Alice Cooper

SLAM my neck up

-

Anmeldelse af Guttural Disgorge + Dethrxner, d. 21.03.26 i Lille Vega

De konfronterende aarhusianere har nået et ulækkert peak, hvor de er klar til at slås i den store liga. 

Foto: Gabriel Rasmussen

Udvalget af koncerter i København og omegn er i løbet af en uge som sædvanlig varieret inden for heavy metalgenren. Jeg havde dog meldt mig for længe siden til at anmelde netop dette show, da jeg var spændt på hvordan headlineren ville tackle opgaven med at stå øverst på plakaten på et relativt stort og kendt spillested. Dette på trods af at de stadig er i karrierens tidlige år og som jeg forventede er der er på ingen måde meldt få billetter tilbage. Men inden dette interessante paradoks kan sættes på prøve, så er metalscenens konger af verbale kindheste klar på en svingom. 

Dethrxner

Da de var kendt som DTHRNR udgav de South Haven i 2017. Stavemåden blev ændret til Dethrxner og albummet Overthrxwn landede i 2020 med et væld af gæstevokalister. EP’en Taunt kom i 2023 og det er ikke længe siden at singlen “Drain” introducerede os for ren vokal i det bølle-univers vi har lært at kende fra Nema Rad (vokal), Patrick Petersen (guitar) og Tore Knudsen (trommer). Der har altid været en charmerende selvironi over trekløveret, når de bogstaveligt talt spiller med musklerne. Særligt frontmand Nema har nydt at tage pis på store dele af den danske metalscene og har været evigt underholdende i sine flabetheder og kærlige stik til alt og alle. 

Jeg har efterhånden oplevet gruppen et par forskellige steder hen over årene. På Spillestedet Stengade i 2019 med Rot Away og Cabal, i 2021 på Hotel Cecil med Hearteater og Daze of June, i 2023 på Templet med Natjager, i 2024 til Prime Is Coming på Hotel Cecil og i Lille Vega med Gradience og Cabal i 2025. Nu er det atter Vesterbro der lægger rammer til en gang macho crossover hardcore. 

Med en introstemme fra højtalerne om at alle der ikke bevæger sig til det her show, er nogle posere, begynder det i dejlig næsvis stil. Der er ikke mange samlet endnu, og jo, det er da bestemt en sjov kombination af bands. Dette bemærker Rad da også, “vi spiller ikke slam og undrer os over at vi har fået denne her tjans” men som han siger med et glimt i øjet, så er de åbenbart Guttural Disgorges favoritband. Så tropper man jo op når man bliver spurgt. “DRAIN” har en spændende ny tilgang til melodier og med lidt dj-scratch i åbningen + en varieret vokal der går fra growl og råb til lidt piq squel og over til rap står nummeret ikke på noget tidspunkt stille og omkvædet er særligt medrivende. De har lånt Benjamin Clemens fra Syl på guitar og der bliver opfordret til “at få gang i den pit”. 

Publikum skal lige se bastarden an, men flere får rykket sig rundt til “REAL ONES”, “POWER” og “GET GOOD”. Mikrofonen til backingvokalen fra Petersen er ikke skruet nok op, jeg bliver faktisk i tvivl om den overhovedet er slået til. Da der skal snakkes til gæsterne står Rad og griner lidt over at han ikke helt ved hvad han skal sige. Hvis der er nogen der ellers aldrig løber tør for one-liners, er det denne mand. Det kan faktisk godt mærkes at Dethrxner på trods at deres ellers bastante materiale denne aften er en lille smule uskarpe. De skuffer som sådan ikke, men der mangler lidt mere af den sædvanlige fandenivoldskhed. En kommentar som “vis at i er stærke i pitten” hjælper dog på det og som ventet gæster Andreas Bjulver fra Cabal med nogle potente brøl. Det skader aldrig, tværtimod. Han var faktisk også en del af den tidlige line-up på guitar.

“Den næste handler om at holde kæft” og 2025 singlen “SHUT UP” får mig ud på gulvet for at danse. Jeg har altid holdt af Dethrxner og en god halv time i deres selskab klager jeg aldrig over, selv om jeg har set dem bedre. Måske var de påvirkede af interne beslutninger, for kort efter denne koncert annoncerede gruppen at de ville spille deres afskedskoncert på Spillestedet Stengade d. 4 april sammen med Unseen Faith, Grayscale Season og Gradience. Til det show oppede de sig en del og her blev det friskt foreslået af Rad at det måske skulle være et stand-up show i stedet? 

I den bølge af danske bands der er stoppet den sidste tid som ÊTRE, Plaguemace og Galge, så bragte Dethrxner en helt særlig energi og tosset stemning til scenen imens de delte bøllebank ud til os alle med masser af næstekærlighed. Denne anmelder siger tak for minderne og musikken. 

