MAD about Copenhell: Før festivalen 2024 med Mads

St. Digue på Gehenna, onsdag kl. 23:00

Til Den Hårde Tone 2023 opdagede jeg St. Digue, alias Kasper Deichmann, men jeg missede det desværre. Så Copenhell må være en god mulighed for at se ham. Hvis man kan lide elektronisk rock/metal, må man ikke gå glip af denne koncert. John Cxnnor, som spiller fredag 23:45 på Pandæmonion er vist mere hardcore elektronisk trance-metal – hvis man som festivalgænger foretrækker det.  

Deathbyromy på Hades, torsdag 12:30

I maj deltog Bambi Thug fra Irland i Eurovision Song Contest med sangen, “Doomsday Blue”. Om Deathbyromy og Bambi Thug minder om hinanden med deres “dark pop”-subgenre, må vi vente og se fredag middag, men hvis man er nysgerrig, er det hermed anbefalet, også selvom det er lidt tidligt på dagen.

Skullclub på Pandæmonium, torsdag kl. 23:15

Skullclubs seneste album, Kaptajn Overdrive, var et overraskende godt album med både humor og heaviness. Sidste år spillede de også på Jailbreak, hvilket vores anmelder var ganske tilfreds med. Desværre spiller Pretty Maids samtidig på Hades, så jeg kommer til at misse de danske (sø)røvere denne gang. Hvis man er fan af Alestorm, er Skullclub et must see.

Karnivool på Hades, fredag kl. 14:45

Tilbage i 2013 opdagede jeg tilfældigt bandet med pladen Sound Awake (fra 2009). Af praktiske årsager kommer jeg nok til at misse koncerten, men jeg vil gøre meget for at få mulighed for at se dem, da det er sjældent, at de progressive australiere er i Europa. Jeg har relativt høje forventninger, så jeg er spændt på, hvordan koncerten bliver. 

Hun Solo – Sommersolhvervsfejring i Skoven, fredag kl. 20:00

Hun Solo er egentlig et kunstnerkollektiv med poppede sangerinder og kønsminioriteter, så det bliver spændende, hvordan det udfolder sig på Copenhell. Eivør, som spiller sammen dag kl. 18:30, har tidligere været med, så måske deltager hun også hér.
Ellers har gruppen tidligere bestået af bl.a. Annika Aakjær, Bene (fra Baby In Vain), Camille Jones, Karen Mukuba, Kirstine Stubbe Teglbjærg, (fra Blue Foundation og solo), Mai Young Øvlisen (fra Meejah), Nana Jacobi, Ida Nielsen (fra Princes liveband og solo), Ihan Haydar (fra LIGA og Reddi), Kira Skov, Pernille Rosendahl (fra Swan Lee, The Storm og solo) samt Maria Juntunen og Selina Gin (begge fra Nelson Can) bare for at nævnte nogle stykker. Det bliver spændende at se, hvem og hvad de deltager med fredag aften. 

Mimi Barks på Pandæmonium, lørdag kl. 12:45

Elektronisk, hip hop-trap, industrial, doom metal – sådan kan Mimi Barks kategoriseres. Det lyder både farligt og spændende – så det bliver man nødt til at se. Måske minder hun om Deathbyromy, eller om det er mere industrial som Marilyn Manson, må tiden vise. 

Fem hurtige om årene før Copenhell 2024: 

Bedste år:

“Trods tørken afbrændingsforbudet, var 2018 kulminationen på fem års Copenhell for mit vedkommende (siden 2014), ligesom 2022 var kulminationen efter to års Coronapause med så mange mastodonter hver aften. Noget, som jeg lidt mangler i år – der er mange gengangere eller folk i nye (solo)konstellationer.”

Bedste koncerter:

“I 2014 spillede Within Temptation på Copenhell, i 2016 var det Epica, så da Nightwish besøgte Refshaleøen i 2018, virkede både som en naturlig udvikling og højdepunkt med de finske symfoniske mestere. Det var næsten bedre at se Nightwish på Copenhell, end at se dem to gange i Finland i 2015. Næsten.

Korn i 2022 var lige det jeg havde håbet på efter at have ventet på i over 10 år, jeg skrålede med på alle sangene, så jeg var hæs resten af festivalen. Jeg havde til gengæld ikke troet at Kiss ville holde den afskedskoncert, som de gjorde, der var over the top på en helt perfekt måde. Mit stemmebånd fik det ikke bedre af den koncert.  

Efter at have fulgt Siamese i 11 års tid, var Copenhell i 2022 deres ubestridte højdepunkt. Jeg glæder mig derfor også til at gense dem i år, denne gang på Helviti, lørdag 13:30.”

Dårligste koncerter: 

“Mötley Crüe leverede en pinlig koncert i 2023. Guns N’ Roses var både sørgelige, uudholdelige og decideret kedelige, også i 2023. Flere gange undervejs blev jeg nødt til at gå ærinder rundt omkring Helviti, for at kunne holde det ud. Det er ikke sket før. Lad det være sidste gang.”

Største overraskelser:

“Jeg havde ikke forventet at både Stegelmann og Kellermensch leverede sådan gode koncerter. Sidste år var jeg derfor også mere mentalt forberedt på deres koncerter, som var ‘beyond this world’!”

Største opdagelser:

“Lettere uvidende så jeg Bersærk i 2016, men blev hooked fra første minut. Min kærlighed til dem er kun blevet større med årene. Året efter, i 2017 opdagede jeg både Baroness og Lost Society, der med deres henholdsvis progressive og thrash/groove metal. Jeg glæder mig og håber på at snart se dem igen.”