Bruce Dickinson - Spoken Word

Dødens forløsning

LIVLØS er meget i live på Gimle i Roskilde

Anmeldelse af LIVLØS m.f., Gimle, 10. november 2016.

Når der bliver serveret død med ekstra død på, kan det næsten kun gå godt

I kælderen under Gimle, også kendt som Loke’s Kælder, havde arrangementet “Sound-Tjek” linet lidt lækkert dødsmædl op, der hovedsageligt var fra Jylland.

Vi skulle denne november-kolde aften igennem Bæst, Archives of Alaska og LIVLØS til slut, og lad os bare sige, at der blev trakteret med 110 procents indlevelse – fra især en vis forsanger, hvilket vi vender tilbage til.

Bæst
Første band på scenen var jyske Bæst, der fornylig havde sluppet deres EP “Marie Magdalene” løst diverse steder, og en del sange fra denne udgivelse blev da også sent over scenekanten denne aften.

Vi har tidligere anmeldt både bandets EP og deres live energi, hvor denne anmelders lyst mest lå mod deres live-performance. Og deres lyd er måske en meget god kombination af de T-shirts, som bandmedlemmerne havde på denne aften: To gange Obituary, en gang Slayer og tilsat lidt Death (så må man selv forklare trommeslagerens AGF-trøjes tilknytning).

I opløbet var trommerne for dominerende, og jeg savnede mere guitar-lyd, men da vi nåede til “Marks of the Undead” fra nævnte EP, rejste de famøse myrepatter sig, hvilket måske har noget med ekko-effekten på vokalen at gøre, men det er “fee’ døe”, som det skal være – min gåsehud er ellers en sjælden gæst i live-sammenhæng.

Archives of Alaska
Min første indskydelse var “Aha, lidt tung Bullet for My Valentine med hint a Hardcore og lidt Mathcore hist og pist med træls vokal”, men som koncerten voksede med både lyd og sangvariation, så måtte jeg liiiiige oppe karakteren for denne anmeldelse en del.

Jeg kunne virkelig fornemme potentiale i bandet, der kombinerede gammeldaws(?) Metalcore med Hard Rockens finesser; der var gode breaks og skønne afvigelser i sangstrukturen gennem settet, så man som udefrastående lytter, der ikke havde hørt drengene før, kunne fornemme, at der var kræset for hver enkelt sang.

MEN, selvom jeg var umanerlig tæt på at vurdere Archives of Alaska højere end Bæst, så manglede der ganske enkelt scene-performance, som Bæst (og LIVLØS for den sags skyld) evnede at have. Der var desværre et eklatant fravær af publikumstække, hvilket formentlig også var årsagen til, at aftenens mindste moshpit fandt sted under dette band.

LIVLØS
Jamen, hvor skal jeg begynde? Hvis ikke vores anmelder fra Odense, allerede har sagt det præcist nok, så var vi – atter – ellevilde med drengene her.

Hvis man ikke allerede ved det, så er forsanger Simon Olsen i LIVLØS også forbrøler i Bæst, hvilket måske kunne forklare, hvorfor han lige – modsat eget udsagn – skulle have en pause mellem sine to ture på scenen, for hold da Magleby JENSEN, hvor lever den mand sig bare ind i sin performance, om det er det ene eller andet band. Også selvom det er en tur i provinsen denne aften.

Manden er som en kombination mellem afdøde Mitch Lucker fra Suicide Silence i performance med en vokal-lyd som Chris Barnes (på en god dag!) fra Sex Feet Under.

Mit notespapir under dette band siger ganske enkelt “!!!”, så for at parafrasere Ole Michelsen med, at “Film skal ses i biografen”, så skal musik SATEME “opleves live”, når man har med sådan tre styks fuldfrontaltangreb via dødsmetal at gøre!

Foto: Mark Stoumann

img_6178

img_6171

img_6172

 

Mærkater: , , , , , , , , ,