Anmeldelse af: Springtime Slaughter. Pumpehuset, Kbh. 06 maj 2023.
Heavymetal.dk havde samlet en pakke på tre bands, hvor rækkefølgen, de spillede i, gav virkelig god mening, for det var kun en opadgående kurve.
Foto: Magnus Karms Blichfeldt
Kampvogn
Masser af godt havde jeg hørt om Kampvogn, og jeg har da været imponeret over deres debutplade, men live halter det desværre lidt.
Dødsmetalkvartetten kom på scenen ganske anonymt (på trods af et af medlemmerne er Svend Sværd fra BAEST). Bandet kommer i gang med at spille, og alt lyder egentlig ganske okay. Det er lidt kedeligt at se på, men lyden er helt fin. Men så kom vokalen på. Det, må jeg desværre sige, vokalen denne aften, var virkelig ikke min kop te. Lidt for uteknisk, og det lød bare en smule for uøvet. Tight var det egentlig, men teknikken og overbevisningen var der bare ikke.
Og overbevisningen var klart Kampvogns store akilleshæl denne aften. Jovist, der blev da headbanget en smule af bandet, men det føltes mere som at kigge ind i deres lidt kedelige øvere, end det føltes som en koncert.
På trods af at jeg gerne ville give dem end højere karakter, så var det her for undertegnede bare en lidt ærgerlig omgang. Desværre er bandet også gået på pause imellem koncerten og denne anmeldelse. Jeg håber dog, at jeg kan se dem en anden gang, hvor de spiller bedre.
Crown The Beast
Nu var det blevet tid til, de nu Copenhell-aktuelle, Crown the Beast: Fynsk Deathcore. Det er ikke så ofte, jeg ser et band fra Fyn. Fedt. Men kunne denne koncert så eventuelt gøre, at jeg følte, at de havde gjort sig fortjent til at blive booket til Copenhell?
Dertil lyder det et ganske fint: ”Mja”. På trods af at bandet havde deres første koncert med en ny trommeslager, så lå alt bare fuldstændig tight. Lyden var også virkelig god.
Den ene guitarist og bassisten gav den da også ganske god gas. De var i hvert fald nok i mine øjne hovedårsagen til, at publikum fik lyst til at give lidt energi tilbage i form af headbanging. Fra disse to musikere var der rigtig god publikumskontakt og nærvær.
Men forsangeren, som i min bog skal være den største people pleaser i bandet, var bare lidt kedelig at se på. Jovist, han havde blikket fint plantet blandt publikum, men der manglede bare energi fra ham. Det var lidt som om, han aldrig kom i gang eller blot havde for travlt med at sørge for, at han ikke så for ”dum” eller fjollet ud. Men det er jo netop nødvendigt, når man spiller en heavy-koncert. Nej, man skal ikke opføre sig som en klovn, men kom nu med noget energi og noget nerve i stedet for bare at stå, rokke lidt frem og tilbage i takt med musikken og så sige lidt til publikum en gang imellem.
Derudover så spillede bandet virkelig fornuftigt, og jeg kan godt forestille mig, at de kan få skabt en fest som åbnere på Pandæmonium-scenen på dette års Copenhell… men deres forsanger (og også lidt resten af bandet) skal simpelthen have mere for øje, at det her er et show, og det er bandet selv, der er primus motor for, at energien er til stede. Hæld lige lidt kaffe eller Monster-energidrik ned inden næste koncert drenge, så skal I nok nå nogle nye højder.
LIVLØS
Og så til aftenens højdepunkt. Blot syv dage forinden havde jeg oplevet LIVLØS til Slag-Town Slays, og der leverede de en virkelig solid koncert, og endnu engang leverede de gæve jyder simpelthen bare endnu engang. Næsten endnu mere end i Slagelse.
LIVLØS gjorde det, de gør bedst: at få gang i publikum ved selv at sætte skub i festen. Når LIVLØS spiller, så er festen en fest at se på, og publikum er velkommen til at deltage. Det var da også LIVLØS, der fik sat gang i aftenens første moshpit og sågar en wall of death. Det her var for alvor en koncert.
Livløs spillede endnu engang også bare stort set fejlfrit. Endnu engang blev jeg blot imponeret over, hvor meget man kan levere på scenen rent performancemæssigt og så samtidig også spille så godt. Her kan aftenens to forrige bands virkelig tage notat af, hvordan tingene skal se ud. Nu hvor LIVLØS også skal spille på Copenhell, kunne det være meget passende, hvis de gav et par tips og tricks videre til Crown The Beast.
Fra start til slut var LIVLØS enten i gang med at headbange, interagere med publikum eller blot se overbevisende ud på scenen.
LIVLØS, de leverer det sgu bare gang på gang. Man går sgu sjældent galt i byen, når man ser dem. Kæmpe horn til dem og tak for at sørge for at, koncerten ikke var helt flad for energi blandt publikum.
Anmelderen/fotografen har flere billeder fra koncerten her:
