Maston moser din mor!

Det kunne man i hvert fald godt forledes til at tro, hvis man skulle bedømme ud fra navnet på den øl fra det amerikanske progressive metalband Mastodon, der blev lanceret sidste sommer i Kødbyen, København forud for bandets optræden på det års udgave af Roskilde Festival. Øllen bærer nemlig navnet “Mother Puncher”, som også er navnet på en af bandets sange.

Metal A Day var selvfølgelig forbi for at smage lækkeriet og blev ganske betaget af smagen.

Så meget faktisk, at det afspejler sig i det lettere spontane interview med trommeslageren fra bandet, Brann Dailor, og Mixen Lindberg fra Mikkeller og bar/spisestedet War Pigs.

Alle mand havde fået lidt inden for vesten, men kunne da skyde både spørgsmål og svar fra hoften i en noget afslappet facon.

Interviewet, som du kan se i videoen ovenover i artiklen her, er helt uredigeret og præsenterer både os, Brann og Mixen fra en mere jovial side.

Hvis du selv vil nyde øllen, som vi smagte, kan du købe den HER.

Nyd interviewet (Så er du advaret!) og nyd øllen (den er go’!)