St. Digue på Gehenna, onsdag kl. 23:00
Til Den Hårde Tone 2023 opdagede jeg St. Digue, alias Kasper Deichmann, men jeg missede det desværre. Så Copenhell må være en god mulighed for at se ham. Hvis man kan lide elektronisk rock/metal, må man ikke gå glip af denne koncert. John Cxnnor, som spiller fredag 23:45 på Pandæmonion er vist mere hardcore elektronisk trance-metal – hvis man som festivalgænger foretrækker det.
Deathbyromy på Hades, torsdag 12:30
I maj deltog Bambi Thug fra Irland i Eurovision Song Contest med sangen, “Doomsday Blue”. Om Deathbyromy og Bambi Thug minder om hinanden med deres “dark pop”-subgenre, må vi vente og se fredag middag, men hvis man er nysgerrig, er det hermed anbefalet, også selvom det er lidt tidligt på dagen.
Skullclub på Pandæmonium, torsdag kl. 23:15
Skullclubs seneste album, Kaptajn Overdrive, var et overraskende godt album med både humor og heaviness. Sidste år spillede de også på Jailbreak, hvilket vores anmelder var ganske tilfreds med. Desværre spiller Pretty Maids samtidig på Hades, så jeg kommer til at misse de danske (sø)røvere denne gang. Hvis man er fan af Alestorm, er Skullclub et must see.
Karnivool på Hades, fredag kl. 14:45
Tilbage i 2013 opdagede jeg tilfældigt bandet med pladen Sound Awake (fra 2009). Af praktiske årsager kommer jeg nok til at misse koncerten, men jeg vil gøre meget for at få mulighed for at se dem, da det er sjældent, at de progressive australiere er i Europa. Jeg har relativt høje forventninger, så jeg er spændt på, hvordan koncerten bliver.
Hun Solo – Sommersolhvervsfejring i Skoven, fredag kl. 20:00
Hun Solo er egentlig et kunstnerkollektiv med poppede sangerinder og kønsminioriteter, så det bliver spændende, hvordan det udfolder sig på Copenhell. Eivør, som spiller sammen dag kl. 18:30, har tidligere været med, så måske deltager hun også hér.
Ellers har gruppen tidligere bestået af bl.a. Annika Aakjær, Bene (fra Baby In Vain), Camille Jones, Karen Mukuba, Kirstine Stubbe Teglbjærg, (fra Blue Foundation og solo), Mai Young Øvlisen (fra Meejah), Nana Jacobi, Ida Nielsen (fra Princes liveband og solo), Ihan Haydar (fra LIGA og Reddi), Kira Skov, Pernille Rosendahl (fra Swan Lee, The Storm og solo) samt Maria Juntunen og Selina Gin (begge fra Nelson Can) bare for at nævnte nogle stykker. Det bliver spændende at se, hvem og hvad de deltager med fredag aften.




