Anmeldelse af: Elton John. 5. juli 2023. Royal Arena, København.

Elton John leverede et storslået og vemodigt, men alligevel glædeligt og velspillet afskedsshow, da han gæstede hovedstaden.

Foto: Ben Gibson / HST Global Limited t/a Rocket Entertainment

Det er en svær kunst at kunne sige farvel med æren i behold. Ufatteligt mange musikere og særligt sangere har en tendens til at trække deres karriere så langt ud, at de formår at kravle igennem pinlighedens mudderpøl og derved ender med et mildt sagt snavset eftermæle.

Vi har alle set det. Vi oplevede det i år på Copenhell, og det vil utvivlsomt blive noget, som vi kommer til at opleve rigtigt meget af fremover. Der skal lige malkes en sidste krone, nydes et sidste spotlys, og så må vi ikke glemme, at det jo selvfølgelig er for fansenes skyld.

Nu er det blevet Sir Elton Johns tur. Her til aften tager han sig en sidste dans på dansk jord. Sidste år leverede han med sit fremragende band en glimrende koncert i Horsens, men hvordan spiller klaveret så her til aften, nu hvor det så absolut er sidste chance i Danmark?

Det spiller rent ud sagt fænomenalt. Det kan godt være, at manden er oppe i alderen og er lidt svagt gående, men evnerne de fejler skam ikke noget. Aftenens hovedperson hamrer løs på tangenterne, imens han lystigt synger det ene hit efter det andet, så det er en fryd for de fremmødte ører.
Bevares, Elton John har ikke den samme vidde på sin vokal, som da han var ung, men modsat andre, der ikke besidder fordums storhed, så ved han, hvad han kan og ikke kan, som det opleves i “Crocodile Rock”, hvor publikum får æren af at synge falset vokalen. Her er der i sandhed tale om en mand, der forstår sig på at tilpasse og justere efter omstændighederne.

Således skabes der ligeledes en stor fællesskabsfølelse; en følelse, der igennem hele koncerten er tilstede. Derudover er ændringen i mandens stemme over årene meget naturlig og spiller enormt godt i samtlige numre. Elton John lyder godt i Royal Arena.

Lyden er glimrende langt størstedelen af tiden. Desværre er der bare også momenter, hvor vokalen forekommer en anelse utydelig i mixet, ligesom guitaren flere gange ikke får braget nok igennem. Tydeligst er dette under en solo, hvor guitaren først rigtigt skinner igennem halvvejs igennem stykket.

Bandet spiller fuldstændigt fantastisk, og der er ikke en finger at sætte på fremførelsen af musikken. Det er så absolut et godt sammensat band, som den mildest talt folkekære sanger og pianist har med sig på denne turné.
En interessant ting ved det band, Elton John har med på turné, er, at det består af krafter, der har været meget med ham tidligt i karrieren. Dette betyder naturligvis også, at resten af bandet er lidt oppe i alderen, og showet er ikke en kæmpe energiudladning, men mindre kan og vil også gøre det her til aften.
Det show, der leveres, er med stor indlevelse, og man får virkelig en fornemmelse af, at man som tilskuer er værdsat og elsket af bandet.

Sætlisten kommer godt rundt om Elton Johns diskografi og karriere. Hvert nummer fungerer godt, og sammensætningen imellem de individuelle numre virker fremragende. Sætlisten er identisk med den, man kunne opleve i Horsens sidste år, så der har ikke modsat fra det første run af Farewell Yellow Brick Road-turnéen tilbage før Corona, været ændringer i sætlisten.

Særligt tager hits som “Tiny Dancer”, “Rocket Man (I Think It’s Gonna Be A Long Long Time)”, “The Bitch Is Back”, “Border Song”, “Saturday Night’s Alright For Fighting” og førnævnte “Crocodile Rock” kegler her til aften, ligesom der i sandhed bliver danset igennem til kollaborationen med Dua Lipa, navnligt det seneste hit “Cold Hearts”.
Personligt havde jeg godt kunne bruge et af mandens utallige andre kollaborations-hits, men dette er jo det seneste og meget populært for tiden, så at det atter er med i sætlisten, giver mening.

Med aftenens sætliste og den sprudlende musik er det nu et under, at man har valgt, at koncerten skal være siddende. Folk nede på gulvet står da også foran deres stole langt størstedelen af koncerten, og de forreste rækker får sågar danset lidt. Lidt er bare ikke rigtigt nok, når Elton Johns klavertoner spiller hele salen op, og sættet er så dansevenligt, som det er.

Elton John selv virker udover på sin sprøde røst og sine små dansende fingre ligeledes til at være i fornøjeligt humør, og vi får selvfølgelig nogle sjove anekdoter med på vejen. Manden har et rigtigt godt nærvær, og man føler sig i sandhed omfavnet som tilskuer ikke bare af Elton John, men i lige så høj grad af guitaristen og bassisten, der begge gør deres for at komme ud over scenekanten samt henvende sig rigtigt godt til deres publikum.

Med en karriere, der har strakt sig over 60 år, kan man nærmest ikke undgå at blive imponeret over Elton John og bandets musikalske evner.
Publikum har fået, hvad de kom for, og Elton John er gået af scenen i en lige så flot som vemodig afsked.

Den lille danser tog sig en sidste spiller i Danmark, hvilket resulterede i et overvældet og ofte dansende Royal Arena. Pensionen er i den grad sikret og fuldstændigt fortjent for den britiske legende.