Satan, giv mig styrke

Devils Rage

Da jeg ankommer til Spillestedet Stengade, er der en semi-lang kø. Folk venter på at kunne komme ind, få scannet deres billetter, for så at stå i en ny og lige så lang kø indenfor for at vente på at kunne levere deres jakker. Business as usual. Men fordi spillestedet først kunne åbne dørene kl. 20, var de nødsaget til at sætte første band på blot et kvarter efter. Dette resulterede i, at jeg ikke nåede at se hele Devils Rages set, men lad mig alligevel komme med min subjektive holdning af, hvad jeg så.

Devils Rage spillede ganske hæderligt med deres thrash. Det var hverken den helt store øjenåbner eller lidt skidt, det var ganske middelmådigt. De spillede lidt sloppy hist og her, og forsangeren kunne nok også have haft en lidt bedre dag vokalmæssigt, men alt i alt var det en ganske fin præstation på den auditive front.

På den visuelle front, derimod leverede forsangeren og trommeslageren alt, hvad de kunne. Der blev gået til den, og der var ingen tvivl om, at det for dem handlede mere om show end om at spille perfekt. Det her er noget, jeg virkelig sætter pris på. Jovist, fedt hvis man kan spille helt perfekt hele vejen igennem, men det skal også gerne være underholdende at se på, og det var 2/5 af Devils Rage i hvert fald. Resten var lidt mere anonyme. Lidt stillestående, dog med vekslende grimasser som passede, men ellers bare sådan lidt intetsigende. Heldigvis var publikum ganske klar til at have en fest, så der var dog lidt interaktion mellem forsanger og publikum, men ikke det store. Summa summarum så var Devils Rage en lidt middelmådig affære, men til den gode side.

Hideous Divinity

Lad mig sige det med det samme. Jeg absolut hadede lyset til den her del af koncerten. Konstant og hurtigt stroboskoplys, der ofte føltes ret malplaceret. Det var som om, at lysmanden liiige havde lært, hvordan man tænder for stroboskoplyset og dermed havde valgt at forsøge at finde ud, af hvem der lider af fotosensitivitet. Det her var virkelig en skuffelse for mig, for jeg kan rent faktisk ret godt lide Hideous Divinity på plade i deres stil med techdød. Så jeg gjorde det bedste jeg kunne og gik i ly for lyset ovre i baren og lyttede bare til koncerten. Lydmæssigt var den her koncert helt igennem fantastisk.

Alt kom igennem klart og tydeligt, og alle medlemmer spillede som om, der var ingen dag i morgen. Fuld hammer med høj fart og en teknikalitet, der virkelig imponerede. Så derfor vil jeg nu sige, at hvis jeg KUN skulle anmelde Hideous Divinity på deres tekniske formåen og lyden, så ville det være en klar 5/5, men fordi lyset var så stor en irritationsfaktor for mig, og at en koncert trods alt er 50 % lyd og 50 % visuelt, så må det desværre ende ud i endnu en middelmådig karakter.

Belphegor

Ikke længe efter Hideous Divinity er gået af scenen, begynder scenecrewet at sætte Belphegors sceneopsætning klar. Dette var til stor forvirring for publikum. Vi mangler jo lige at høre Kampfar først?

Men, ak, af årsager, jeg stadig ikke er klar over, måtte aftenens spilleliste altså justeres, og dermed måtte Belphegor med deres blackened death metal komme på scenen omkring en time før planlagt tid. Dette kunne sætte lidt frygt i de fleste for, om de så overhovedet var klar nok. Har de fået varmet ordentligt op? Var de måske lidt forvirrede, når de gik på scenen? Bliver vi nødt til at glemme alt om at se Kampfar?

Ja, nej og nej. Kampfar skulle heldigvis vise sig blot at gå på scenen efter Belphegor. På trods af den pludselige ændring af spilleplanen går Belphegor fuldstændig ufortrødent på scenen og leverer et show, som kan sætte de fleste andre bands til skamme. For satan, (pun intended) hvor spillede Belphegor godt. Lyden sad lige i skabet, alt var super tight, og publikum var fandme med! En ting, der imponerede mig, var det faktum, at Belphegor ikke spillede med in-ear monitors, men med scenemonitors og, så spillede de en helt latterligt tight koncert. Det kan være svært for de fleste, da man ikke vil kunne have en metronom i ørene.

Derudover så var Belphegor, som altid, bare super overbevisende at se på. Bassisten Serpenth sørgede for at fokusere på publikums interaktion og headbanging, mens  forsnager Helmuth sørgede for det dystre og uhyggelige udtryk. Men, hov vent… HELMUTH SMILEDE!? Ja, det er selvfølgelig set før, men det at publikums begejstring kunne få Helmuth til at smide masken, er alligevel så fedt at se. Dejligt at se mennesket bag den her helt grumme sataniske scenepersona.

Eneste lille minus var, at Helmuths vokaler ikke matchede dem, han har leveret på pladerne. De der helt mørke growls var i aften lidt mere hæse og midtertonet. Det lød ikke som sådan dårligt, men det var lidt ærgerligt i forhold til det, man kender fra pladerne.

Belphegor viser igen, at de er et band, der sjældent skuffer. Selv når de muligvis går på scenen i en lettere stresset tilstand. Det er som om, Satan lægger kræfterne i dem.

Kampfar

Nu var det så blevet tid til en god omgang norsk blackmetal. Jeg havde hørt meget godt om Kampfar, og jeg havde da også været glad for det, jeg havde hørt med dem op til koncerten. Så mine forventninger var lidt høje, og min skepsis var også sat lidt på spidsen, eftersom de nu var blevet denne aftens afslutter.

Den skepsis blev dog meget hurtigt bragt til skamme! Det virkede lidt som om, at Kampfar havde lugtet lunten med, at de ville være nødt til at bevise noget, nu hvor de kommer for sent. Derfor blev der lagt i kakkelovnen til en helt igennem velspillet og velperformet koncert. Der blev spillet, så publikummet helt bagerst fik ståpels og måtte headbange med. Selvom jeg egentlig havde planer om evt. at tage hjem, lidt før bandet gik af scenen, grundet klokken nu var noget over midnat, hvor koncerten egentlig skulle have sluttet, så blev jeg simpelthen helt hypnotiseret af Kampfars smukke og grumme toner. Der var bare et eller andet magisk over det her. Det var virkelig en koncert, hvor jeg glemte alt om tid og sted og bare nød at være til stede.

Dog var det lidt sjovt, hvor mange gange forsangeren sagde ”Kjøpenhavn!”. Dét kunne man nemt have lavet et godt drukspil ud af og kommet fra koncerten med en god kæp i øret.

Alt i alt var Kampfar en rigtig god afslutter. Jeg var rigtig glad for, at jeg blev. Dem må jeg sgu holde øje med, om de kommer til Danmark igen.

Her er flere billeder fra aftenen. Der er taget af JN Lightning Photography: