“Pride Comes Before a Fall” EP af E’nemia (DiGiDi)
På papiret gør aalborgensiske E’nemia faktisk alting rigtigt, men det er måske netop deres faldgrube: At de ender med at blive anonyme i deres udtryk på den her EP
Jeg spottede faktisk slet ikke, at vi fik fra første nummer, “Interlude”, til næste sang, “Reckoning”. Så pludseligt og ensformigt skete overgangen. Det var som om, at den samme sang gentog sig, og det er desværre symptomatisk for E’nemias EP fra sidste år.
Se, Metalcorens storhedstid nåede sit klimaks cirka ved midten af sidste årti, og enten overlevede et band som stort navn, eller også genopfandt man sig selv. På samme måde som NüMetal gjorde det ved begyndelsen af sidste årti, da deres velmagtsdage var ovre: Den fusionerede over i Alternative Metal eller levede højt på at være et gigantisk navn.
Derfor er det en kedelig tur ned ad mindernes boulevard at høre “Pride Comes Before a Fall”. Det lyder nemlig som skabelonen på Metalcore, som alle fra As I Lay Dying til All That Remains lavede den – bare lige et nøk nedad.
For guitaren er sprød hos E’nemia, den er bare uopfindsom. Vokalen er god, men triviel i både ensporet og dobbelt udgave. Produktionen er ellers i top hos Jacob Hansens Studios. Desværre er det også problematisk for bandet. For omtrent samtidig med Metalcorens storhedstid forfaldt de fleste danske bands til at besøge enten Hansen eller Tue Madsen for at få lavet deres plade. Resultatet blev – upåagtet af en glimrende produktion – at alt blev generisk og enslydende i længden.
De leger heller ikke
Derfor klandrer jeg ikke E’nemia for at være dårlige, men jeg bliver nødt til at stille det fatalistiske spørgsmål: Hvad er deres eksistensberettigelse? Som en overfladisk indføring i genren er de da okay, men så kan man alligevel skue mod de store navne, når man alligevel skal lære noget.
Eksperimenterer de så? Nej. Et fejlskud er fx næstsidste nummer på deres EP. Sangen “Whatever May Come” har et omkvæd, der lyder umiskendeligt meget som omkvædet fra “My Curse” af KillSwitch Engage. Tjek det selv ud. Vokalfraseringen er den samme, og de andre instrumenter lyder også derhenad.
Jeg kan kun sige: ryst posen drenge, eller vent, til Metalcore bliver genfødt.
