Anmeldelse af Fredløs: Fredløs. Udkommer den 28. august 2026 via Over the Under Records
Med det nye album, Fredløs, leverer Amira Liv Hernan – som man også kender som bassist i bandet Konvent (og Solbrud) et værk på fem numre. Dette album er både råt og smukt på samme tid. Det er stærkt og sårbart på samme tid.
Albummet er indspillet i studier, lejligheder og øvelokaler i Aarhus, København og Malmö. I skabelses- og indspilningsprocessen har Amira Liv samarbejdet med musikere fra den skandinaviske metal- og rockscene samt musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Fredericia Teater. Det er blevet til et samarbejde på tværs af genrer, hvor de mange forskellige bidrag og instrumenter smelter sammen i et udtryk, der skiller sig ud fra mængden og viser en stor
kunstnerisk bredde.
Det første nummer er 17:32 minutter langt, og her bliver man hurtigt introduceret til det rå element i pladen. Der er ikke nogen tvivl om, hvad det er for en rejse, vi skal ud på. Der er en melankolsk og forpint stemning, som man virkelig får at føle igennem de 17 minutter. Det sætter tonen for hele udgivelsen fra første sekund og viser en kompromisløs tilgang til det at skrive musik. Når man læser teksten samtidig med, at man lytter, giver det et endnu tætter blik ind i den melankoli der gennemsyrer dette album.
Men det her er for mig ikke et album. Det føles mere som en totalperformance, der ville være bedre tjent enten på en teaterscene eller på et museum. Det bevæger sig væk fra den traditionelle lytteoplevelse og over i et format, hvor det visuelle eller rummelige ville kunne fungere som naturlig forlængelse af lyden.
Det musikalske er uden tvivl mega godt lavet, og jeg vil da også opfordre til at høre det, fordi håndværket bag er i top. Men det er ikke umiddelbart lige noget for mig i længden. Det kræver et helt særligt publikum, som har lyst til at blive taget med på denne meget personlige rejse, og som åbner op for de tungere og mere udfordrende sider af den eksperimenterende musik
