Nakkeknaekker
Aftenen lægges ud med det unge midtjyske band Nakkeknaeker, som spiller dødsmetal, sådan som den blev undfanget tilbage i sen 80erne og de tidlige 90ere. Særligt stort forgangsbillede virker det legendariske amerikanske dødsmetal band Morbid Angel.
Da bandet går på, er lyden mildest talt elendig. Det eneste, man kan høre, er trommer og den meget dybe og gryntende growler-vokal. Heldigvis får lydmanden lynhurtigt rettet op på dette, så særligt guitarerne går igennem, og man kan blive bombarderet med lynhurtige og voldsomme riffs, der akkompagneres af voldsomme trommetæsk, og et vokalarbejde, hvor man som beskuer overvejer, hvordan så voldsomme og old schoolede growls dog kommer ud af så ung en knejt.
Nakkeknaeker spiller så stramt, som det nu engang er påkrævet. Lidt fejl hist og her er faktisk ikke rigtigt det store problem med denne form for dødsmetal. Lyden er alligevel mudret nok til, at langt det meste let passerer forbi, særligt fordi aftenens fejl består af bagateller.
Bandet formår at komme ret godt ud over scenekanten og får tidligt hevet folk tættere på. Det viser sig at være et stærkt træk, for der bliver hurtigere fyldt op foran, og vi får da også et par mindre moshpits at se. Bandet virker relativt rutinerede uden nogensinde at have forsøgt at indstudere et show. Man kan stadig godt mærke, at de måske er en kende grønne, men til trods for dette har bandet et umiddelbart stort overskud i deres sammenspil, og med den, fart der ofte er på, så er dette altså også imponerende nok.
Med så meget fart over feltet, gåpåmod og fandenivoldskhed, som Nakkeknaeker besidder, så vil det blive spændende at følge dette projekt. En ting er i hvert fald sikkert: de unge gutter kan fandeme levere et show.
Lightchapter
Så skal vi til at have fat i nogle lidt ældre (man kan vist også godt sige erfarne) drenge fra det ellers ret nye melodiske metal band Lightchapter. Bandet har bl.a. tidligere The Burning-trommeslager Tobias Høst bag kedlerne, så hvad det er for en oplevelse, der er os i vente nu, er spændende.
Musikalsk virker Lightchapter måske en kende anonymt, omend musikken absolut intet fejler. Man har bare hørt lignende før og føler derfor også stadig lidt genkendelse ved aftenens koncert. Ens musikalske ståsted bliver ikke udfordret, men mindre kan altså også gøre det, når bare musikken spiller, og Lightchapter spiller altså ganske glimrende her til aften.
Der er hentet inspirationer i flere forskellige metal stilarter, hvor fokus særligt lader til at ligge imellem groove metal, hardcore og metalcore. Der er både seje riffs og sløje breakdowns i et stort virvar, men Lightchapter besidder altså samtidig fra tid til anden nogle ret stærke melodier, der ofte er med til at løfte numrene mere op.
Lyden er som den også havde præg af under Nakkeknaeker ikke helt skarp, og her står den altså ikke så meget i Lightchapters favør, som den gjorde det under det mere primale Nakkeknaeker. Lydene mudrer til tider lige lovligt meget sammen under koncerten, og vokalerne går ikke helt rent igennem. Det er synd, for bandets performance og selvsikkerhed i selve musikken skinner ellers tydeligt igennem.




