Alice Cooper

Sonisk rejse

-

Hexis “Abalam” 2014 (Musicfearsatan)

Hvis du skal bevæge dig på en auditiv rejse, er Hexis’ plade fra starten af sidste år et godt bud – hvis du altså kan finde den rette stemning til det og lade pladen synke ind under huden på dig

Hexis er et dansk band, der har taget den laaange vej fra de snoldede klubkoncerter og spillet verden – ja, verden – tynd med deres utallige koncerter. Over 120 blev det til sidste år, og dengang havde de deres skive “Abalam” i ryggen til at støtte dem og sikke en plade, det her.

For lad det være sagt med det samme: Hvis Blackened Hardcore ikke lige er din kop te, kommer det aldrig til at blive det, og den her udgivelse kommer nok ikke til at omvende dig. For det utrænede øre er det støj med et lag skinger stemme på, for det mere modtagelige øre virker ikke én feedback tone fra forstærkeren tilfældig.

Tidligere mistænkte jeg, at anmeldere, der hyldede et band som The Psyke Project (som Hexis i mindre grad kan sammenlignes med), blot hoppede med på en hype-bølge. Så mange mennesker kunne umuligt forstå noget, som kun perifert havde samme stamfader, som Metallica.

Fatter det stadig ikke
Jeg er stadig ikke nok inde i genren til at bedømme bandet subjektivt genremæssigt, men min semi-objektive, musiske bedømmelse og åbenhed over for rock/metal/punk/hardcore som helhed gør, at jeg BESTEMT nyder “Abalam”. Ved en tidligere anmeldelse på Metal A Day gennemgik vi et andet album nummer for nummer, det kan ikke svare sig her. For her skal vi ud på en atmosfærisk ekskursion i Hexis’ dronende/støj-ambiente univers, som ligger langt fra dit amerikanske radiovenlige helte metalband. Numrene skal ikke isoleres for sig, men nydes som en helhed.

Det er tremolo-riffs på guitaren, buldrende trommer på bækkenerne, der vist aldrig får en egentlig pause. Vokalen er hengemt, men nærværende. Hvordan? Jo, jeg skulle lege meget med indstillingerne på min musikafspiller for at finde den optimale lyd efter flere gennemlytninger. For mig var det bedste resultat et par gode høretelefoner – klokken 03:45 med stearinlys som eneste belysning.

Nej, du scorer nok damer i skæret fra det levende lys med Hexis på anlægget, så er din udkårne i hvert fald af en speciel type, men omstændighederne skal virkelig være de rette for at få det optimale ud af bandets kaskade af en lydstorm. Så har du også mulighed for at (forsøge at) dechifrere forsanger Filips fortællinger om menneskets fortabelse og fornægtelse af Gud samtidig.

Udmattende lydoplevelse
Du skal have tålmodighed med den her plade. Den åbenbarer sig ikke for dig på en enkelt tur i afspilleren. Giv den et par forsøg, hvis du som sagt er til den her genre – ellers løber du nok skrigende væk. Men giv dig tid mellem hver aflytning, fordi du føler dig udmattet, efter pladen har været bare én tur i din hjemlige æter. Og det er ikke fordi, at du ikke kan holde musikken ud, men der er så mange nuancer i Hexis, du skal opleve og sammenfatte, før deres album giver helstøbt mening i dine øregange.

Skulle jeg med pistolen mod tindingen af udenforstående prøve at nedbryde dette konglomerat til en gængs anmeldelse i proletarisk forstand, så fremhæver jeg da gerne højdepunkter under tvang.

Jeg er en sucker for mellemstykker, og “Supplex” lyder i mine øren til at udfylde en sådan rolle, og selvom bandets mulige format bliver en anelse skrinlagt her, viser det bare bandets kræfter på en minimalistisk måde. Less is more, som man siger.

Slutteligt er jeg tosset med afslutningen i “Neglexerunt” og dens dertilhørende overgang til “Inferis”. For resten er sidstnævnte nummer et MESTERSTYKKE i, hvordan Danmark kan gøre sig i format på den internationale scene i nichegenrer.

Men glem hermed de sidste tre afsnit af anmeldelsen af og nyd pladen i sin helhed.

Siden denne udgivelse er der dog sket store forandringer i bandets besætning, så det bliver spændende at se, om Hexis kan opgradere sig fra en optræden på “When Copenhell Freezes Over” selve selve Copenhell i et af de kommende år med en lige så solid opfølger til dette mesterværk in spe. Men af den grund slipper de (heldigvis) ikke de små klubshows i horisonten: Nyt territorium skal vindes.

Tag et kig på deres musikvideo til nummeret “Tenebris” fra pladen, og giv dem ellers en (fuldlængde) lytter i afspilleren.

ANTAL STJERNER

Hexis - Abalam

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Hexis "Abalam" 2014 (Musicfearsatan) Hvis du skal bevæge dig på en auditiv rejse, er Hexis’ plade fra starten af sidste år et godt bud - hvis du altså kan finde den rette stemning til det og lade pladen synke ind under huden på dig Hexis er...Sonisk rejse