Anmeldelse af: Scorpions. Royal Arena, Kbh. 12. juni 2023.
Scorpions vaklede rundt på scenen til en god omgang rock’n’roll, der egentlig ikke var særlig god igen.
Foto: Anders Groos Mikkelsen
Scorpions er et band, som mange kender. Det kan være fordi, at de er afsindig dygtige, men det kan også være fordi, de har eksisteret siden tidernes morgen. Sidstnævnte kunne man i hvert fald ubetvivleligt godt høre, da gamle Scorpions spillede i Royal Arena – det var i hvert fald en sløv omgang.
”Are you ready to rock?” står der på det store sceneforhæng, som Scorpions har med. Det var publikum, men det var Scorpions ikke. I hvert fald kun noget af tiden.
Der bliver åbnet på nummeret, ”Gas In The Tank”, fra deres seneste album, Rock Believer. Allerede fra start er det tydeligt, at Scorpions ikke har særlig meget gas i tanken. Klaus Meines klinger sig til mikrofonstativet som en stok, mens hans faldefærdige vokal gav genlyd i Royal Arena.
Rudolf Schenker (guitar) får bevæget sig rundt på scenen i sin slidte hat og banangule jakke, men resten af bandet forbliver for det meste stillestående.
Det lyder som, at aftenens lydmand er taget hjem før tid for at gøre sig klar til dette års Copenhell. Lydbillet forholder sig nemlig konsekvent håbløst under store dele af koncerten. Lyden fremstår bundløs, og ofte kan Klaus Meines vokal slet ikke høres – hvilket måske ikke skader særlig meget. Stemmen svigter, og vokalen vakler.
”The Zoo”, ”Bad Boys Running Wild” og “Big City Nights” byder på genkendeligt rock’n’roll, der bliver båret godt af Mikkey Dees imponerende trommespil, men Klaus Meines trætte vokal hiver oplevelsen ned.
Under balladenumrene ”Send Me An Angel” og ”Wind of Change” bliver der henholdsvis lyst med telefonflash og blafret med ukrainske flag. Følelsesladet ”Wind of Change” bliver dedikeret til Ukraine, og storskærmene bag bandet viser blå og gule fredstegn og hvide duer.
Efter nummeret ”Rock Believer” er der en fornem bassolo samt en trommesolo, der bliver ved i lige lovligt lang tid. Efter noget mere instrumentalspil kommer Klaus Meine spontant ind på scenen, og hvor hans monotone vokal skiftevis går fra at overdøve lydbilledet til slet ikke at kunne høres.
Der bliver lukket på nummeret ”Rock You Like a Hurricane”, men selv her virker bandet opgivende. Scorpions er anerkendte, men denne aften føltes de mere som en forvirret 60’er-rockgruppe, hvis kompas har ført dem op på den forkerte scene.
Pensionen kalder, drenge.
Dyrk et galleri fra koncerten her (Foto: Anders Groos Mikkelsen):
