Hvordan oplever unge metalfans Copenhell, når hovednavnene er bands, der kun er populære, fordi de har cementeret sig i rock- og metalhistorien for mange år siden – og ikke grundet leveringsdygtighed? Det giver denne unge metalfan sit bud på.
Copenhell. Den største metalfestival, vi har her i Danmark.
Arkivfoto: Tommy Skøtt
En festival for metalturister -hoveder og -nørder. En stor metalpose med blandende metalbolsjer, så der er noget til hver en gæst, ung eller gammel.
Men selvom udvalget er stort, har der været et eklatant problem med Copenhells hovednavnsbookninger. Politikens Pernille Jensen nævnte det i sin koncertanmeldelse af fredagens hovednavn, Slipknot. »Nu gider jeg ikke at se flere rige mænd gå rundt på Copenhells største scene og tjene rigtig mange penge på en rigtig sløj optræden«.
Diverse medier har uddelt forskellige karakterer til Slipknots optræden: nogle positive, nogle negative. Men mange fans, medier og anmeldere virker til at være enige om, at de gamle dinosaurer som Mötley Crüe og Guns N’ Roses leverede koncerter, der var præget af henholdsvis markant svækket situationsfornemmelse og storhedsvanvid.
Det jeg som ung metalfan vil sætte fokus på, er de helt store hovednavne, og hvordan de er komplet forældet. Se på et af de mere moderne hovednavne i år som Gojira. De leverede, og det virker også til, at årets festivalgængerne kollektivt var enige om det.
De moderne leverer, de gamle gør sjældent
De anerkendte stadionsmastodonter skal ikke nødvendigvis strengt fravælges. Men jeg synes, det er vigtigt for Copenhell at evaluere og genoverveje deres hovednavnsbookninger. Hovednavnene skal helst appellere til både ældre metalturister, der tager til koncert én gang om året for at se deres rockede ungdomshelte, men også de trofaste festivalsveteraner, der knuselsker metalgenren som helhed og ikke kun kommer for de allerstørste navne.
Jeg argumenterer ikke for, at Copenhell kun skal booke bands, der henvender sig til min generation. Hovednavnene skal appellere til så bredt et publikum som muligt ungt eller gammelt. Og jeg kan godt lide de gamle bands – jeg ville bare ønske, at de dinosaurbands, der bliver booket, er leveringsdygtige.
Sammenlign sidste års fantastisk velspillede Mercyful Fate-koncert med Mötley Crües decideret pinlige forestilling i år. Ligeledes sammenlign KISS’ entusiastiske kæmpeshow sidste år med Guns N’ Roses jammerlige og langtrukne koncert i år. Kvaliteten er dykket eksponentiel, når det kommer til hovednavnskoncerter.
Den nye metalgeneration er unægtelig på vej, mens store dele af de ældre bands er på vej ned fra metalscenen. Så hvorfor booke gamle bands, der alligevel ikke kan spille længere, når der er så mange bedre alternativer?
Som ung metalfan ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at Mötley Crüe var glimrende og virkelig satte koncertbilens speeder i bund. Det gjorde de bare ikke; de ramte kun bunden, da de ukontrolleret styrtede musikalsk ud over scenekanten.
Selv hvis katastrofekoncerten havde fremstået musikalsk professionel, ville de vamle kommentarer og nedgørende opfordringer fra trommeslager Tommy Lee og deres deciderede overgrebshyldest stadig have kørt dem i grunden.
Guns N’ Roses var mere veloplagte. Men selv dér, var der stadig ikke meget at komme efter.
Begge to var pivringe og sløve bookninger.
Kunstige bookninger med profit i tankerne?
Men kunne man ikke have forudset, at ingen af dem ville levere? Når jeg har snakket med venner og bekendte og udtrykt min skuffelse over begge koncerter, har den mest hyppige respons været: ”Dine forventninger var for høje – de er begge faldet af på den for flere år siden”.
Hvis det er tilfældet: Er et hovednavn, der sørger for en udsolgt festival, overhovedet en god bookning, hvis de ikke længere er leveringsdygtige og alle er forudindtaget på en skuffende oplevelse?
Steffen Jungersen skriver om, hvorvidt Copenhell er blevet en »alt for dyr turistfælde«. Det føles i hvert fald som kunstige bookninger, når de legendestatusbands, der har spillet fallit, bliver valgt som hovednavne.
Så vil Copenhell sikre sig profit og faldefærdige koncerter fra affældige rock- og metalhelte, eller vil de sørge for ordentlige og mere moderne bookninger fra leveringsdygtige bands?
Mange gider i hvert fald ikke have AC/DC eller Scorpions på programmet næste år. Kom med noget nyt kød eller nogen, der stadig kan spille!
