Anmeldelse af Bleech 9:3, d. 14. August, Syd For Solen, Valbyparken.
De upcoming irske punkere bragte en lettere ensartet buffet af grunget støjrock.
Foto: Bastian Reinholdt Madsen
Da vi på redaktionen skulle udvælge, hvad der skulle dækkes på dette års Syd For Solen, sprang Bleech 9:3 frem. De bliver beskrevet som irske grungerockere. What’s not to like for os, der godt kan lide den lidt hårdere musik? Syd For Solen er jo ikke ligefrem en festival, der er på listen for os metalhoveder, men med deres geniale booking af Turnstile, har de i den grad åbnet op for flere mennesker end den hypede Vesterbro-type.
Nå, men tilbage til Bleech 9:3. Jeg fik lyttet til deres seneste EP “Bleech 9:3” i formiddags og var sådan lidt meh. Det lyder sådan set okay, men det var ikke en banebrydende oplevelse. Nu er det heldigvis ikke altid, at bands der lyder lidt middelmådige på Spotify, forbliver middelmådige live. Meeeen Bleech 9:3 var i min optik ikke helt en del af den statistik.
Der var mødt en del op på den mindste scene, De Første Stråler, men vi var langt fra et tætpakket telt. Der bliver tunet, trommerne sætter i gang, og så er vi i gang. Lyden er klassisk grunge med et strejf af punk. Guitaristen med de orangefarvede spikes, solbriller og smøg i kæften, oser af en mildere arrogant punket attitude. Det sætter spørgsmålstegn ved undertegnede. Er vi ude i noget performativt, eller er det ægte punk vi har at gøre med her? Svaret kom jeg aldrig helt frem til, for jeg var for optaget af ensartetheden i deres numre. Det behøver ikke nødvendigvis at være negativt, men de tabte mig og jeg blev aldrig helt fanget. Der var ellers godt gang i den forreste pit under bl.a. “No Surprise” og deres seneste single “Cannonball”. Hypen nåede ikke længere ud til resten af teltet.
Overordnet var jeg ikke særligt imponeret og fangede mig selv i at stå og gabe… En ærgerlig start på min festival, men mon ikke Bleech 9:3 bare skal modnes en smule mere. Jeg har ikke helt givet op på den irske gruppe.
