Tilbage i august interviewede vi Michael Poulsen fra Volbeat og Asinhell. Sidstnævnte udgiver nyt album 29. september, som vi også anmelder.

Arkivfoto: Tommy Skøtt.

Interviewet med Michael Poulsen lægger ud med nogle generelle spørgsmål fra redaktionen. Derefter handler det om Asinhell.

Hvor er du henne lige nu, og hvordan har du det?

“Jeg er fuldstændig mørbanket i hele kroppen af to årsager: I weekenden var jeg til Næstved Metalfest. Jeg bor i Næstved og mine rigtig gode kammerater i Grave spillede på festivalen, så det var ud i circle-pit og mosh-pit, jeg tror sgu ikke, at mine knæ har været så højt oppe i mange år. Og lige nu er jeg ved at rydde op i én af mine garager, fordi jeg har importeret en gammel vintage 1982 Ford Pickup fra Florida, som skal komme hjem her lige om lidt, så der skal lige gøres plads i garagen. Jeg er ved at bære en masse gammelt lort ud, gamle Dominus-udklip; kæft, noget lort, man har i sin garage.”

Apropos Næstved, hvorfor er du flyttet tilbage til Næstved?

“I tidernes morgen, da jeg flyttede til København, hvad har jeg været? Måske 17-18 år. Der var hele mit musikmiljø derinde, øvelokale, alle de fede spillesteder, alle de gode pladeforretninger. I bund og grund hele metalmiljøet var derinde i København, så det var meget naturligt for mig at rykke derind. Men da jeg var endnu yngre, var der også et ret sundt metalmiljø i Næstved. Jeg tog ofte fra Ringsted til Næsted ned på Stalden; jeg kom rigtig meget i Næstved, men da jeg begyndte at turnere rigtig meget med Volbeat og stort set ikke var hjemme, så når jeg kom hjem til København, kunne jeg mærke, at jeg slet ikke følte, at jeg boede i København, og de fleste spillesteder var lukket ned, pladeforretningerne eksisterede ikke længere, folk var blevet ældre og flyttet til højre og venstre, så jeg har aldrig været “bydreng”. Så jeg kunne mærke, at det trak i mig at komme tilbage til mine rødder.”

Hvad er den underligste interaktion, du har haft med en fan?

“Haha, der har satme været mange, hold nu kæft. Lad os tage en, der både er ret sjov, mærkelig, rystende og scary. 

Jeg tror, at vi har været i et sted i Holland, det var lige i begyndelsen af vores karriere, så gik vi ud efter koncerterne. Nogle gange stod vi selv i merch-boden og gav autografer og mødte fansene, og der kommer en fyr hen til mig og siger, at han er kæmpe Volbeat-fan, og han siger, at han simpelthen er så stolt over, at han nu var gift med min eks-kone. Så siger jeg: “Jeg har aldrig været gift”, “Jo, det havde du”, sagde han. “Det tror jeg, at jeg nu bedst ved selv”, “Jamen hun står lige herovre”. Så sagde jeg, at hende hende kunne jeg satme godt tænke mig at møde. Men så var hun væk. Så kunne han ikke forstå, hvor fanden hun var henne. Så fortalte han, at hun siger, at hun har været gift med mig i flere år, og så er vi gået fra hinanden. “Jamen, hvad hedder hun?”, “Lige nu ved jeg ikke lige hvad hun hedder”… Jeg kender ikke engang nogen med dét navn, og jeg har aldrig været gift. Så da jeg ser, at han spotter hende og går hen til hende, så tænker jeg, at jeg skal se dette sindssyge kvindemenneske, og så kan jeg se, at de starter et kæmpe skænderi. De står og fægter med arme og ben, jeg går stille og roligt hen til dem og spørger, om vi kan blive enige om, at vi to ikke kender hinanden?, og så bryder hun ud i gråd, hun rendte væk, og så stod jeg tilbage med ham manden. Så sagde jeg: “Synes du ikke også, det var underligt, at hvis vi havde været gift, at hun ikke havde nogle billeder af brylluppet eller noget som helst?” Jamen, hun fortalte, at det var mistet i en brand under en flytning, så hun havde ingenting. Historien blev bare mere og mere langt ude, men så sagde jeg, at jeg ønskede ham held og lykke med hans ægteskab, hvortil han sagde, at han lige havde slået op med hende. Men det er bare én af de ting, jeg har oplevet.”

Jamen, det lyder da… Begivenhedsrigt, kan man sige.

