Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Sandra Kaarsgaard

-

Stagehand, koordinator og stagemanager for bl.a. LiveNation, Copenhell og Copenhagen Metal Fest samt journalistuddannede Sandra Kaarsgaard har besvaret vores faste spørgsmål om koncerter og musik.

 

Foto: Cecilie Kruse.

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg har altid været svært glad for musik, men grundene til, jeg tager til koncert, har skiftet lidt gennem mit liv. Jeg er vokset op med at tage med mine forældre på Sjællandsfestivalen, som er en festival for handicappede, hvor en god del af min familie har været frivillige i lagkageboden.

Så der har jeg været med som “lille hjælper”, siden jeg blev født. Da jeg så blev teenager, begyndte jeg at tage til koncerter alene og med venner for at opleve nye bands og hoppe en tur i pitten. Det skete meget på Badeanstalten i Slagelse og i Gimles kældervenue (i Roskilde, red.). Nu om dage tager jeg mest til koncert for at arbejde på scenerne rundt omkring, fordi jeg synes, at det er vanvittigt fedt at være med til at skabe mindeværdige oplevelser for både publikum og musikere.”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Uha, det er svært at vælge imellem. Som gæst har det nok været Watains 25årsjubilæumskoncert i Uppsala (i Sverige, red.) med min kæreste i november sidste år. Det var en komplet oplevelse fra ild og treforke ved ankomst til venue, trykte programmer, plakater og tidslinjer på væggene og deres kæmpe opsætning, som både var lidt teater, ild, metal og ting, der nok ikke kommer til at ske igen lige foreløbig. Blandt andet sangen We Remain, som har Farida Lemouchi fra The Devil’s Blood og Molasses med som feature, var en helt fantastisk oplevelse at se live. Watain på sidste års Inferno Festival i Oslo var også åndssvagt godt – især sangen Waters of Ain blev jeg fuldstændigt opslugt af. 

Som arbejdende var det en fed oplevelse at være med på scenen til Mercyful Fate på Copenhell i 2022, hvor jeg var med til at skifte deres backdrops under koncerten. Og jeg kan også nævne John Mayer i Royal Arena i 2019, hvor jeg sad på scenen og rullede kabler frem og tilbage for hans fotograf under koncerten. Hele hans band har iPads med showets cues og sangtekster på. Det var eddermame sjovt at sidde og synge karaoke på sange, jeg aldrig havde hørt før. Og der er noget magisk ved at se flere tusinde mennesker med deres telefon-lommelygter tændt fra scenen.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Jeg arbejdede som stagehand til en koncert i Royal Arena sidste år, og det var nok en af de længste, mest kaotiske og dårligste arbejdsdage, jeg nogensinde har haft. Jeg var derude i 17-18 timer og havde kun pause til at spise frokost og aftensmad. Kunstneren selv var egentlig super cool, og det var vist et super show som gæst, men det var bare ikke en god dag.

Som gæst er der ikke lige nogen koncerter, der har sat sig fast som værende den værste. De fleste bands kan levere en god koncert på trods af forhold som dårlig lyd eller lys, og de fleste teknikere kan levere god lyd og lys på trods af variende optrædener. Så der er altid et eller andet, der kan noget. Og så er jeg en firm believer i, at ting som dårlig lyd ikke er lig med en dårlig koncert. For mig afhænger det nemlig af den connection, som et band skaber med deres publikum, og den atmosfære man er i sammen.”

 

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

“Jeg var stagemanager på ZeBu (i Amager Bio, red.) på sidste års Copenhagen Metal Fest, og alle bands, der kom forbi mig, var virkelig fede. Men jeg må sige, at Udånde står lidt skarpere i min hukommelse end de andre. Hele den atmosfære, bandet formår at skabe på scenen, er dragende og opslugende, så det vil jeg vildt gerne se igen. Og så har Atilla Csihar fra Mayhem og Sunn O))) et projekt, der hedder Void ov Voices, som var opvarmning til Watain-jubilæet. Det er imponerende, hvad den mand kan gøre med sin stemme!“

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“I kan få min top tre i uprioriteret rækkefølge:

Copenhagen Metal Fest, fordi jeg virkelig godt kan lide at sætte fokus på den danske metalscene lige nu. Som land kan vi squ noget! Og så er det bare en fornøjelse at arbejde sammen med de mennesker, der står bag og afvikler festivalen. 

Copenhell, fordi den virkelig har de største metalscener i landet. Jeg blev sidste år tilbudt at være frivilligkoordinator for Copenhells stagehands og er så heldig at være det igen i år. Det er så fedt at se det fællesskab, som de frivillige på scenerne har, og jeg er glad for, at jeg kan være med til at gøre det endnu federe. I år arbejder jeg med produktionen for at lave et nice pauseområde til de store scener. Det er nemlig nogle lidt lange dage, som skifter mellem at være helt nede i tempo og at skulle skynde sig for at nå, i nogle tilfælde, at bygge scenen helt om mellem to bands og slæbe gear. 

SPOT Festival, fordi jeg synes, at både showcase, branchekonferencer og at opdage nye bands er superfedt! Og så synes jeg, at det er fascinerende, hvordan hele Århus bliver til en festivalplads. Byrummet er totalt transformeret.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Alle år har lidt deres egen charme, og alle år har deres egne highlights i programmet. Men jeg synes, at der var noget helt specielt over at komme tilbage på festivalen i 2022, efter corona lukkede alt ned. Jeg har arbejdet med koncerter og festivaler siden 2017, så det var helt surrealistisk under nedlukninger, og det var som om, at skuldrene fik lov til at falde ned på plads, da jeg stod på betonen foran ulven og så det for store lineup på Helviti fra bagscenen af Hades.”

 

Spiller du selv i et band?

“Ikke længere. Jeg har ellers både sunget i kor, spillet guitar på musikefterskole og bas i gymnasiet, men jeg besluttede mig ret hurtigt for, at jeg faktisk synes, at det er sjovere at arbejde på og bag scenen og overlade rampelyset til nogle, der er lidt bedre til at spille, end jeg er, haha.”

 

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre?

“Genren må være black metal, men i ret bred forstand. Jeg er glad for både postblack, atmosfærisk, dsbm og mere klassisk black, så på mine playlister kan findes ting som Udånde, københavnske Shamash, amerikanske Ghost Bath, Watain, Gorgoroth, Redwood Hill, The Devil’s Blood og Behemoth. Min mor er tysklærer, så jeg har også lidt en forkærlighed for nogle af Rammsteins sange og albums. Mit mest lyttede på Spotify er Klavier, som omkring 80 % af mit arbejde på en computer er lavet til lyden af.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Nope, ikke en eneste.”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg skal arbejde til nogle forskellige shows steder som Royal Arena og Forum om ikke så længe, og så skal jeg til SPOT (også SPOT Metal) i starten af maj. Og så selvfølgelig på Copenhell. Så hvis du vil tjekke det nye pauseområde ud og være frivillig med nogle seje mennesker, er der plads til at lidt flere fighters og hellraisers, kan lege med på Helviti.”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier