Alice Cooper

De manglende bands

-

Arrangementet Copenhagen Decay præsenterede fornemme navne fra mellemgrunden fra metallen i DK – af hvad vi nåede at opleve

Overskriften “De manglende bands” skal forstås på to måder denne aften i det amagerkanske spillested BETA. Eventet Copenhagen Decay havde sammensat fire lovende bands på plakaten denne aften: Cruelty’s Heart, Sunless Dawn (der var hentet ind som erstatning for KLØFT), Hearteater og Northern Blues.

For det første nåede Metal A Day kun at opleve de sidste 50 procent af programmet (sidstnævnte to bands), hvilket selvfølgelig er en beklagelse herfra, og bemeldte anmelder har da også indlogeret sig til tortur hos den spanske inkvisition i sommerferien. Men samtidig viste både Hearteater og Northern Blues, at Danmark kan være med på højt niveau i de halvskæve genrer og udfylde et musisk tomrum i metal-musikken.

Hearteater
Det er lidt svært at sætte et genreprædikat på Hearteater, men hvis man tager lidt Post-Hardcore som Alexisonfire og blandet det med Alternative Metal og betragtede de bands, der var på visse medlemmers trøjer (hhv. All Trays for Venom og We Came as Romans), så har man nok en god idé om, hvor man er henne i metal-universet.
På trods af kun en enkelt EP på bagen, var der musik til omkring et 40 minutters penge. Forsangerens råbe-vokal gik godt i spænd med den ene guitarists lysere røst, og det var generelt et band, der sørgede for at piske en fed stemning op for det sparsomt fremmødte folk. Lige dele energi, engagement og eksekvering på højt niveau.
Jungletrommerne vil vide, at bandet snart er på vej med ny lyd – hold øje med det!

Northern Blues
Hvis det var svært at genrekategorisere Hearteater, blev det bestemt ikke nemmere med Northern Blues. Normalt siger man, at for mange kokke fordærver maden, men det var bestemt ikke tilfældet her! Forestil dig det atmosfæriske lydbillede fra Deftones kombineret med det til tider dystre udtryk fra Doom Metallen overordnet set, så havde du et godt bud på lyden hos Northen Blues.
De var lige dele fængende og hypnotiserende samtidig med, at de var dragende på en skræmmende måde. Dette kan tildels skyldes forsangerens umanerligt indlevende facon. Han mindede på mange måder om en ung Jonathan Davis i sine velmagts dage i KoRn, hvor man rent faktisk troede på den smerte, han kanalsierede via musikken. Forsangeren fra Northern Blues lignede en, der gav pokker i resten af verden og bare forlangte at tvære sin vokal og musik ud i fjæset på dig. De drenge skal opleves igen!

Igen, vi beklager vores sene fremmøde, som åbenbart også havde ramt mange andre mennesker, da man altid gik en følelse af, at folk var liiige på trapperne, men aldrig dukkede helt op. Synd, for hvis de første 50 procent af de optrædende var lige så gode som den portion, denne anmelder fik set, så havde det bestemt været besøget og prisen værd!

Billede af: Hearteater

ANTAL STJERNER

Hearteater
Northern Blues

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Arrangementet Copenhagen Decay præsenterede fornemme navne fra mellemgrunden fra metallen i DK - af hvad vi nåede at opleve Overskriften "De manglende bands" skal forstås på to måder denne aften i det amagerkanske spillested BETA. Eventet Copenhagen Decay havde sammensat fire lovende bands på plakaten...De manglende bands