Interview med: South Haven. 12. juni 2019.
Vores gode venner hos Radio Playback ROCK har lavet dette interview med danske South Haven, som vi har fået lov at dele på skrift.
Foto: PR.
Af: Niels “Iffer” Erik Wøhlk
NYT NAVN – ENDNU ENGANG?
–Hvorfor har I ikke beholdt navnet Run before Grace?
Stefan: Det er ikke et nyt navn. Det er et nyt band, en ny konstellation og ny sound med en helt anden tilgang end tidligere.
Marc: Run before Grace var da vi bare var os (Marc og Stefan), men nu er vi på Prime og da vi lancerede South Haven ville vi rebrande os selv og have nyt navn. (Navnet er omskrevet engelsk af området ved øvelokalerne i den Københavnske Sydhavn (South Haven)).
HVORDAN FANDT I SAMMEN?
Marc: Der er nogle af os med en længere historie sammen end andre. Stefan og jeg har kendt hinanden 10 år og spillet sammen i forskellige ting og sager. Så har der været forskellige udskiftninger, men grundstammen har fået tilføjet Mathias og Sebastian og i sidste ende er Angel og Cristine ankommet samtidigt til det her projekt.
Stefan: Der kan umiddelbart være en hel del historik, men vi har valgt at slå en streg i sandet og sige: ‘det var det!’ Og så har vi fået en baggrund, vi har lært noget af hver især. Det, vi gør nu, er så anderledes og mere seriøst, end hvad nogle af os har lavet sammen på kryds og tværs. Så det retfærdiggøres at have nyt navn – en ny begyndelse.
Marc: Vores fortid kan man se som en træningsperiode, hvor vi har lært utroligt meget om, hvordan man begår sig i musikbranchen og i bands. Vi lærer stadig meget!
DEN FØRSTE SINGLE APPELLERER BREDT. ER DET DEN STIL VI SKAL FORVENTE?
Bandet griner!
Marc: Altså, vi har arbejdet på albummet… øh… ja, vi har lavet et album, som ikke er udgivet endnu, og her har vi brugt rigtig lang tid på sangene. Det er nyt for os, at vi ”åbnede” bandet op og tog andre folk med ind. Vi har fået lov til at arbejde med nogle dygtige mennesker; bl.a. Jacob Hansen og Mirza fra bandet Siamese, som også er på Prime samt Christoffer Stjerne fra bandet Hero og Martin Pagaard. Så vi har fået lov til at arbejde med nogle af de bedste sangskrivere i al fald i Danmark, hvis ikke i Norden.
Det har givet os som band en ny dimension, at vi turde åbne op og sige: ”I kommer ind i vores privatsfære, og så er vi open-minded og tager ved lære af jer”. Den samarbejdstype har vi brugt nogle år på; specielt med Mirza, og det har gjort, at de sange, vi har i dag, er blevet, som de er.
Stefan: Vores indstilling til South Haven handler ikke om, hvordan det var tidligere. Det her handler om at skrive den bedste musik, de bedste sange og ikke bare være et band, der blot sidder i øvelokalet og lirer ting af, som man har lyst til eller selv synes, er det fedeste på ens individuelle instrument.
Det handler om, hvad kan vi gøre, som er interessant for lytteren, som folk bider mærke i, og som folk helst gerne kan synge med på. Det er nødvendigt, hvis vi skal bredere ud med musikken; og det er ikke et kompromis fra vores side. Der er de, som mener, at der er poppede tendenser i vores musik – Og det er der også, hvilket er fuldstændigt bevidst. Hvem kan ikke li’ en god melodi? Hvem kan ikke li’ et godt omkvæd? et fedt vers? – det fungerer universelt uanset genre! Og det vil vi gerne slå hårdere på, at man godt kan lave en fed melodi uden at spille ren popmusik.
Hør singlen, “Dancing In Nightmares”, her (artiklen fortsætter efter videoen):
SKRIVE SANGE VERSUS KOMPONERE?
Marc: Vi skriver selv, men noget er sket i samarbejde med de personer, jeg nævnte tidligere. Men det er altid os, der har den sidste ”saying” og står for det meste, så vi kommer ikke ud og spiller sange, som andre har skrevet fuldt ud.
Det, vi har lært, er, at når du tager dit eget ego og sætter det til side, så begynder der at komme rigtig musik; så begynder der at ske noget. Der er så mange dygtige musikere, der spænder ben for dem selv hver dag ved at stå helt fast på det, de selv tror, er det helt rigtige. Man skal kunne flytte sin horisont og blive bedre med at arbejde med mennesker, som er dygtige til at skrive sange.
Stefan: Vi arbejder jo sammen med nogle folk, som vi må have tiltro til, at de ved, hvad de taler om. Når der ligger platinplader strøget rundt på bordene i studierne, så kan det godt være, man skal kigge lidt efter. Vi skriver selv melodierne og teksterne og tager dem op i et forum og hos samarbejdspartnerne, som så kommer med feedback, vi kan arbejde videre med; fra melodi til produktion.
Marc: Det bliver til en session, hvor vi slynger ting ud. Du kommer med grundtingene og allerede fravalgt en masse og sidder så tilbage med det, som virkelig kan blive til noget. Vi har i al fald ja-hatten på.
NYT ALBUM – HVORNÅR?
Marc: Vi kommer med opfølgende single til ”Dancing in nightmares” den 23. august.
Stefan: Joh…på et eller andet tidspunkt kommer der jo mere end det også, ikk?
Marc: Det er næste skridt! Først ny single, og så har vi albummet liggende klar, når tiden er.
TO KVINDLIGE VOKALISTER ER LIDT USÆDVANLIGT – HVORFOR TO?
Christine: Det er ikke mit valg. Det er de andre som har besluttet det. Jeg synes, det fungerer rigtig godt og er glad for det.
Stefan: Vi ledte efter nogle, der kunne synge og havde en masse forskellige til audition, men der var ikke så meget, der virkede, indtil Kristine kom. Det var sindssygt fedt!
Vi så samtidigt allerede lavet en aftale med Angel, og da hun kom til audition, var det så fedt. Og da stod vi i dilemmaet. Før kunne vi ikke finde en sangerinde, og nu havde vi to. Så tænkte vi, om vi kunne blæse og have mel i munden samtidigt.
Marc: Det handler om at lave noget, der er anderledes og samtidigt kan fungere. Angel og Christine komplementerer hinanden utroligt godt i deres styrker og svagheder individuelt.
Christine: Og så er Angel og jeg blevet gode venner.
Marc: Vi ved, at det var et eksperiment, så vi lagde det op til pigerne selv at beslutte, om de havde lyst til samarbejdet, da det reelt set ikke var, hvad de gik ind til. Ideen var oprindeligt at have en frontvokalist.
DET ER INTERESSANT, OM DET FUNGERER PÅ F.EKS. BALLADER OGSÅ?
Stefan: Vi har allerede brudt regel nr. 1: En ballade per plade. Det kan vi vist godt afsløre, at albummet har flere. ”Dancing In Nightmares” er måske retvisende for den overall sound, vi leverer, men vi har også numre, som går langt hårdere til værks og blødere fremadrettet. Vi spænder bredere end singlen.
Marc: Lyden i singlen repræsenterer fint de kvaliteter, som resten af albummet har.
I SKAL SPILLE PÅ COPENHAGEN METAL FESTIVAL I ÅR – SKAL I OPTRÆDE PÅ ANDRE?
Stefan: Det er ret stort, at vi skal på Copenhagen Metal. Vi havde ikke spillet nogle steder, før vi blev booket.
Marc: Vi var nok blevet inviteret til festivalen som gæster, men at få lov til at spille der glæder vi os meget til. Det er så’n lidt mærkeligt at vænne sig til, at nu starter det rigtigt som South Haven, selvom vi har været i rock-universet i så lang tid. Vi sætter stor pris på de tilbud, vi fået.
Stefan: Der kommer bands til den festival, som vi selv syntes er fede, men som er hårdere end os. Vi tænker, at det er fedt, der er festivaler, der vil vise bredden af den hårde rock. Copenhell skal også være velkommen til at ringe til næste år.
Marc: Men svaret er, at der ikke er flere festivaler her til sommer, vi skal optræde på. Vi var nok lige en postgang for sent ude med de ting, vi selv skulle, da festivals-bookingen sker lang tid før
(Christine: du skal ikke have dette spørgsmål 😊 ) BOXERSHORT, LONG-JOHNS ELLER GYLP?
(Skraldgrin) Alle drenge: boxer-shorts!
Stefan: hahah….er der nogen skjult mening med det spørgsmål? Ligesom ost – med eller uden kommen?
