I har lige spillet jeres koncert i Roskilde. Hvordan går det?
“Meget fint, det var en fed koncert. Publikum var aldeles enestående, det var bare en positiv og opløftende følelse hele vejen.”
Også selv om det var en lidt kort fornøjelse?
“Ja, det er den tid, vi får på sådan et arrangement; vi har 50 minutter at gøre godt med – der er ingen forhandlinger om det, vi tog den. Det er lidt federe, når man er nummer ét og kan spille i 1,5 time, men sådan er det.”
I september 2022 spillede I til Udgårdsfest i Pumpehuset, hvordan husker I den aften?
“Det var meget fint. Det var ret længe siden dengang, jeg havde været i Pumpehuset, og det var hyggeligt at se igen, det ligner sig selv, og det står der stadig. Vi spillede nogle af vores allerførste koncerter dér, og der var propfyldt. Jeg tror, at der var udsolgt, det var utroligt.” (Læs anmeldelsen af Týrs koncert i Pumpehuset her)
Hvordan var samarbejdet med Jacob Hansen (som producer) på Battle Ballads?
“Det har været fint, han har ikke produceret så meget, det er mest mixing. Vi har langsomt overtaget producerrollen selv. Når sangene bliver sendt ind til mixing, er produktionsarbejdet færdigt. Men det han har lavet for os før, var aldeles enestående. Der er ikke noget at sætte fingeren på med hans lyd. Vi har samarbejdet med ham siden 2003 med Eric The Red (pladen, red.), og det fortsætter. Der er ingen grund til at fikse noget, der ikke er i stykker.”
Hvordan afbalancerer I jeres musik til at være folk, men ikke for folkelige og for poppede?
“Ja, det er noget, man har i tankerne, at det ikke bliver for legesygt eller en parodi af sig selv. Det, vi gør, er, at den folke-påvirkning, der er i vores musik, er autentisk. Det er folkemelodier, jeg har fundet i deres reneste form, den første optagelse eller nedskrivning af den og brugt den i stedet for at bruge for poppede og moderne versioner. Så laver vi det til vores metalstil og blander noget powermetal her og progressivt metal der med en klassisk kompositionsattitude. Jeg er ikke sikker på, at vi har den balance i sindet, men det er sådan, det kommer ud i hvert fald”.
Og så har I nogle gange nogle færøske tekster, der gør det meget mere unikt?
“Ja, når vi bruger færøske melodier, så er der ofte også færøske tekster med, som vi nogle gange bruger, nogle gange ikke ligesom ved danske, norske eller islandske tekster. Jeg tror, at det at man bruger folkeligt musik og tekster, giver det en vis dybde i hvert fald for dem, som står udenfor og ser ind.
Vi ændrer ret meget på teksterne, fordi de gamle tekster er hundredvis af vers lange, så tager man bare de fedeste vers ud, der er ingen chance for handling i dem. Vi var så heldige, at den version af “Ramund hin Unge” var ret kort, vi droppede kun to eller tre vers, og man kan skelne en historie i den også med musikken. Med folkemusikken er der ofte intet akkompagnement, så man kan bare slå sig løs. Jeg bruger ofte en klassisk indfaldsvinkel, Bach og sådan noget for harmoniseringer og akkordkompositioner, så den er lidt ‘løs’. Altså, man får ikke ægte folkemusik fra os, men det er i det mindste baseret på ægte folkemusik, og jeg tror, at det skinner igennem.”