“Ja, skide sjovt er det også en gang imellem.”

Du har været verden rundt – hvad er den mest mærkværdige oplevelse, du har haft på et spillested eller på en festival?

“Der er også mange, nogle gange husker man ikke ,når man bliver spurgt… Hvad fanden kan det være?”

Kan det være, da I turnerede med Slipknot i USA f.eks? (Knotfest 2019 sammen med også Gojira og Behemoth. red).

“Nej, det synes jeg ikke, fordi det var en skide fed udfordring, vi fik dér, og på papiret så det jo nærmest umuligt ud, men det er noget af det, jeg godt kan lide – at man ikke spiller sine kort sikkert hele tiden. Slipknot-drengene spurgte, om vi ikke ville med. De havde spurgt os i nogle år i træk, om vi ikke skulle ud og lave noget sammen. Vi tænkte, at det var godt nok en spøjs sammensætning, men lad os da bare gøre det. Der er ikke noget bedre end at vinde publikum over på ens side, når man er tæt på at være halvvejs, så går man backstage og føler, man også, at du har gjort noget ekstra. Men jeg synes flere gange, at der har været udfordringer, når vi har været ude og spille med Metallica. Det er heller ikke det nemmeste, men det endte med, at det gik så godt, og vi kom med på rigtig mange Metallica-ture.”

“Men lad mig også fortælle dig noget andet også, fordi det ramte mig også. Jeg sad og var på druk på en eller anden festival. Jeg husker ikke hvor helvede i verden, det var henne, men jeg sad sammen med Phil Anselmo fra Pantera, Satyr fra Satyricon og forsangeren fra Gwar, og vi sad og hørte Slayer backstage, blev godt fulde og fik en rigtig god snak med forsangeren fra Gwar (David Brockie. red.). Jeg havde sgu aldrig set ham uden maske på og snakkede rigtig godt med ham. Men så gik der ikke mere end en eller to dage, så blev det meldt ud, at han var død. Jeg mener, at man sagde, at han døde af en overdosis. Jeg havde slet ikke opfattelsen af, at han tog nogle rusmidler, for da jeg sad og snakkede med ham, havde han bare fået lidt at drikke… Så det var dybt underligt…”

Ja, det er lidt underligt med sådanne oplevelser. Jeg læste også et interview, hvor du fortalte om de missede opkald fra LG (afdøde Lars-Göran Petrov fra Entombed. red.).

“Ja, men LG var en af mine rigtig gode venner, og jeg blev selvfølgelig dybt, dybt rystet og sørgmodig.”

Hvis du skulle skifte til en anden kunstform end musik, hvad ville du så lave?

“Jamen, så ville jeg nok højst sandsynligt involvere mig noget mere i at lave whisky. Jeg ville købe mig ind på et destilleri og være en del af hele processen og være med til at distribuere det. Jeg er allerede i gang med noget whisky og har lavet en aftale med et destilleri i Dublin, og jeg har jo udgivet rom, men noget af det næste, der skal komme, er Volbeat whisky.” 

Hvad foretrækker du: Stacy’s eller Sallies? (Diners. red.)

“Jeg tror ikke, at jeg kender Sallies. Jeg kender godt Stacy’s, fordi vi har én her i Næstved.” 

Hvorfor kører du en Nissan Qashqai?

“Det er min kone – det er kone-bilen. Det hænder også, at jeg tager den, når jeg ikke tager min egen bil.” 

Dine bedrifter med Volbeat var så store, så hvad er det du vil opnå med Asinhell, som du ikke kunne med Volbeat?

“Det tænker jeg egentlig ikke så meget over, for jeg har sådan set dannet Asinhell af samme årsag, som da jeg dannede Volbeat – dét der med at lave noget, man brænder for; for venskabet med nogle gutter, som har det lige præcis på samme måde, passionen, og det går helt tilbage fra, da man tape tradede og overspillede vinyler. Passionen for en genre eller musikstil, det er den eneste grund til, at jeg laver det. Vi tænker ikke over, hvor det vil tage os hen. Vi ved godt, at det på ingen måder kommer i nærheden eller størrelsesordenen med Volbeat, det kan det ikke, fordi det er den genre, den er. Vi tænker ikke på størrelsesordenen, vi tænker, at nu har vi lavet denne plade og fået en pladekontrakt hos Metal Blade Records. Vi skal ud og spille nogle liveshows næste år, og det skal vi, fordi vi elsker genren og fællesskabet, og mere er der faktisk ikke i det.”

