For det var nemlig dét, der kendetegnede den sidste koncert denne aften ud af fire bands – Kataklysm, hvis det skulle være forbigået læseren – at man kunne komme helt tæt på bandet, op på scenen uden afbrydelser fra scenevagter; moshe igennem og generelt være nogle “sick fucks!”, som forsanger Maurizio døbte os fra scenen – og så er jeg ikke engang begyndt at tale om den fabelagtige lyd under deres koncert!
Men før da skulle vi lige tage en svingom med tre “relativt” anderledes bands i metal-skålen; forskellige for dem af os, der nørder metal til dagligt, men sikkert bare er uforstående støj for mange andre.
Dyscarnate
At være de første på scenen har de fleste dage været en ubønhørlig tjans, når man ved, at der er et navn højere op på plakaten, som de fleste mennesker er kommet for at se.
Men det afholdt ikke engelske Dyscarnate fra at give den alt, hvad scenegulvet kunne holde til i deres tremands store besætning i den sparsomme tid, de havde fået sat til rådighed.
Alle minutter blev udnyttede, og det er svært at sige, hvad man egentlig havde at gøre med for en størrelse metalmusik her.
Nogle gange anede jeg noget Sepultura, så var der tilsat Lamb of God, og så var der, og, og… Det var bare godt, uden det blev for meget, men et uudsletteligt udtryk efterlod de mig ikke med.
At lyden så heller ikke var den bedste, forøgede ikke min indstilling til oplevelsen.
Fleshgod Apocalypse
Gud, hvor havde jeg set frem til at opleve dette italienske orkester i mange år, thi de har forbigået min live-radar mange gange, men interessen har da ikke dalet, siden de udgav nogle lækre skiver siden, jeg lærte dem at kende for en god håndfuld år siden – og der blev lavet et interview med bandet fra vores side.
Amen, havde jeg så måske ikke sat mine forventninger så højt, eller havde lyden bare været bedre, så havde det måske været nemmere at sætte mig ind i dette højoktans symfoni-død fra helvede.
Alligevel måtte jeg i mit stille sind konstatere, at selvom jeg sjældent har oplevet et orkester med så mange del-elementer, røg (som slørede lidt for meget, end det gav stemning) spille så godt sammen, gjorde den dårlige lyde desværre oplevelsen for distanceret.
