Anmeldelse af: Situationsfornærmelse – “En Hurtig Omgang Dansk”. 18. maj 2019. Selvudgivet.
Når man sætter en skive ny dansk punk på, er en sprød kvindestemme, der synger folkevise, næppe det, man forventer.
Den del af En Hurtig Omgang Dansk holder da også kun i cirka 20 sekunder, inden trommer, skrig og tråd gør det helt klart, at det, vi har i ørerne, er noget ganske andet.
Kontrasten mellem den stille åbning og den omgang glad smadder, der er resten af “Og Så Sagde Vi, Det Var Det”, er forfriskende og slår med det samme fast, at det, vi har med at gøre her, er noget helt nyt på den danske punk-scene. Teksten er glad, uhøjtidelig og handler mest om sex. Musikken er tight, velspillet og akkompagneres i passager af en koklokke. Forsangerinde og band-mor, Andrea Uglebjergs, stemme er et friskt pust i en genre, der ellers er domineret af (dejlige) vrede og/eller gamle mænd.
Sex-temaet og glæden fortsætter på resten af EP’en, der blandt andet indeholder en entusiastisk blanding af skrig og cocktail-eufemismer for blowjobs, rapportager fra en mere end almindeligt sex- og narkopositiv roskildelejr og beskrivelser af en række mande-typer, man ikke kan lade være med at tro, sangskriveren har et nærgående kendskab til. Den sidstenævnte sang, “Kaff’ Eller Knep”, har i sin beskrivelse af den elitære Sofus en af de tøreste svinere, jeg har hørt længe: “Jeg går også til koncerter, dem hvor man skal sidde ned.” Der kan ikke være nogen tvivl om, at koncerter med Situtationsformærmelse ikke er af den type.
De sidste tre numre fortsætter i den samme uhøjtidelig stil med uapologetiske sex-sange, livsglæde og en enkelt Hannibal Lecter-reference. I “Carpe Diem Min Røv” skal vi ud og holde fest med alt, hvad det involverer af alkohol, cigaretter og sex. Igen sniger koklokken sig ind, hvad der giver et twist, man kan more sig over, men jeg ikke rigtigt ved, hvad giver rent musikalsk. Det er også her, at der bliver sunget en lille smule på engelsk, og det synes jeg, ikke rigtigt virker.
EP’ens numre er korte og kontante, ingen af dem sniger sig over 3 minutter, og de fleste er tættere på 2. Der er fart over fæltet i dem alle: Guitar, bas og trommer tonser derudaf i lækker, snavset, punk-harmoni. Forsangerinde, Andreas, sang er ikke teknisk kompliceret, men på trods af, at der ikke leges med toneleje eller register, formår hun at udtrykke et vidt spænd af følelser og stemninger – især kan hun skrige med de bedste. Variationen i, hvad hun kan leverer med ret simple virkemidler høres tydeligst i EP’ens sidste nummer, “Miss Peggy”, hvor hun går mellem indsmigrende, vred og forarget i løbet af få sekunder.
Der hvor jeg dog synes, bandet virkeligt brillierer, er i den kompromisløse sangskrivning, der tager en genre, vi har kendt i over 40 år, og giver den noget nyt og friskt.
Skal jeg kaste lidt malurt i bægeret, så er det at numrene ligesom sangstilen er lige lovligt ens, Situationsformærmelse gør det de gør pissegodt, men det kunne være fedt, hvis de havde lyst til at lave lidt mere forskelligt.
Skal man tro bandets Facebookside, myldrer det ikke ligefrem med muligheder for at se dem live, og det er en skam. Hvis de kan være så intense i studiet, som de unægteligt er, kan vi nok regne med, at de leverer en allerhelvedes koncert.
Der er dog en dato på plakaten: Den 14. juni spiller de til Pure-festival i Odense, og der skal jeg i hvert fald ud og se, hvad de kan levere.
Jeg glæder mig!
