Stemmer af høflig støj

Vulvatorious

Vulvatorious er et norsk-fransk-dansk band med base i København, og deres sange handler (sjovt nok) om feminisme, pacifisme og anti-patriarkatet. Det er “in your face” både musikalsk og bogstaveligt, da forsangeren, Ditte Krøyer, gik ned blandt publikum, sang og moshede. Skøn attitude, og så er det også serveret med budskab om kvinders rettigheder og retfærdighed. 

Krøyer lyder lidt som Angela Glossow og Alissa White-Gluz (fra Arch Enemy) bare helt uden clean vokal. Selv sangtitlerne blev growlet, da de blev præsenteret: “Next song is called… *GOURGH!*”, så det var lidt svært at høre. Sangene var næsten skiftevis på engelsk og dansk, men det var også lidt svært at høre. 

Stengade var allerede fyldt og specielt de første rækker var på. Krøyer stod sjældent stille, i modsætning til resten af bandet. De to guitarister, Sofie Angen og Signe Lading, stod næsten grotesk stille, selvom de spillede både hurtigt og heftigt. Den mandlige bassist og trommeslager var meget anonyme, som de også stod stille og ikke sagde noget. 

Vulvatorious spillede kun i 25 minutter, men de brugte tiden effektivt – deres stil var sat på plads: Punket metal a la Wargasm, som spillede på Copenhell i år. Hvis ikke publikum var blevet opvarmet af lokalet, så blev de det af Vulvatorious. Derfor får de 3 stjerner. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vulvatorious’ sætliste:

Farvel. Jeg Går

From Your Darkness Of Your Soul

Mormors Sang

Fuck You Incel

Cunt War

Så Dø

Voice of Baceprot

Indonesiske Voice of Baceprot (udtales  ‘bah-che-prot’ og forkortes VOB) og består af tre kvinder: Guitarist og forsanger, Firdda Kurnia, trommeslager, Euis Siti Aisyah, og bassist, Widi Rahmawati, blev dannet i 2014, debuterede i 2018 med singlen “School Revolution” og har siden udgivet to andre singler og en live-EP. På trods af deres meget tynde bagkatalog er det imponerende, at de turnerer i Europa inklusiv Wacken Open Air! Men deres tynde bagkatalog kom også til udtryk på sætlisten, men mere om det senere. 

Kurnia fortalte mellem numrene bl.a., at Danmark var et af de sikreste lande for kvinder, og at hvert 11. minut bliver en kvinde dræbt i hele verden af en partner eller et familiemedlem – det er henholdsvis virkelig positivt og tragisk, men det blev også lidt for overfladisk. 

Forsangeren instruerede publikum i at synge: “We Hate War”, efter hun sang “Stop War”. Det var måske simpelt, men det virkede, og det er mere aktuelt end nogensinde. Hun virkede under hele koncerten både oprigtig taknemmelig, glad for at være der og meget høflig. Sangtitlen “God, Allow Me (Please) To Play Music” er et bevis på, hvor høflige de er. Og dét skal de have point for. 

Men de kunne fandeme spille – specielt bassisten fyrede den af med slap-bas og fingerspil på bashalsen. Og trommeslageren bevægede stikkerne hurtigere, end man kan nå at udtale Baceprot korrekt. Vokalen var næsten rappende, men sammen med det metalliske melodier blev det ikke for “street”.  

Som ekstranummer spillede de Metallicas “Enter Sandman”, ligesom de tidligere også havde spillet Beastie Boys’ “Sabotage” og Rage Against The Machines “Killing In The Name”. Det var lidt sørgeligt, at det var de numre, som publikum var mest med på, men det er jo bare et af vilkårene for et relativt nyt band. 

VOB er et mindst lige så vigtigt band som ukrainske Jinjer, og selvom deres sub-genrer ikke minder om hinanden (groove vs. rap-metal), så repræsenterer de begge et opråb fra en region, vi normalt ikke ved så meget om hverken kulturelt eller musikalsk. Jeg håber, at Voice of Baceprot kommer tilbage til Danmark, måske på Copenhell, og har skrevet endnu flere sange. VOB får 4 stjerner. 

VOBs sætliste:

Intro

[Not] Public Property

The Enemy Of Earth Is You

Age Orented

PMS

Instrumental

What’s The Holy (Nobel) Today

School Revolution

Sabotage

Killing In The Name Of

God, Allow Me (Please) To Play Music

Ekstranummer: Enter Sandman