Hvorfor er det ikke dig selv, der synger i Asinhell?

“Det har jeg aldrig haft i tankerne. Med hensyn til, da jeg skulle gendanne death metal-stilen, har det aldrig været med i tankerne, om at jeg skulle growle, fordi jeg havde en gammel aftale med Marc Grewe fra det gamle legendariske tyske band Morgoth. Ham har jeg kendt faktisk siden Dominus. Vi har snakket i mange år om, at vi skulle gå sammen og lave noget old school dødsmetal, han kunne bare ikke se, hvor jeg skulle få tiden til det. Det blev der jo så tid til, så gav jeg ham et kald: “Marc, nu er jeg klar, jeg har materialet!”. Så jeg har hele tiden haft ham i tankerne om, at det var ham, der skulle være frontmand, det var ham, der skulle growle og lave teksterne. Det var ikke meningen, at folk skulle have en opfattelse af, at det var en ny udgave af Dominus, hvor jeg står i front, spiller guitar og growler.” 

Jacob Hansen spiller bas, men hvorfor er han ikke fast medlem?

“Det, at Jacob røg med på bas, var helt tilfældigt og opstår først, da vi var i studiet. Jeg har rigtig mange gode kontakter og venner i metalmiljøet, som går mange år tilbage, og får hele tiden nye. Så der var mange muligheder for at lave en sindssyg holdopstilling, folk ville kalde det en “supergruppe”, men det er ikke noget, jeg bryder mig om, fordi du kan have de vildeste, anerkendte, store navne i et band, men det er jo ikke ensbetydende med, at det kommer til at virke. For mig handler det om at samle nogle rødder, jeg havde kendt i rigtig lang tid, og som jeg måske havde arbejdet lidt med før og prøve at holde det så dansk som muligt, bortset fra at Marc jo kommer fra Tyskland, men ham havde jeg jo en aftale med fra starten. Så da vi var i studiet og tænker, hvem fanden, der skulle lægge denne bas, så jeg bragte nogle navne frem, som jeg havde snakket med, og vi havde hørt, at der var lagt op til nogle soli, så der blev også bragt nogle navne op der. Men alle de navne i forhold til bas og guitar var udenlandske navne. Så analyserede vi det lidt længere, så hvis vi også skulle ud og spille live, og man skulle lave flere plader, hvilket er meningen, at der skal komme, ville vi ikke gøre det sværere, end det nødvendigvis er. Dét der med at folk kommer fra øst og vest, så kan det godt være svært at samle tropperne, så tænkte vi, at vi bare gøre det så nemt for hinanden som muligt. Så kiggede vi på Jacob og spurgte, om han ville ligge bas på? Ja, for satan, det synes han, kunne være rigtig sjovt. Han syntes, at det har været rigtig sjovt og producere death metal igen, det havde han ikke prøvet i rigtig mange år.”

“Fall of the Loyal Warrior” handler om første verdenskrig, men hvad handler de andre sange om?

“Det er her, hvor jeg kan trække totalt frikort, fordi det er ikke mig, der har skrevet teksterne, så der skal du have fat i Marc Grewe, haha.” 

Hvad er meningen med outroen “Føj for Helvede”?

“Ikke andet end fis og ballade. På de tidlige 90’er- eller sene 80’er-udgivelser var der ofte noget spøjs og spas med som hemmeligt nummer, hvor der foregik et eller andet, hvor man ikke vidste, hvad fanden det gik ud på. Så tænkte jeg, lad os bare beholde den stil. Vi havde spillet et kort stykke musik i studiet, hvor jeg tænkte, at jeg ville have min datter, Ea, til at sige: “Føj for helvede”, så det fik jeg hende til at sige i telefonen en dag hjemme fra skole. Jeg sagde: “Vil du være med på fars nye plade?” hvor hun sagde: “Jaaa,” det kunne hun godt tænke sig, så sagde jeg, så skal du bare sige: “Føj for helvede”, “Jamen, jeg må ikke bande?”, “Jo, det må du de næste 10 sekunder, og så Jacob, ham har du jo mødt ovre i studiet, vil sørge for, at du kommer på plade.” Det tog jo ikke mere end et par sekunder, så sendte jeg det over til Jacob.”

Haha, sjov detalje. Tusind tak for snakken og tillykke med albummet, jeg synes, at det er meget vellykket. 

“Tusind tak, fedt at høre at du kan lide det. Men tak for interviewet.”

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen.