Alice Cooper

En skuffende feber

-

Anmeldelse af Fever 333, Pandæmonium, Copenhell, 15.06.2023.

Forventningerne er høje til denne koncert, da Fever 333’s seneste Copenhell koncert var en kæmpe succes…

Fotos af Anders Groos Mikkelsen.
(Se anmeldelsen af Copenhell koncerten i 2019 her).

Koncerten starter med en alt for lang intro, som tager lidt luften af ballonen fra presenterens introduktion. De kommer dog ud på scenen med et brag, og forsanger, Jason Aalon Butler, er en energibombe uden lige. Det tegner godt, og publikum er hyped og på.

Dog går luften af ballonen endnu engang for mig, da det viser sig, at lyden er helt elendig. Trommelyden er tynd, og det hele er mudret. Det virker også som om, at de læner sig rigtig meget op ad deres backtrack, idet de har mere travlt med at løbe rundt på scenen end rent faktisk at spille. I hittet “Burn It” bliver det også meget tydeligt, at der er en del singback.

Højdepunktet for mig er sangen “Prey for me/3”, hvor bassisten rent faktisk spiller under hele sangen og viser, at hun kan i hvertfald en lille smule på sit instrument. Den sang, hvor publikum er allermest med, er under coveret af Blur’s “Song 2”, hvor versene er blevet lavet om med egen tekst, imens omkvædet er det samme. Men generelt forstår jeg ikke, hvorfor der er behov for at spille covers, hvis bandet har nok sange selv. Og det virker lidt som et billigt partytrick.

Hvis vi lige skal vende tilbage til bandets bassist, så har jeg ærligt talt svært ved at tage hende seriøst. Butler snakker meget om, hvor meget de går op i repræsentation og kvinders rettigheder. Og lige da jeg ser, at de har en kvindelig bassist med på scenen, bliver jeg også begejstret (da jeg selv er kvindelig bassist).

Men det klinger sgu en smule hult, når hun bruger mere tid på at twerke og ligge på scenen med spredte ben og bassen imellem, end hun gør på at spille. Det bliver en smule personligt, da jeg føler at sådanne kvindelige musikere ødelægger det for alle os andre, som gerne vil tages seriøst og ses som andet end et sexsymbol.

Energien på scenen er i top, og Butler kravler da også op på alverdens ting og skateboarder ned ad et kors til sidst i koncerten. Men det kan altså ikke redde en alt i alt skuffende koncert…

Se resten af billederne af Anders Groos Mikkelsen her:

Maria Engstrøm
Maria Engstrøm
Tatovør og bassist i Ivy Crown. Har altid en sjov hårfarve.

ANTAL STJERNER

Fever 333

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Fever 333, Pandæmonium, Copenhell, 15.06.2023. Forventningerne er høje til denne koncert, da Fever 333’s seneste Copenhell koncert var en kæmpe succes… Fotos af Anders Groos Mikkelsen. (Se anmeldelsen af Copenhell koncerten i 2019 her). Koncerten starter med en alt for lang intro, som tager lidt...En skuffende feber