Alice Cooper
Forside Anmeldelser Nostalgien rocker endnu

Nostalgien rocker endnu

Author

Date

Category

Anmeldelse af: P.O.D. m.fl. Amager Bio, Kbh. 21. februar 2019.

Man kunne kalde det en tilbageskuende nostalgi-tur denne torsdag aften i bioen, men der blev så sandelig rocket igennem!

 

Foto: Mark Stoumann

 

Kan du huske sådan noget som programmet “Boogie” på DR1?
Ringer det en klokke, at MTV faktisk viste musikvideoer på et tidspunkt?
At der var hele programmer, der var dedikeret til tung heavy, såsom Headbangers Ball?

Så har du med stor sandsynlighed også rocket med til “Alive” af P.O.D. og med stor chance også sunget med på Michael Jackson-coveret “Smooth Criminal” af Alien Ant Farm, da begge af disse sange lige var udkommet.

At dømme ud fra gennemsnitsalderen hos publikum denne torsdag aften i det igangværende renovations-arbejde, der går under navnet Amager Bio, så var mange af os med dengang, den slags musik var det vildeste shit.

At P.O.D. så ikke har besøgt Danmark siden 2002, vidner også om, at en del af os ‘halvgamle rotter’ havde opbygget en del hungrende lyst efter at se disse kristne rockere live på dansk jord – og så var det da meget egnet, at de lige havde hevet Alien Ant Farm med på denne tour.

Men første skulle vi ud i noget opvarmning, som tog mig direkte på sengen med sin vildskab!

 

’68
Ud fra navnet kunne man måske tro, der var tale om noget hygge-hippie-musik, men det var i hvert fald det stik modsatte, vi blev præsenteret for. Det eneste rolige ved denne duo på trommer, vokal og guitar (med effektfordrejning videre til bas) var deres påklædning.

Alt andet var kaotisk kontrolleret kaos i et herligt virvar af noget hardcore, punk, heavy og afstikkere til alverdens andet math-rock, hvor det eklatante omdrejningspunkt var eventyrlig vildskab, hvor man det ene øjeblik troede, man var på vej ud i en fællessang bare for kort efter at blive losset i enden til endnu mere frådende, forførende festligheder i både musisk fremførsel og performance.

Dog har vi ikke at gøre med uerfarne musikere i denne konstallation, da man blandt andet har Josh Scogin fra hedengangne The Chariot i, som man også kunne mærke noget relation til her.

Man skulle ikke kigge væk ét eneste sekund, for så havde man helt sikkert misset noget vildt.

Som jeg blev enig med et andet redaktionsmedlem Jeppe om: Aldrig har vi set en bedre opvarmning, og denne optræden fortjener således en topkarakter!

Men gør det næste band også det?

 

Alien Ant Farm
Disse amerikanere skulle for et par år siden have besøgt landet, men måtte aflyse, så her var der også opbygget noget indebrændt spænding over langt om længe at se dem spille live, og for mit vedkommende var det også min debut med bandet live.

For at være ærlig falder dette band langt henad vejen i samme kategori som de high school-punkorkestre, der inficerede alle ungdomsfilm i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne.

AAF har bare lige den my mere metallisk energi, der gjorde dem lidt mere sejere at lytte til, men ‘uheldigvis’ blev de kendt som “det band med dén sang,” altså retfærdigvis et one hit wonder-band.

Det er lidt en skam, for bandet er faktisk dygtige musikere og har lavet mange fede numre, og selvom publikum var stort set fuldtallige allerede her og gav den godt med gas, lod det også til, at dem som havde bemærket, hvem der skulle varme op til P.O.D., ventede på sangen “Smooth Criminal”.

Og obligatorisk fik vi den da også leveret som sidste nummer, selvom de da lige drillede med, “vi har et cover-nummer til jer nu!” lidt tidligere og så spillede et Bad Brains-cover.

Bandet spillede skam godt, og energien var med dem, men om det var afsavn til Californien væk fra det regnvåde Norden, der fik det til at minde om en – dog godkendt – dag på kontoret, var svært at sige.

