Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Andreas “Trulle” Truelsen

-

Med kun to måneder til Copenhell har vi snakket med Andreas fra Plaguemace, som spiller på festivalen.

 

Foto: Dark Wings Media.

Hvorfor tager du til koncerter?

“Først og fremmest er det rart at komme ud og møde andre folk i metal-miljøet. Hvis man kommer til metal-shows i DK, ved man, at det ofte er de samme folk, der kommer, og det er sgu altid hyggeligt at møde andre ligesindede. Dernæst er det selvfølgelig også for at se de bands, der skal spille. Det er fedt at opleve en masse forskellige bands fra forskellige genrer.

Det er især fedt, hvis det er bands, man ikke kender og man bliver blæst bagover, hvilket, jeg synes, sker oftere og oftere. Der er virkelig mange, virkeligt fede bands i både ind- og udland for tiden, og der er mindst et pisse fedt show om ugen. Jeg synes næsten, vi lever i en metal-guldalder for tiden med alle de virkelig seje bands, der rumsterer rundt omkring.”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Altså i hele mit liv? Puha, ved jeg sørme ikke, da. Jeg er ikke så organiseret med mine koncerter som fx Kasper Behrendt 😉 og selv gode shows ryger i ny og næ i glemmebogen. Hvis jeg skal nævne nogle stykker, må det nok være King Diamond på ‘Hell i 16, Mercyful Fate på ‘Hell i 22, MGLA på Brutal i 19, Undeath på Hell sidste år, Suffocation (hver gang), Dagger Threat tog sgu også røven på mig, da jeg så dem sidste år. Biohazard var vilde på Wacken sidste år, High on Fire i København i ’18 eller ’19 (kan ikke huske, hvornår det var.) (Det var i 2018. red.)

Midnight på Metal Magic sidste år var pisse fedt; klart den bedste setting, jeg har set dem i. Sidst, vi spillede med Swartzheim på Radar, var de også ekstra gode. Jeg ved ikke præcis, hvorfor. Jeg tror måske, Jeppe var ekstra hidsig den dag, og det elsker jeg, når han er. Jeg så Terminalist på VoxHall sidste år, de er sateme også ekstremt fede. MITE og Terrorpy har også sparket ultra-røv de sidste par gange, jeg har set dem. Jeg kunne blive ved i evigheder, for jeg synes virkelig, der er så mange fede bands, og jeg har sikkert glemt nogle af dem her, men de er stadig fede.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Jeg kan ikke lige komme på en dårlig koncert. Jeg har da set et par shows, der ikke faldt i min smag, men det betyder bestemt ikke, at de var dårlige.”

 

Er der et artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“Hmmm, Terminalist er pisse fedt. Ja, og Strychnos, Holy Johnny, den der ‘A Mothers Curse’ er hjernedødt god. Jeg hører også en del EYES og Electric Light Orchestra for tiden.”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Svært. Jeg synes, de alle kan noget forskelligt. (Copen)Hell har store fede pits, hvilket jeg elsker. Metal Magic har sjældne og obskure bands, man ellers aldrig får mulighed for at høre. Viborg (Metal Fest) er bare chillern. Jeg prøvede Odense (Metal Fest) sidste år, det var sgu også sejt. Det fungerer vildt godt med deres to scener og et stærkt line-up. Jeg skammer mig lidt over aldrig at have været på (Heavy) Agger eller Aalborg Metal Festival. Det kan være, det bliver i år. Rygterne siger, der snart kommer en lille Heavyfestival mere i Aarhus snart 😉”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“‘16 tror jeg. Black Sabbath var bare ultra-nice. Ellers kan jeg meget godt lide line-ups hvert år, der er som regel i hvert fald mindst 10-15 bands, jeg godt vil høre.”

 

Spiller du selv i et band?

“Ja, Plaguemace. Vi spiller sjovt nok også på Copenhell i år, og det er søreme om onsdagen. Det glæder vi os til. Jeg elsker at spille i PM, og jeg elsker alle vores fans og alle andre nice folk i miljøet. Vi har lige udgivet debutskive, som man kan tjekke ud, hvis man kan lidt feee døøø.”

 

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre?

“Den er svær… favorit subgenre må nok være dødsmetal; det er det, jeg oftest lytter til. All time favoritbands må nok være Suffocation, High on Fire og Electric Light Orchestra. Jeg ved ikke, hvilken af dem jeg bedst kan lide, og det er også ligegyldigt.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Ja, der står HIGH ON FIRE på mine fingre. Derudover har jeg to High on fire-tatoveringer mere, en af De Vermis Mysteriis-albummet og en af Electric Messiah-albummet. Så har jeg Suffocations Human Waste-cover på mit lår. Jeg har også Deicides og Obituarys logo i knæhaserne.”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Puha,det ved jeg faktisk ikke. Vi tager på Europatour med Crypta og Nakkeknaekker, så jeg ved ikke, om jeg får set shows inden Copenhell. Men om ikke andet så til hvad end, der kommer af smadder til efteråret. Gatecreeper uden tvivl.

Hep 😉”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier