Anmeldelse af: Korn – Monumental streamingkoncert. D. 24. april 2021 via KornLive.com.
Korn er absolut stadig et band, der kan lave gode albums og sange næsten 30 år efter deres debut. Bare ikke “live”.
Korn har rejst sig fra nu-metallens storhedstid i 90’erne/00’erne og “lavpunktet” The Path of Totality-pladen i starten af 10’erne til storform på The Serenity Of Suffering (2016) og deres seneste, deres 13. udspil, The Nothing (2019). D. 24. april blev koncerten “Monumental” streamet globalt. Jeg har desværre aldrig set Korn live før, så jeg glædede mig til endelig at “se” dem.
Koncerten blev filmet på “The Drive-into Experience” i Stranger Things-serien. Det var bare lidt svært at se, fordi der var ingen billeder fra Stranger Things-settet (men det skyldes nok rettigheder), så det kunne være en hvilken som helst parkeringsplads i Los Angeles eller i USA for den sags skyld med oplyste højhuse og høje bygninger i baggrunden, et industrikvarter/forstadsbebyggelse i mellemgrunden og meget/mange lys/lamper i forgrunden. Ærgerligt, men det så flot ud om ikke andet.
Koncerten lagde ud med en stemningssættende “Untitled”-intro, “Victimized”, “Cold” og “Insane” fra henholdsvis Untitled (2007), The Paradigme Shift (2013), The Nothing (2019) og The Serenity of Suffering (2016).
Setlisten var derefter en god blanding af gamle, glemte sange (“Justin” f.eks.) og gamle kendte (“Coming Undone” f.eks.) numre samt de nyere numre (“Black Is the Soul” f.eks.). Det hele peakede under “Freak On a Leash” og “Alone I Break”. Det var som en tidsrejse til 00’erne, da man så musikvideoerne i programmet Boogie på DR1. Nostalgisk, tungt og medrivende rappende metal. Man savnede næsten kun “Word Up” og “Y’all Want a Single”.
Noget (positivt) overrasket blev jeg, da de spillede “Narcissistic Cannibal”, fordi den stammer fra pladen The Path Of Totality (der har 10 års jubilæum i år) og nok er noget af det mindst vellykket, de har lavet. Personligt har jeg det meget ambivalent med pladen. På den ene side er samarbejdet med bl.a. Skrillex, Noisia, Excision og Downlink (EDM DJ’s) frygtelig for en metallytter, men på den anden side er det også fedt, at de turde at eksperimentere så meget med metalgenren, som ellers har meget fastlåste rammer rent musikalsk.
I starten af hvert sang blev sangtitlen vist på skærmen, hvilket er meget atypisk for en almindelig koncert og irrelevant for fansene (fordi de kender ALT i bandets bagkatalog), men det var meget “venligt” at annoncere titlerne på den måde.
Under hele koncerten blev der ikke sagt et ord til publikum/seerne. Selvfølgelig behøvede de ikke at være så snaksaglige, som almindelige koncerter kræver, men de kunne som minimum have sagt “Hello world”, “Thanks for watching”, “Bye”, “Stay safe” eller noget femte, så man følte, at der var en eller anden form for forbindelse mellem bandet, sangene og fansene.
Forsanger, Jonathan Davis, var cirka lige så anonym som resten af bandet: Brian “Head” Welch på guitar, James “Munky” Shaffer på guitar, Reginald “Fieldy” Arvizu på bas og Ray Luzier på trommer. Det var specielt ærgerligt, fordi Davis’ soloalbum, Black Labyrinth, fra 2018 var meget mere vedkommende, end han gjorde selve koncerten. Pladen havde en lyd af Østeuropa/Asien, som var tilpas alternativ og melodiøs/rocket. Davis’ vokal kan også være så creepy, når han griner/græder/synger sig igennem sange om misbrug, både solo og i Korn.
Koncerten var så strømlinet, at det næsten blev kedeligt. Fans blev i hvert fald holdt i så “kort snor”, og det gik så hurtigt, at man knapt nok nåede at nyde sangene, men måske er det bare et “luksusproblem” eller streamingsformatets “skyld”. Derfor får Korn kun 3 stjerner.
Monumental kan streames på KornLive.com frem til d. 27. april 2021 for ca. 185 danske kroner.
Setlist:
Victimized
Cold
Insane
Falling Away From Me
You’ll Never Find Me
Thoughtless
Coming Undone
Throw Me Away
Justin
Black Is the Soul
Freak On a Leash
Alone I Break
Dirty
Can You Hear Me
Ball Tongue
Narcissistic Cannibal
Here To Stay
Pressebilleder fra Monumental-koncerten af Steve Thrasher herunder:
