Fotograf: Mark Stoumann
Vikingemetal-minifestivalen Udgårdsfest blev afholdt for tredje gang fredag d. 30. september med Vanir, Svartsot, Heidra, Trold, Varang Nord og Týr i København.
Den første gang var tilbage i 2019, hvor Trollfest, Moonsorrow og Vanir var nogle af navnene på plakaten. I 2021 spillede bl.a. Heidra, Vanir og Lamentari.
Jeg har aldrig før været til Udgårdsfest, så jeg var spændt om det ville være ligesom Nordic Noise eller mere Copenhell.
Udgårdsfest – som var arrangeret af bl.a. Søren Weiss Kristiansen fra Mighty Music, Target Group, Nightcrawler Promotion og meget andet – havde en lidt for stram tidsplan, der betød, at alle bands blev 15-20 minutter forsinket. Det var ærgerligt, at de fleste bands kun havde fået en time inkl. gearskift. Af praktiske årsager missede jeg desværre Svartsot og Varang Nord.
Se galleri af alle bands i bunden af anmeldelsen.
Trold
Keyboard og trommer var de mest dominerende og overdøvede både guitarer, bas og næsten også vokalen fra første sang. Forsangeren, Astór Palsson, prøvede ellers at skære igennem med sin lettere hæse stemme. Det var fedt, at der blev sunget på dansk, man skulle bare lytte godt efter. Salen var allerede nu fyldt godt op, hvilket er positivt overraskende i forhold til, at dette kun var aftenens andet koncert.
Laura fra hedengangne Huldra på violin kom med på scenen til “Heksen fra Bloksbjerg” og ‘stjal’ endnu mere af lydbilledet, og hun blev næsten hele koncerten på scenen. Kristian fra Idaslet på trækharmonika gæstede også scenen på et nummer, hvor teksten mindede om “Røvervisen” (Vi lister os af sted på tå, når vi går ud og røver…) fra Folk og Røvere i Kardemomme by. Kristian blev også hængende det meste af showet.
Der blev spillet en sørøversang a la Alestor, bare ikke så gakket som på Copenhell i år.
Folk hoppede og var godt med, selvom der var få, der sang (af hvad man kunne høre). “Troldenes Nat” afsluttede koncerten, hvor forsangeren til tider spillede på en mandolin, som (også) var svær at høre. Næste gang må de skrue højere op for guitarerne.
Heidra
Konferenciererne, Kasper Behrendt og Søren Weiss, annoncerede inden Heidra gik på, at dette ville blive guitarist Martin W. Jensens sidste koncert med bandet; noget, som blev sagt lidt for mange gange til sidst.
Martin startede med at sprænge en streng allerede efter første nummer, men i det mindste kunne man høre guitarerne mere tydeligt end forrige. Vokalen af Morten Bryld var også mere solid og havde mere bund, og deres univers var også tungere, hvilket kunne ses på publikums hop/manglen på samme. Lyden var måske mindre catchy, men det ikke en dårlig ting, absolut ikke. “Dusk” havde dog også melodiøse passager, hvilket klædte den mørke vokal. Heidra var aftenens overraskelse!
Titelnummeret fra deres seneste plade, To Hell or Kingdom Come, lukkede koncerten. Martin takkede for alt og skålede for sit sidste nummer. Martin gav fortsat alt, hvad han havde især på sit instrument. Publikum hujede Martins navn taktfast. Det må have været et bittersødt øjeblik for ham, må man formode. Et fint punktum for en fin koncert, der skruede op for flere kvaliteter.
