Anmeldelse/reportage fra Extremely Rotten Death Metal Fest 2026 – Warm Up, 11.06.26 på BETA2300
Første dag af ERDMF lovede godt for den kommende weekend.
Foto: Gabriel Rasmussen
Extremely Rotten Productions har valgt at fejrer sit 15 års jubilæum med at stable en regulær festival på benene. Der har været afholdt koncerter på flere spillesteder i København som Pumpehuset, Pumpehusets Byhave, Mayhem og BETA igennem årene, men til denne første version af ERDMF skal de 2 store kommende festival dage foregår i intet mindre end Amager Bio. Det er helt bestemt et modigt valg i et metal Danmark hvor der anno 2026 findes festivaler der hylder den hårde genre i snart næsten alle mellemstore byer. Oven i købet at gøre det samme måned som Copenhell finder sted + at gøre det med et line-up der bestemt kun er for connaisseurer og ikke den gennemsnitlige heavy fan. Jeg håber ikke at det bliver en underskudsforretning.
Uagtet mine spekulationer så tropper jeg op i min Cannibal Corpse t-shirt og battle vest kun lidt øm efter Black Tusk og Soilent Green i Råhuset dagen før. Vi åbner kadaver ballet på BETA2300.
Sewer Haul: kl. 19:30
Duoen startede under navnet Slovgh i 2023, men ændrede navn i 2024 og har 2 EP’er til deres navn Emetic Fluid Transition (2024) og Torso Mangled Beyond Repair (2025). K (guitar, vokal) og L (vokal, trommer) går på scenen uden større ståhej og præsenterer os med stor voldsomhed for deres death metal/goregrind. Flere af de yngre i publikum mosher med stor glæde og det er skønt at opleve den næste generation tage imod den helt særlige galde der findes til netop disse her arrangementer.
K veksler imellem hysteriske skrig og dyb brummende growl. L tæsker sine trommer, som om han ønsker at straffe dem med ekstra sadisme og leverer også en vokal der ligger i den helt dybe ende af spektret. Vi veksler imellem hurtigt smadret støj og slæbende gumpetunge passager. Sangene påkalder pitten og de intense riffs går godt igennem det fyldige lydmiks, der præsenteres er Rune Jegsmark. Der er blastbeats galore og nok smadrede åbne sår til at stille selv den mest glubske appetit på rådne salmer. Lyset er sparsomt og der er ikke megen bevægelse på scenen fra K og L, men selvom de er låst fast i deres positioner, formår de alligevel at flække en god del af BETA midt over. Jylland har sgu styr på sin undergrunds død. Sewer Hauls set er kort og ondt og de besad en god afveksling i deres tonsende materiale til at mit trætte korpus blev vækket med den helt rette brutalitet.
Sequestrum: Kl. 20:30
Dannet i 2021 er næste groteske ret på torsdagens menukort en blanding af death metal og grindcore. Andreas Nordgreen (bas, vokal), Frederik Kabukiman (trommer, vokal), David Torturdød (guitar, vokal) og Søren Willatzen (guitar, vokal) er ikke et ubeskrevet rædsels kapitel for mig. De har før hevet mine øregange igennem maskinen på den fede og lede måde. Sidst i Pumpehusets lille sal sammen med Repuked og Schirenc Plays Pungent Stench. Og når medlemmernes CV’er tæller bands som Undergang. Chaotian, Lindorm, Ulcerot, Wormridden, Morgellons og Hectichaos så forventer man heller intet mindre. De udgav demoen The Epitome of Putridity i 2022 og i 2023 kom EP’en Pickled Preservation. Ellers er det blevet til et par splits og flere demoer. Jeg finder mig en plads foran for at vente på godterne. Efter første koncert har jeg sat min t-shirt fast i bæltet, for det er varmt og der er proppet. Der er da også meldt få billetter tilbage til denne Warm Up-dag.
