Alice Cooper

Adventskalender 2023 #2: Hoffman, Sixx og White

-

Metal A Days adventskalender byder i år på fødselarer og andre mærkedage i december. Velkommen til den vores søndag i advent!

 

Arkivfoto: Tommy Skøtt

Anden søndag i advent, 10. december, har især tre nævneværdige fødselarer: Wolf Hoffman (guitarist i Accept) bliver 64, Meg Martha White (trommeslager i The White Stripes) fylder 49, og Nikki Sixx (bassist i Mötley Crüe og Sixx AM) runder de 65 år. 

Meg og Jack White har ikke været aktive i The White Stripes siden 2011. Jack White har efterfølgende udgivet mange soloalbums, men det har Meg altså ikke. Før Meg og Jack blev gift i 1996, hed hun også White til efternavn ligesom Jack. I 2000 blev de skilt, men de fortsatte 11 år med at lave musik sammen.

Hoffman har været den sidste originale medlem af Accept siden 1976 og har udgivet 16 albums med bandet og to solo i 1997 og 2016. Den tidligere forsanger, Udo Dirkschneider, har også udgivet soloalbums, senest Touchdown fra tidligere i år, som vi også anmeldte.

Vi husker vist alle, da Mötley Crüe spillede på Refshaleøen i sommer, men i 2016 spillede Nikki Sixx også på Copenhell med sit nyere projekt Sixx:A.M. Det var egentlig en fin koncert, men det styrtede bare ned, så man blev helt gennemblødt, hvilket var mere end almindeligt ærgerligt.

I den kommende uge har Ronnie Radke (forsanger i Falling In Reverse og Escape The Fate) og Neil Sanderson (trommeslager i Three Days Grace) også fødselsdag – de bliver henholdsvis 40 d. 15. og 45 d. 17. december.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier