Det jævne awardshow

Reportage fra: High Voltage Rock Awards 2017, High Voltage, København

Der var lydproblemer og andre forviklinger, men heldigvis var der også det vigtigste: En hyldest til dansk rock og metal, men mindeværdigt blev det aldrig.

(Alle billeder af Guillaume Blanjean Matthiesen)

I tiden herefter den tredje omgang High Voltage Rock Awards er der mange ting at gøre status over. Som en anden analytiker af en fodboldkamp med statistik over antal tilbagelagte meter af spillere med ulige numre på ryggen er der meget, jeg gerne vil opsummere, men jeg vil (forsøge) at fatte mig i korthed med de væsentligste punkter.

Hvis dine tømmermænd plager dig, eller du bare vil have kampens resultat, så ridser jeg lige det vigtigste op først: Vinderne! (Dem kan du også tjekke ud i vores video HER)

Årets danske rockudgivelse: Helhorse “Helhorse”

Årets danske classic rockudgivelse: Pretty Maids “King Maker”

Årets danske metaludgivelse: Artillery “Penalty by Perception”

Årets danske alternative udgivelse: Huldre “Tusmørke”

Årets danske liveband: Dizzy Mizz Lizzy

Årets danske up-comingband: Defecto

Årets danske band: Artillery

Årets danske producer: Søren Andersen for Artillery “Penalty by Perception”

Årets danske spillested/festival: Amager Bio

Årets danske radiorocktrack: Shotgun Revolution “City of Fire”

Årets danske video: Anders Frank fra Mindspark Films for Tainted Lady “Ampburner”

Årets danske rockfoto: Per Lange for The Defectors til Gutter Island Festival 2016

Ærespris branche: Kim Kofod fra den nu lukkede pladebutik “Rock Uglen”

Ærespris band: Artillery

Således blev 14 priser fordelt via publikumstemmer og point fra juryen. Den store vinder må bestemt være Artillery, som udover en storladen afrunderkoncert med stort set alle tidligere medlemmer, kan bryste sig af at have fået deres navn på fire af af aftenens statuetter.

Min første indskydelse over denne liste er da også, at det her rent faktisk ligner en hyldest til den danske undergrunds- og mellemgrundsscene og ikke endnu en promovering af bands som Dizzy Mizz Lizzy og Volbeat, som – velfortjent – har rigeligt med vind i de tunge sejl allerede.

Som den flinke pædagog jeg er, vil jeg starte med de positive ting fra aftenen:

Værten: Nøj, hvor var det skønt, at prisshowet havde valgt en person med frontfigurtække, nemlig sangeren Mike Tramp, som forstod at åbne gabet med både finurligheder og indlevende indspark, men vigtigst af alt kunne han tale højt, hvilket vi kommer ind på senere.

Mangfoldigheden: Her tænker jeg udover vinderne af priserne på de optrædene orkestre, hvor man kunne få alt fra folkemusisk metal til gedigen dødsmetal. På scenen denne aften fandt man både Måneskjold, Huldre, Baest, Aphyxion, Defecto, Helhorse Franklin Zoo og Artillery. Der var bestemt noget for enhver smag.

Maden: Selvfølgelig kunne man rundt om hjørnet skaffe sig et hurtigt pøllebrød i 7/11 eller tøffe i den anden retning og få sig en håndfuld coinoffers, men hvorfor gøre det, når Jakobsens Pita igen leverede god mad lige uden foran til en favorabel pris? Jeg lagde i hvert fald mine madpenge her.

Men hvor der er fremadvendte horn, er der også nedadrettede hegn. Lad os ikke kalde det negative ting i gængs forstand, men mere… Plads til forbedringer:

Lyden: Jeg er nok ikke ene om at mene, at lyden ikke var den bedste. Jeg stod immervæk helt oppe foran ved scenekanten i den side, hvor højtalerne angiveligt virkede konstant. Mike Tramp kæftede nødvendigt godt op, men alligevel fangede jeg kun cirka halvdelen af, hvad manden sagde. Man kan få en fornemmelse af, hvordan jeg stod placeret, ved at se den her VIDEO, jeg lavede fra aftenen.

Af bandene på scenen denne aften kender jeg nok Aphyxions bagkatalog bedst, og her var vokalen mudret og lilletrommen lød som noget, Metallicas St. Anger ville være i superligaen i sammenligning med. Nuvel, det kunne være en enkelt svipser.

MEN, når den ene medarrangør er nødsaget til (omskrevet til pænere dansk:) at bede det fremmødte publikum, som har betalt af egen lomme for at komme ind, at dæmpe lydniveauet betydeligt, når man hylder en legende på scenen, så har man et problem.

Det bringer mig egentlig videre til det sidste væsentlige punkt på “plads til forbedringer”-listen:

Faciliteten: Her tænker jeg ikke på eksekveringen, som vist nogenlunde fulgte tidsplanen, her tænker jeg fx på det problem, at baren på High Voltage fylder det meste af udsynet for publikum op mod prisoverrækkelsen. Det foranlediger publikum til sniksnak i krogene, trods de velmente storskærme oppe foran, og når så lyden halter gevaldigt, bliver det svært at holde opmærksomheden mod scenen. Jeg kan ikke se, hvordan man ellers skulle vende og dreje opsætningen dernede i kælderen, men bedste forslag er at omrokere til nogle andre omgivelser, der tillader en decideret prisoverrækkelse, og så bibeholde navnet.

Det er lidt en skam, at de samme “børnesygdomme” til tider skæmmer for omdrejningspunktet: At hylde rocken og metallen i Danmark, men vinderne var uden tvivl begejstrede, og mon ikke den gratis time med øl og et godt udvalg af musik på scenen for de fleste blev garant for en fest. Men hvis High Voltage Awards 2018 bliver skruet op på 11 på flere parametre, så er det ikke ligefrem 2017-udgaven, der bliver den uforglemmelige omgang.

Nyd et par udvalgte billeder fra vores fotograf her: