Alice Cooper

Tre til, tak!

-

Anmeldelse af: Of Mice & Men – Bloom. Udgivet 28. maj 2021 via SharpTone Records.

Hvad er bedre end at afslutte en sang med et tungt breakdown? At gøre det igen. Of Mice & Men er klar med anden del af deres trebenede projekt.

 

Man skal ikke kigge længere tilbage end i februar dette år, siden Of Mice & Men sidst kom med en udgivelse her i formen af EP’en ”Timeless”, og denne gang er det altså endnu en EP – igen på tre sange – kvartetten har smidt på disken. Dette er andet udspil i den såkaldte EP-trilogi, bandet vil udgive i løbet af 2021. Her kunne man jo fristes til at spørge sig selv, hvad formålet med denne udgivelsesstrategi kunne være? Ifølge bandet selv blev der allerede arbejdet på projektet inden hændelsen-vi-alle-er-trætte-af-at-nævne, hvor planlægningen trods alt nok er blevet ændret undervejs.

Under alle omstændigheder lægger udgivelsen af en lille håndfuld sange sig på et lidt sært sted midt imellem de nuværende tendenser især genren taget i betragtning. Flere metalcore-bands tenderer til at lægge et langt større fokus på singleudgivelser fordelt over vældigt lange tidsperioder, inden en endelig fuldlængde udgives. Har Of Mice & Men tænkt på en lignende strategi, hvor interessen bliver konstant vedligeholdt med brøkdele af et album fordelt over et helt år? Man kan kun gisne, men forsanger, Aaron Pauley, nævnte selv i et twitteropslag, at ”3 EP’er betyder nyt musik hele året!”, og det kan han vel til dels have ret i.

Nuvel, udgivelsesstrategier til en side: lad os se, hvad der er lagt for dagen!
Det er efterhånden længe siden, Pauley overtog rollen som hovedvokalist i bandet, efter Austin Carlile takkede af grundet helbred og kunstneriske uoverensstemmelser, og med to albums udgivet efterfølgende, har han da også vist sig mere en egnet til jobbet.

Alle tre sange er godt fyldt med både ren vokal og screams, om end sidstedelen fylder mest på EP’en. Der lægges hårdt fra start med sangen ”Levee” med heftige riffs, tunge grooves og en passende mængde skrig og skrål. Der er naturligvis også blevet plads til et forventeligt rent omkvæd, men med en gennemgående dyster undertone. Bandet selv har nævnt, at denne udgivelse var noget af deres mest katarsiske til dato omhandlende tab i familien og den efterfølgende sorg, og det kan da også mærkes, at de har noget på sinde i den mørkere ende af følelsesspektret.
Nummeret afsluttes også med et overordentligt smadret breakdown, hvor det ligesom bliver slået fast, at de ”mener det” med et dræbende langsomt tempo, som man kender det så godt fra især deathcore.

Næste sang er titelnummeret, ”Bloom”, der er bygget lidt mildere op med mere radiovenlige vokalharmonier og strygersektioner i introen, inden dobbeltpedalen og det tunge groove igen tager over. Stemningen er stadig dyster, men her er altså tale om en lidt mere alsidig sang, fans af den lidt lettere side af Of Mice & Men vil kunne nikke meget genkendende til. Dog brydes den relative harmoni til sidst med endnu et benknusende breakdown, hvor Pauley i stigende frustration skriger ”love is watching the petals fall”.

Sidste sang er ”Pulling Teeth”, og som titlen kunne antyde, er vi tilbage i den rasende afdeling med masser af dobbeltpedal og en lilletromme, der virkelig tager tæsk til den helt store medalje. Ligesom de foregående numre afsluttes der igen med et disharmonisk, langsomt breakdown, der denne gang fylder næsten et minut af en i forvejen kort sang.

Det er egentlig lidt ærgerligt, at en EP på kun tre sange alle har den samme type afslutning, da det fratager noget af alsidigheden sangene derudover har. Alle fungerer fint i deres egen ret, men lige efter hinanden bliver afslutningerne forudsigelige, hvilket helst ikke skal ske hverken på en fuldlængde og især ikke på en så kort udgivelse. Ny musik hele året føles nu engang kun nyt, hvis de samme kneb ikke bruges igen og igen.

Produktionen fejler dog intet, og det er stadig interessant at se, hvordan projektet bliver afsluttet, når den tredje og sidste udgivelse kommer. Her kunne man dog håbe, at der bliver taget lidt andre virkemidler i brug, så man ikke ufrivilligt tjekker spilletiden og venter numrene skifter til tempo ”sig-mig-kan-man-overhovedet-headbange-så langsomt?” og det mentale moshpit går i selvsving.

Tre stærke numre, der dog burde have været udgivet lidt længere fra hinanden.

REVIEW OVERVIEW

Of Mice & Men - Bloom

Share this article

Recent posts

Popular categories