 

P.O.D.
Endelig var tiden kommet til, at vi skulle have syndsforladelse hos de kristne californiere, og skulle det ske hos nogle, skulle det være hos P.O.D.

Til tonerne af Linkin Parks “In The End”, som vist nok samtlige i salen sang med på, trådte bandet, der stort set har haft den samme konstellation siden 1992, ind på scenen.

Skal man være flabet, kan man spørge:

Har de lavet musik før år 2000?
og
Har de lavet noget spændende efter gennembrudspladen, Satellite, fra 2001?

Samlet set kan jeg sige: Ja, tjek det gamle ud, det er næsten som at høre thrash metal med rap på! Men hvis du ikke har fulgt med efter “Satellite”, er du egentlig ikke gået glip af det store.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at deres seneste skive, Circles, fra 2018 var det års skuffelse for mig, da den strittede i alt for mange retninger med at ville være poprock, reggae og nærmest en parodi på dem selv at lytte til.

Dette gav sig da også udslag i deres sætliste, der hovedsageligt fokuserede på tiden omkring år 2001 og frem til cirka 2006, så der var virkelig dømt gamle elevers-fest, hvor vi havde fået vores ønskede orkester fra ungdommen til at spille for os.

Men spille, det kunne de så sandelig!
Energien var med dem, og spilleglæden smittede rundt i hele salen fra start til slut, som skabte en perfekt symbiose fra den forreste headbanging videre til den sydende moshpit og ned til de bagerste rækker, fyldt med smil på alle læber.

Modsat ved Alien Ant Farm kunne publikum sange med på stort set alle sange. Deres heavy rock ramte lige i nostalgi-hjertet, men hvis man skulle have en nagende mistanke om, at bandet blot var på visit for at tjene lidt tiltrængte penge, så viste de det i hvert fald ikke, for deres begejstring og spille-lyst skinnede igennem fra start til slut, som et helt ungt band ville gøre det for at vinde fans!

Lyden kunne være tilpasset lidt hist og pist, og enkelte skønhedspletter blev det da også til, men det var ikke noget, der påvirkede helhedsindtrykket gevaldigt, og det så heller ikke ud til at afspejle sig hos det fremmødte publikums humør denne lille fredag.

Vi takker for, at bandet endelig kom forbi og sejrede på dansk grund, men der behøver ikke gå SÅ mange år, før de kigger forbi igen!

 

I forbindelse med koncerten fik vi et interview i hus med guitaristen Marcos Curiel, hvor vi blandt andet snakkede om kammeratskabet i bandet.

Desuden kom vi også ind på, at han arbejder med et projekt, der involverer det tidligere projekt fra den afdøde forsanger i Linkin Park, Chester Bennington, og medlemmer fra blandt andet Korn og Bush.

Dette interview udgiver vi snart på video, men indtil da kan du nyde et koncertgalleri fra aftenen af Mark Stoumann her:

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

'68
Alien Ant Farm
P.O.D.

Recent posts

Viborg Metal Festival 2019 – dag 2

Anmeldelse af: Viborg Metal Festival dag 2. Paletten, Viborg. 02. marts 2019.   Anden dagen til Viborg Metal Festival bød på festivalens absolut stærkeste program nogensinde,...

Stemningsfyldt power-thrash til folket

Anmeldelse af: Pectora "Untaken". Udgives 03. maj 2019 via Mighty Music.   Et hvert band er helt sit eget, selv tribute-bands skal forstås på deres egne...

P6 BEAT rocker 2019 – Fotoreportage

En æra slutter med os som fluen på væggen.   Da P6 BEAT Rocker fandt sted for sidste gang, var vi med til at forevige det Konsensus...

En hilsen fra Carsten Holm om P6 BEAT

Interview med: Carsten Holm, P6 BEAT.   Den langhårede og langskæggede radiovært Carsten Holm sender os nogle rørende ord.   Du kender ham fra P6 BEAT, GAFFA-Prisen og...

Pest over Provinsen – interview

Interview med folkene bag "Pest over Provinsen".   I morgen kan du opleve arrangementet Pest Over Provinsen. Det kan du blive klogere på her.   Vi på Metal...