Bruce Dickinson - Spoken Word

Mesterlig melodisk sludge

Anmeldelse af: Elder + King Buffalo. Lille VEGA, Kbh. 24. april, 2018

 

At fejre tirsdag ordentligt kan være en kunst i sig selv. Denne tirsdag skulle fejres med amerikanerne fra bandet Elder, der havde besluttet sig for at kigge forbi Lille Vega med et sæt, der var ligeså stramt, som det var lækkert.

 

King Buffalo
Da jeg ankommer til spillestedet, er King Buffalo allerede gået på.
Det lyder som en glimrende intro, tænker jeg for mig selv, imens jeg venter på at få hængt mine sager op i garderoben.
Introen fortsætter, imens jeg kommer op til selve scenen. Den fortsætter endda længere tid endnu.
Ork ja, sådan er det jo med stoner, tænker jeg for mig selv. Lange introer, ja, det er vel i sagens kerne en industristandard.
King Buffalo lader dog ikke til at nogensinde ville stoppe med at spille introer…
Igennem hele deres koncert minder de mig mildest talt om Stoned Jesus, hvis altså bare Stoned Jesus droppede størstedelen af deres indhold og kun spillede introer. Det bliver hurtigt en kende kedeligt og uinteressant at lytte til, omend håndværket hele vejen er godkendt. De kan godt finde ud af at spille, men deres musik rammer simpelthen ikke hårdt nok. Der bliver chillet lige lovligt meget igennem hele deres sæt, og kun ganske sporadisk får vi serveret numre, som får lov til at løfte stemningen lidt op i niveau.

Lyden er egentlig glimrende, og yderst detaljerig under hele King Buffalos koncert, men selv god lyd ændrer ikke på den halvt uinspirerende musik. Vi er aldrig derude, hvor det, bandet spiller, er dårligt, men vi kommer vitterligt aldrig helt op at koge. I stedet for at få rykket lidt i nakken, bliver der højest vippet en smule med foden. Bandet formår ligeledes ikke rigtigt at komme ordentligt udover scenekanten, og publikum står ganske stille og nøjes med at observere. Det er tydeligvis mere spændende at holde sig i nærheden af baren, så det er lettere at tanke op på forfriskninger.

 

Elder
Mit bekendtskab med Elder må siges at være ret nyt. Jeg begyndte at lytte til dem, efter at den kammerat, som jeg også havde med til koncerten her til aften, viste mig det superfede nummer “Sanctuary” fra deres seneste album, Reflections of a Floating World. Jeg har været hooked lige siden.
Det er derfor også til stor glæde for mit vedkommende, at bandet lægger ud med at spille lige netop dette nummer inde på lille Vega. Lydniveauet er ikke imponerende højt, hvilket egentlig delvist glæder mig, thi jeg har begået den fejl at glemme mine ørepropper i jakken, der lige nu hænger og hygger sig nede i garderoben.
Dette er en stoner-koncert, som selv din mor ville kunne nyde, ikke kun på grund af et acceptabelt lydniveau, men i ligeså høj grad, fordi Elders musik bare bliver udført utroligt smukt.
Det er tydeligt, at bandet består af dygtige musikanter, der alle brænder for det, de laver. Elder leverer fra start til slut en tight sammenspillet koncert, hvor de to guitarer fletter sig sammen på imponerende vis. En sjov detalje er, at bandet beskrives som en trio, men der står altså fire mand på scenen her til aften, og det er bestemt ikke dumt, at de er fire, særligt på grund af de førnævnte guitarer, der supplerer hinanden eminent.

Modsat King Buffalo, har Elder lært kunsten i at have dynamiske numre, hvor det kan variere fra de smukkeste, intime stykker over i noget decideret tungt og sejt. Det føles som at være på et sejlskib, hvor vejret ændrer sig konstant, dog uden at frygten for at falde overbord opstår. Elder har i højeste grad styr på deres udtryk og deres musik, og dette viser de for publikummet i Vega ved at udføre deres kunst til perfektion.

Vokalen er spinkel og klassisk indenfor genren. Den fungerer godt sammen med musikken, og alligevel føler man heller ikke, at den mangler i alle de instrumentale stykker. Det er sjældent, at bands kan slippe afsted med at spille så lange og så instrumentale numre, som Elder gør, men de formår at holde spændingen igennem deres numre. Bandet er ikke just en energibombe, og der bliver ikke gjort vanvittigt meget på scenen for at fange publikums opmærksomhed. Det viser sig dog ikke som et synderligt problem, om end man godt kunne have ønsket sig lidt mere energiske udfoldelser.

Lyden er ikke gået ned i kvalitet siden King Buffalo, omend lydniveauet godt kan være lidt højere således, at man bedre kan mærke musikken fysisk. Bandet er igennem koncerten yderst stille og lavmælte. Der bliver ikke sagt meget andet end “tak”. Heldigvis kan man dog stadig godt spore, at bandets medlemmer hver især lader til at nyde at være tilstede denne aften i lille Vega.
Sceneopsætningen er sparsom, omend effektiv. Det eneste prangende ved opsætningen er storskærmen bag bandet, der afspiller nogle kunstneriske videoer, imens bandet spiller. Uheldigvis er det ikke de mest inspirerende og spændende videoer, der bliver vist. Der er lidt for meget loopet over det, hvor man får lov til at se de samme klip om og om igen. Her kunne man klart forbedre liveshowet.

Elder sikrede, at der blev fejret tirsdag med maner inde på Vega. De efterlod sig et glad og tydeligt tilfreds publikum.

De skal virkelig fanges igen ved næste lejlighed!

Mærkater: , ,