 

Guttural Disgorge

Hvor den gamle garde siger farvel for denne gang med værdighed, så står den nye generation klar i kulissen. Guttural Disgorge er stormet frem de sidste 2 år og det endda med en genre som slam. Den overdrevne og ofte fornærmende musikstil er en af mine guilty pleasures hvor man skal tage de langt ude modbydelige og pubertære tekster + ekstremt voldelige albumcovers med et stort gran salt. Jeg har selv glæde af bands som Buttholectomy, Legacy of Torment, Emasculated Virtupuration, Necromonger, Krocophile, Gornormity og Visions of Disfigurement. Så jeg har været svært begejstret for at Danmark er kommet i spotlightet med netop denne væmmelige stilart. 

Flere unge har valgt at troppe op, også dem der på ingen måde ligner at de tøjmæssigt passer ind, men mere skal til fest i Nordsjælland. Who cares, det er kun en skøn ting hvis Guttural Disgorge kan være et gatewayband ind i heavy metal. Temmelig vildt at starte her må jeg dog tilføje. Jaja, denne voksne sjæl kørte den jo også ind med nu metal i form af Adema, 40 Below Summer og Unloco. Dengang var jeg ikke sej nok til at stå til det her. 

Musikerne går lidt frem og tilbage og fifler med teknikken. Lille Vega er ikke engang halvt fyldt, men der skubbes sørme allerede lidt inde på gulvet, inden vi overhovedet rigtig er begyndt. Det her kommer vist ikke til at gå stille for sig. Dog er der en ekstrem irriterende fotograf, der tager flere billeder af publikum fra scenen med blitz. Tak for de mange prikker i øjnene. Hav dog lidt professionelle standarder. Denne klovn knipser senere løs under showet i samme stil. Hvis jeg selv stod og optrådte og gentagne gange blev blændet, havde jeg bedt ham meget hurtigt om at tage sig sammen. 

Men en assertiv mine går Ludvig Van Norde (guitar) og Anton Theilade (vokal), Christian Schneider (bas), Anton Hansen (trommer) og Asger Højgaard (guitar) ind og jeg kan med det samme mærke at de er kommet langt siden jeg så dem sidst på Dødsgangen 2025. Iført Medina t-shirt grynter Theilade til den store guldmedalje, hans brøl er ætsende og hans hvinende pig squels er ubesværede væmmelige. Der kunne måske skrues en snert op for hans mikrofon, men det går lige. “Shemale Sodomy” fra First Degree Murder (2025) og “Elbow Deep Anal Fisting” fra deres The Slamputation Tapes (2024)-EP leveres med blodtrøstig sult og som ungersvendene headbanger synkront til de enorme breakdowns og chuggede riffs så er der ikke et fordærvet øje tørt. 

Guttural Disgorge føles langt mere udadvendt og selvsikre anno 2026. Circle pitten kører med fuld fart og Norte hopper op i luften imens “Rotten Fetus” fra deres Enthralled By Mutilation (2024) EP skaber en barsk stemning som man bogstaveligt talt må bøje nakken for. Desværre insistere en idiot på at lege karate-shit og løbe ind i dem der står fredeligt ude i siden. Gå hjem og leg med dig selv taber. “Blood Orgy”, “Hillbilly Homicide” of “Ejaculating On Amputated Whores” er så langt fra politisk korrekte som muligt, men for helvede hvor sørger bandet for at denne fæle galde glider ned med vold og foragt for alt der er pænt. Der er dage hvor det du har mest brug for er dum musik der knolde sparker til det hele. 

Guttural Disgorge har nu nok optrædener under bæltestedet til at de kan løfte deres uforskammede no fucks given materiale til nye højder. 

Til sidst smider jeg min Huldre t-shirt og da et wall of death smider fansene hårdt ind i hinanden har jyllænderne vist at de måske ikke havde solgt alle billetter i verden, men at de helt sikkert burde have gjort det. Der kører lige nu en næsten hysterisk hype i metal Danmark, hvor alle prøver at finde den næste Neckbreakker blandt mere eller mindre værdige kandidater. Ungdom er ikke altid lig med talent, men hos Guttural Disgorge har de vist at det ikke kun er deres alder der sælger. 

Deres bundsolide og dyriske slam blandet med deres glubske tilstedeværelse når de spiller live, giver mig forhåbninger om at fremtiden herhjemme byder på endnu flere grise-lyde og slæbende vanskabte riffs. Det her kan helt sikkert snart konkurrere med de bedste frastødende misdannelser fra udlandet. 

 

Gabriel Leikersfeldt Rasmussen
Gabriel Leikersfeldt Rasmussen
Forsanger i Anthropoid Idol, spiller med DJ Navlebrødrene på Zeppelin Rock Bar + dedikeret Metal A Day skribent

ANTAL STJERNER

Dethrxner
Guttural Disgorge

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Guttural Disgorge + Dethrxner, d. 21.03.26 i Lille Vega De konfronterende aarhusianere har nået et ulækkert peak, hvor de er klar til at slås i den store liga.  Foto: Gabriel Rasmussen Udvalget af koncerter i København og omegn er i løbet af en uge som...SLAM my neck up