Anmeldelse af Stick To Your Guns + Decade, d. 24. august 2026 på Hotel Cecil, Kbh.
Hotel Cecil og de farlige trappetrin: Hotel Cecil selv er et lækkert venue.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Men til heavy shows er det sgu tæt på dødsensfarligt med de skjulte trappetrin til højre for scenen. Et par velplacerede moshpit-bevægelser dér, og man kan hurtigt få en helt anden slags oplevelse end den, man kom efter.
Til gengæld er det virkelig fedt, at Stick to Your Guns vælger det relativt mindre venue, når de til daglig indtager nogle af de helt store udenlandske scener. Helt igennem autentisk til genrens rødder: Man indtager de scener, man kan få fingrene i, og så må resten komme bagefter.
Vi starter med det københavnske band Decade, som har en hård opgave foran sig: At få et publikum op i gear på en røvsyg mandag aften.
Decade
Jeg havde ikke hørt om drengene før, og det er der faktisk en god grund til. Bandet debuterede med deres første demoer i 2025 og har siden spillet en håndfuld shows. Nu står de så som ene opvarmningsband for Stick to Your Guns. Jeg har høje forventninger. Og jeg bliver absolut ikke skuffet.
Frontmand James kommer flyvende ud fra start med masser af energi og arbejder hårdt på at gejle de sløve mandagsgæster op. Det tager et par numre, men resten af bandet følger godt med, og snart er der også bevægelse og energi på scenen, så det hele ikke hviler på James’ skuldre.
Jeg kunne dog godt have ønsket mig lidt mere direkte kommunikation med publikum. Er den næste sang en two-step-sang? Skal vi tættere på? Er det nu, vi skal løbe rundt i ring? Fortæl mig, hvordan og hvornår I vil have, at jeg smadrer mine venner!
Der kommer lidt af det mellem numrene, men som opvarmningsband er hovedopgaven trods alt at få folket op i stemning — og her kunne Decade godt have givet os lidt mere at arbejde med.
Lyden driller lidt undervejs, og et par gange får vi også fornøjelsen af feed-problemer. Deres udtryk er dog råt og klassisk hardcore med smadder og two-step-beats, så det bliver faktisk ikke det store problem. Jeg forestiller mig dog, at bandet selv kunne have ønsket sig en noget anderledes oplevelse.
Man kan godt mærke, at de stadig er ved at finde sig selv i denne konstellation. James’ vokalteknik sidder ikke helt i skabet endnu, og det bliver tydeligt mod slutningen, hvor han er nødt til at tale sig igennem det meste af sidste nummer for ikke at overbelaste stemmen.
Men på trods af lydproblemer og manglende opråb til Hotel Cecils mandagstunge gæster lykkes det alligevel Decade at ruske gang i en mindre moshpit. De kommer med tempo, rå energi og en lyd, der bestemt ikke inviterer til at stå stille.
Decade får 3/5 herfra.
Stick to Your Guns
Stick to Your Guns blev dannet i Californien i 2003. Deres lyd er efterhånden ikonisk inden for hardcore punk-genren, og de arbejder videre med de klassiske temaer om social retfærdighed og ligestilling — men med et mere positivt budskab end det klassiske “ned med patriarkatet!”, som ellers fylder godt i genren.
Men Stick to Your Guns mener det stadig alvorligt. De går på scenen guns blazing og fyrer salen op med “Nobody”, et af deres største hits, som netop handler om at finde sin egen styrke og tage afstand fra samfundets forventninger og normer.
Der er fra første nummer ingen tvivl om, at Stick to Your Guns ikke accepterer, at nogen i salen har tænkt sig at tage den med ro. Heller ikke selvom det er mandag. Der bliver da også hurtigt fyret op under en mindre pit, men det er nu alligevel langt fra hele salen, som er overtalt. Og her bliver forskellen på de to bands’ erfaringsniveau meget tydelig.
Stick to Your Guns er mødt op med egen lydmand og PA-anlæg, og bassen fra Andrew Rose får lov til at fylde hele rummet med dybe, aggressive melodier, der ikke bare kan høres, men mærkes i hele kroppen. En ren mavepuster af energi!
Frontmand Jesse Barnett er noget helt for sig selv. Både hans clean- og harsh-vokaler har deres helt egen lyd, og det kan næsten få bandet til at lyde, som om de har to forsangere. Selvfølgelig er der backup-vokal fra både Chris Rawson og Josh James på guitar. Men Det er tydeligt, at det er Jesses egen vokal, som har så stor nuance. Tilsammen skaber de et lydspor, man kan blive rigtig ond i sulet af.
Og det bliver ikke kun leveret fra fronten af scenen. Bandet fylder godt og udnytter både scenens dybde og bredde. Andrew Rose er placeret længere tilbage, hvilket skaber et fedt samspil mellem for- og bagscene, mens der samtidig er god interaktion med Adam Galindo på trommer, som ellers er godt pakket ind i røg i starten af showet. Alle bevæger sig. Alle bidrager. Hele scenen føles levende.
Og med et sæt pakket med hits, der er godt spredt ud over aftenen, går der alligevel ikke længe, før publikum overgiver sig. Sløvheden er officielt aflyst.
Til “Against Them All”, som bandet slutter af med, har Stick to Your Guns endelig overvundet samtlige mandagstunge gæster. Der bliver hoppet, danset, lavet cirkelspark, og alle som kan skråler med.
Det er et fantastisk show, og jeg kan i virkeligheden ikke sætte en finger på noget. Godt nok ærgerligt!
Stick to Your Guns får 5/5 for en helt igennem perfekt mandags-energibombe.
Se galleriet af Joachim Vilholm Vilstrup herunder
Decade
Stick To Your Guns