Ud af højtalerne kommer lyden af boblende væske og bræk. Så er stemningen ligesom sat. De tre guitarister sørger hver især for at splatter metallen får fordærvede ben at gå på, og erfaringen fornægter sig ikke. Både Turturdød, Nordgreen og Willatzen leverer rigeligt med klamme stemmer og vi befinder os i et regulært orgie af kloak-sang, smukt. Og så er det altid sjovt, når Torturdød præsenterer sangene helt uforståeligt. Der headbanges foran, men pitten kommer ikke i gang. Der er også noget lidt skævt ved samspillet, det er som om de ikke kan høre hinanden 100%. Der er nogle akavede ophold og man får fornemmelsen af at benknuseren ikke er lige så velsmurt som den plejer at være. De seje hurtige og rå soloer sidder dog i skabet, men mit indtryk er, at Sequstrum generelt ikke rammer samme nerve som de før har gjort. Publikum udviser også en mere passiv energi. Også her er musikerne henlagt i dæmpet lys og der gøres ikke meget ud af at få denne del til at fremstå interessant. Men den minimale tilgang her er næsten også et varemærke for de her shows.
Når det så er sagt så er vi stadig i en slagtehal hvor den hylende guitar og de grindede rytmer absolut viser nok sorte tænder til at jeg ikke ligefrem går fra koncerten skuffet. Jeg ved bare at det har været bedre før.
Pustulant Flesh: Kl. 21.30
Det er faktisk lidt tid siden, at jeg har set de herrer, der indtager BETA som aftenens næstsidste band. Det var i 2024 som opvarmning for Necrot på spillestedet Stengade. Det er ikke fordi at gruppen ikke er her der og alle vegne disse dage. De tager blandt andet forbi både Obscen Extreme og Copenhell i år. Så vi har her at gøre med et band, der har gravet sig ud af den mudrede undergrundsscene og er på vej op i en anden liga. Frontmand Peter Jacobsen tager sig i øjeblikket en pause fra Pustulant Flesh, så Emil Mariendal Petersen fra Afdød er trådt ind som midlertidig afløser på bas og vokal.
Filip Dursun (trommer), Mike Dalsgaard (backing vokal, guitar) og Daniel Bror Ditlevsen (guitar) kommer ind sammen med Petersen og med ekstremt stort overskud kaster de sig ud i halsbrækkende death metal. Dalsgaard sparker ud i luften og hele bandet er tændte med en overflod af spilleglæde og deres hår flyver rundt i næsten konstant bevægelse. Det er et frontalt angreb hvor bandet fremstår som et perfekt synkroniseret monster og jublen fra gæsterne er da også taget til i volumen. Petersens stemme er anderledes end Jacobsen, der gjorde sig mere i gutterale kaskader af growl. Petersens derimod er ovre i skrigende brøl og det klæder musikken godt. Hans hår hænger ofte ned og dækker hans ansigt og det minder mig om Cannibal Corpse, hvor parykkerne ligeledes har det med at skjule musikerne. Den nuværende sanger ruller også sine øjne om i kraniet, så man kan se det hvide. En simpel, men også cool dramatisk effekt, ligesom Chris Barnes gjorde i sin tid live med kannibalerne fra Florida.
Alle disse elementer gør, at en sang som “Carrion Offspring” fra Gurgling Pustulence (2025) – EP’en får et par stykker til at give pitten en chance. Der opfordres da også dertil et par gange af bandet. Jeg er måske stadig lidt stiv i det fra onsdagens strabadser på Onkel Dannys Plads, men jeg får smidt med mine lokker og råbt på mere bloddryppende death metal. Der er en grund til at Pustulant Flesh oplever så meget succes. Som en grum sav får de skåret sig igennem publikum og så er der oven i købet oplyst til at vi kan se bandet gå amok. Jamen der er ikke et øje tørt. Med tight præcision og indlevelse var dette uden tvivl aftenens højdepunkt. Gruppen rækker deres guitarer ud til de forreste, så de kan slå på strengene, inden de forlader scenen. En mere end solid præstation der kun lover godt for fremtiden. Dermed håber jeg stadig at se Peter Jacobsen tilbage, god bedring skal lyde herfra.
Jeg må se mig slået for denne gang og smutter, inden Phrenelith går på kl. 22:30. Jeg skal jo også hjem til provinsen med regionaltoget + der venter intet mindre end 17 bands til der alle gør sig i den ultra-ækle afdeling. Men for pokker, jeg glæder mig! Denne smagsprøve har kun øget min sult efter mere fordærvet musik.
