig at lægge fingre imellem med deres afsindigt tekniske og til tider thrash-inspirerede omgang dødsmetal.
Publikum står tættere på scenen og mere mangfoldigt end tidligere på aftenen. Det har da også forlydt rundt i salen, at flere blandt aftenens publikummer er her netop for dette band. Når man lytter til bandets sammenspil, er det da også utroligt stramt og vel-eksekveret. Er det ikke også det, man siger om tyskere og teknik? Eller gælder det kun for biler? Uanset gælder det i hvert fald for Obscura her til aften. Til trods for at være en velsmurt tysk metalmaskine kommer farten ikke op i BMW-niveau og ender i ulykker, heller ikke selvom farten da er oppe ret ofte.
Bandet kommer godt rundt på scenen, særligt taget i betragtning ,hvor svær den musik, de fremfører, egentlig er at spille. Bandet har helt klart rutinen og det tekniske på plads, ligesom de virker til at have et fint overskud til at performe.
Desværre lykkes det heller ikke her at rigtigt få sat fut i Aarhus, hvor publikum mest af alt ser måbende til. Til trods for at der bliver lagt op musikalsk til moshpit flere gange, opstår den desværre bare ikke her til aften.
Lyden er utroligt skarp under det tyske frontalangreb. Dette får virkelig også hvert enkelt instrument til at skille sig ud og virkelig vise de præg, de har på det overordnede lydbillede, om det så er i kraft af voldsomme og kontante trommer, led brølende dødsvokal, skarpe og seje guitar riffs eller den absolut eminent udførte og musikalsk sammenflettende båndløse bas. Obscura ved, hvad de laver, og dette lader det ligeledes til, at lydmanden gør.
Bandets sætliste bringer dem fint rundt i deres lækre og voldsomme diskografi. Et blandet sæt, der kan tiltale de fleste fans af teknisk og veludført dødsmetal.
Obscura spiller afsindigt godt, men formår stadig ikke helt at få publikum op på dupperne, selv på sådan en Langfredag aften i smilets by.
Cynic
Vi bliver i det progressive og dybt tekniske hjørne, og hvorfor skulle vi dog heller ikke det? Det er ikke hver dag, et så legendarisk et band som Cynic fra Florida i USA kommer forbi lille Danmark. Faktisk har det amerikanske progband, der i sin tid lagde sig godt tilrette med bands som Death og Atheist, ifølge setlist.fm kun været i Danmark en gang før i aften, nemlig tilbage på bandets ‘Carbon-based Anatomy Tour’ i 2011. Her lagde bandet vejen forbi Templet i Lyngby. Nu er det Aarhus, der står for skud, og skud bliver der i den grad fyret af.
Cynic sætter fokus på pladen Focus, der sidste år kunne fejre 30årsfødselsdag. Dette betyder da også, at vi på denne turné får serveret albummet i sin helhed plus det løse, naturligvis!
Cynic viser i den grad, at der er grund til, at dette band har kunnet være i musikbranchen så længe, som de har, også til trods for en længere pause allerede tidligt i karrieren. De spiller simpelthen fuldstændigt eminent. Der er musikalsk så godt som ingen svinger i valsen. Som i overhovedet. Guitarerne fyrer lækre riffs og melodier af i ét væk, imens trommerne leger på fortrinlig vis, og bassen lægger sig lækkert og afvekslende i musikken. Cynic har dejligt mange skift i deres musik; noget, der i den grad pleaser denne anmelder. Ofte er der nærmest tale om jazz med distortion, og det er så absolut ment positivt.
Bandets forsanger og ubetinget hovedpersonen, når det kommer til Cynic, Paul Masvidal, tager sig af de rene vokaler, hvortil bandet har lånt Obscuras forsanger, Steffen Kummerer, til at supplere med råbende og growlede vokaler. Begge vokaltyper fungerer rigtigt godt og er udført med god teknik og lækker lyd. Sammenhængen imellem de to og ikke mindst Masvidals store brug af Vocoder (ej at forveksle med autotune) spiller fremragende her til aften.
Lyden fungerer fremragende og er dejligt detaljerig under amerikanernes koncert. Der er sans for et bredt lydbillede, som der helt klart også skal til, for at en så varierende og afvekslende koncert som denne rigtigt formår at komme til sin ret.
Ligesom hos de to foregående bands kommer der ikke rigtigt fint i fejemøget, og publikum er ret stillestående, hvilket dog giver god mening. Cynic er ikke et moshing-band. I hvert fald ikke i særligt høj grad. Der er for meget fokus på selve sammenspillet, og de enorme variationer gør også, at det er svært at finde et reelt mosh-mønster. I stedet formår det progressive band at høste enorme klapsalver og hujen fra aftenens begejstrede publikum .
Cynic leverer en ufatteligt velspillet og bredt funderet koncert, hvor det helt store fokus naturligvis lå på debutpladen. Bandet er ikke den type, der slår sine lyttere i ansigtet med en stor fed forhammer, nej, her til aften får Aarhus i stedet leveret musik af høj kaliber, og det er i den grad også nok, i hvert fald når ens musik er så varieret og spændende, som Cynics er. Denne aften vinder schweizerkniven og multitoolet over for hammeren.
Se et uddrag af galleriet af Sebastian Dammark (@idoconcerts) herunder.
