Bæstet bider bidskt

Anmeldelse af BÆST “Maria Magdalene” EP, Goatboil Records

Der er nådeslås fræs fra BÆST på deres debut-EP, som dog ikke efterlader et uudsletteligt indtryk

Denne anmelder var særdeles begejstret for den tidligere demo med tre numre fra danske BÆST, og her den 01. oktober var bandet så klar med deres debut-EP.

Lad det være sagt med det samme: EP’en er en fornem udvikling for det tunge aarhusianske band. Der hersker ingen tvivl om, at drengene kan deres Slam Death-helte til hudløshed, og deres formåen på deres respektive instrumenter er der ikke en djævelens pegefinger at sætte på.

Nu hvor jeg siger “Djævel”, er det netop også navnet på introen til denne seks numre lange skive på omkring de 22 minutter. Og intro-delen og outrodelen gav mig umanerlig meget gåsehud. Der var lagt i dødsbålet til noget stort.

Men det var som om, at denne forventning aldrig rigtig blev indfriet.

Det kan måske have noget at gøre med, at som det kan ofte gør sig gældende ved første udgivelser fra et nyt orkester, så “lider” udgivelsen ofte under, at man skal vise muskler, og at man er lige så god som ens helte.

For som nævnt kan BÆST bestemt fræse en lækker Death Metal-sang fra sig. Når det er bedst, lyder det som en blanding af danske Defilmentory med LIVLØS. Det kan man høre på sange som “Rape the Blessed” og “Marks of the Undead”.

Men når det bliver ensformigt, virker det som at lytte til Six Feet Under på en gennemsnitlig dag. Det gør sig desværre gældende på titeltnummeret, der trods at være det længste nummer på pladen, aldrig rigtig kommer ud over stepperne eller forsøger at eksperimentere med udtrykket og udnytte længden.

MEN, som nævnt i starten af anmeldelsen, er her bestemt potentiale, og når bandet tør at slippe skørterne på deres musiske helte mere og danne deres eget udtryk, så skal man satanedeme holde øje med det her uhyre!

For specielt LIVE er bæstet uden hæmninger, og det ser jeg frem til at opleve på bandets debut.

 

 

Mærkater: , , ,