Anmeldelse af: Acid King + Sasquatch, Spillestedet Stengade, København d. 14/08-23.
Der var dømt tunge grooves og vævende vokal, da Acid King efter fem år endelig landede i Danmark.
Foto: Bastian Reinholdt Madsen
Sasquatch
For mit vedkommende er aftenens første band et så godt som ubeskrevet blad. Sasquatch fra Californien er for første gang i løbet deres over 20-årig lange karriere forbi Danmark, og til trods for mit eget lave kendskab til trioen lader det naturligvis til, at andre i aftenens publikum både kender og er enormt begejstrede for bandet. Dette skal i løbet af aftenens koncert vise sig at smitte enormt meget af.
Salen fyldes hurtigt til den støvede stoner, som gruppen lægger for dagen, ligesom der kommer fint gang i noget sagte headbang og sporadisk fællesskrålen oppe på de forreste rækker. Sasquatch gør det godt på scenen og formår uden for mange dikkedarer at hive publikum mere med, ikke fordi showet er over energisk, men fordi musikken simpelthen bare spiller fedt.
Riffsne er solide og med god kraft, imens både trommer og bas formår at fylde lydbilledet dejligt ud. Vokalen er lækkert melodiøs og småtør. Måske virker den ligesom musikken en kende typisk for genren, der varierer imellem stoner og desert rock. Originalitet er ofte ikke i højsædet indenfor denne stil, og der er Sasquatch ikke bandet, der skiller sig mest ud fra flokken. Hvad bandet til gengæld er gode ti,l er at skrive fængende riffs og melodier, der har et abnormt lækkert groove. Ligeledes gør bandet det fremragende på scenen, hvor de i høj grad formår at fange aftenens fremmødte publikum.
Gruppens live lyd fungerer utroligt godt på det lille spillested på Nørrebro, hvor intet i gruppens sammenspil lader til at gå tabt, ligesom vokalen er tilpas fremhævet. Musikken står dejligt skarpt, hvilket hverken er en garanti hverken indenfor genren eller spillesteder af samme størrelse som Spillestedet Stengade. Spillestedet viser sig dog eksemplarisk her til aften, hvor alt lader til at køre som på skinner, og lyden virker til at være lige i skabet.
Sasquatch imponerer med deres første danske koncert og viser, at de i sandhed bør komme igen til Europa og da i særdeleshed gerne Danmark.
Acid King
Aftenens hovednavn går rimeligt skarpt på til tiden. Acid King er hjertebarn af sangerinden og guitarist Lori S. der ligeledes er gruppens eneste vedvarende medlem. Lori S. viser sig dog allerede tidligt at være god til at finde musikere, for både aftenens trommeslager og bassist har et dejligt levende sammenspil, som faktisk ofte formår at være det, der bærer hele koncerten. Forsangerinden er ikke verdensmester i sit instrument, dette står allerede tidligt meget klart, da der flere gange i løbet af koncerten opstår ganske åbenlyse fejl i hendes guitarspil. At det så oftest formår at skabe noget charmerende i musikken, er så en helt anden side af sagen.
Det samme kan siges om den vævende og nok en kende vage vokal, der lægges for dagen. Den er måske ikke teknisk imponerende, men den passer ligesom med det lidt sjuskede guitarspil perfekt ind i det musikalske. Præcision og teknik er ikke alt og særligt ikke inden for doom og stoner, hvor dette faktisk indimellem nærmere er en hæmsko end en hjælp for det gode nummer.
Acid King formår at levere simpel musik med lækre små variationer – og netop disse variationer er det, der formår at skabe den helhed, som Acid King mestrer. Musikken fremstår flyvsk og svævende, imens vokalen væver sig ind imellem de til tider udsyrede, men nærmest konsekvent tunge melodier.
Ligesom under Sasquatch er lyden fremragende under langt størstedelen af Acid Kings udskejelser. Desværre kommer der dog ind imellem nogle lidt spøjse udfald på guitaren, som det heller ikke lader til, at Lori S. er helt tilfreds med. Guitaren knitrer lige lovligt til tider også mere, end det lader til, er hensigten. Derudover har bandet umiddelbart nogle problemer med vokaleffekterne, som tilsyneladende ikke går klart nok igennem. Langt størstedelen af koncerten forekommer dog uden yderligere lydmæssigt problemer. Guitaren er knastør, imens bassen er (især genren taget i betragtning) super punchy og rammer lytteren ubesværet i ansigtet.
Publikumskontakt er som forventet ikke gamet for Acid King, der mest holder sig til at sige tak for fremmødet og så ellers lade musikken tale for sig selv. Dette gør musikken heldigvis så ganske glimrende også uden de store armbevægelser eller energiudsving. Voldsom energi passer heller ikke til, hvor slæbende musikken er, så energiniveauet er mange måder passende til musikken.
Acid King leverer en god koncert med masser lækker fuzz til det udsolgte show på Stengade. Bandet har, til trods for en til tider lige lovligt tilbagelænet tilgang til det interne sammenspil, formået at fange store dele af publikum, hvilket igennem hele koncerten udløser store bifald.
Fem år er langt tid imellem besøg, og ud fra aftenens fremmøde og stemning må der godt gå lidt (læs meget!) kortere tid, før Acid King igen vender snuden imod Danmark med deres småudsyrede og enormt velkomponerede stoner doom.
