Anmeldelse af: Sunken – Departure, Nordavind Records d. 26. maj 2017
Før jeg tog på ferie, tikkede der en mail ind fra bossen, om jeg ikke kunne anmelde det nye album Departure fra aarhusianske Sunken.
Jeg er dog blevet forhindret i flere omgange, da først en omgang skoldkopper til den ene knægt kom i vejen, derpå en ferie væk fra Bornholm og ikke mulighed for hverken at høre albummet eller for den sags skyld skrive. Nu er jeg så hjemme igen på øen i søen og en ny gang skoldkopper på knægt #2 er aftagende, så far har tid til at skrive…
2012 var året, hvor Sunken så dagens lys i Aarhus, og allerede året efter fik vi en lille demo, The Crackling of Embers, der indeholder to numre. Nu er den første fuldlængde så landet i form af Departure, som har været lang tid undervejs, men værd at vente på. De fem blackmetallere, Martin, Simon, Frederik, Jonas og Ken har skruet et velspillet, atmosfærisk blackmetalalbum sammen, som er fyldt med stemninger og gode melodier. Departure består kun af fem numre, hvoraf det ene er en kortere intro, så igen bevæger vi os ud i numre, der ligger på 10+ minutter, som også et andet dansk black metal band gør sig i, nemlig Solbrud, som jeg tidligere anmeldte. Her var et af mine kritikpunkter netop, de meget lange sange med, for mig, ligegyldige passager. Burde det så ikke også gøre sig gældende hos kollegaerne fra Sunken ? NEJ! Her er der intet ligegyldigt fyld, men tværtimod et godt flow alle numrene igennem, og på intet tidspunkt har jeg kedet mig, og det er til trods for, at de fem numre inklusiv introen varer henimod 52 min og 29 sek.
Nu er det jo sådan, at jeg hader sol, strand, sand og vand, men In The Cold Embrace Of The Waves er min favorit på skiven, der med sine dystre stemninger, fede riffs, gode melodier indeholder alt, hvad et godt atmosfærisk black metal-nummer bør indeholde, og så kan jeg godt leve med lidt bølger…
Et par få ord om produktionen synes jeg også, er på sin plads, og igen er jeg ikke helt tilfreds med lyden, men det er åbenbart gennemgående for den danske atmosfæriske black metal. Guitarerne har helt klart den bedste fremtoning på albummet, hvor jeg savner lidt mere gennemslagskraft på stortrommerne, som drukner lidt og synker til bunds. Bassen lægger en fin bund, mens vokalen ligger fint i lydbilledet dog med en kende for meget rumklang til min smag. Men generelt har det været en ganske fed oplevelse at få muligheden for at anmelde Sunken – Departure.
Her er den officielle video af nummeret Sunken, som også er på debutalbummet: