Anmeldelse af Spiritbox, Hades, Copenhell, 17.06.2023

Der er både circlepit og crowdsurfers, og pitten er ligeglad med, om der bliver spillet en ny sang, for den kan de allerede teksten på.

Fotograf: Anders Groos Mikkelsen

Allerede fra starten kan man mærke, at publikum er på. Der er helt sikkert en masse, som har glædet sig ekstra meget, fordi de gik glip af Spiritbox sidste år. Mig selv og bandet inkluderet. Folk er klar på at råbe efter bandet allerede før, de har sat fod på scenen.

Her har vi endnu et band med en BAD. ASS. Kvinde i front. De starter stærkt ud og allerede under de tre første sange, er man ikke i tvivl om, at Courtney LaPlante har en vanvittig vokal. Hun synger både smukt og melodisk og growler råt og brutalt. Som jeg også skrev i min artikel om de bands, jeg så mest frem tilmin artikel om de bands, jeg så mest frem til, så mener jeg, at hun er en af de sejeste kvinder i metal. Og det står jeg ved.

Efter de første tre numre kom en underligt lang pause, hvor det var lidt uklart, hvad vi ventede på. Det tog lidt luften af ballonen, men den fik bandet heldigvis hurtigt pustet op igen. Der er med jævne mellemrum nogle pauser, som efter min mening er lidt for lange, men folk er på hver gang, der bliver stille, at klappe, huje og råbe på bandet.

På et tidspunkt får vi en sang, hvor der bliver plads til at “shake your ass to a massive breakdown”, og her er der et tidpunkt, hvor det er okay at LaPlante med egne ord “ryster røv”. For det kan hun nemlig sagtens uden at give kvindelige musikere et dårligt omdømme – til modsætning fra bassisten i Fever 333. (Genlæs anmeldelsen af Fever 333 heranmeldelsen af Fever 333 her). For LaPlante har talent og mestrer sit instrument til perfektion.

Til slut skal det bare lige nævnes, at hvis det ikke var imponerende nok i forvejen, så spiller guitaristen med en skadet finger og trommeslageren med en brækket fod. Respekt.

Se resten af billederne taget af Anders Groos Mikkelsen herunder: