Anmeldelse af: Scorpions, Helviti, Copenhell 2016
Lyn blinkede. Regnen væltede ned. Men det skulle ikke holde en stor del af den hårde Copenhell-kerne fra stadig at vove sig over til den store Helviti-scene for at opleve Scorpions.
Der var nemlig dømt old school hard rock og ikke mindst storladene rockballader henover Refshaleøen denne aften.
Scorpions starter med “Going Out with a Bang” og “Make it Real”, og man kan fra starten høre, at forsanger Klaus Meines stemme ikke er, hvad den har været. Der er lidt slinger i valsen og toner, der ikke bliver ramt rent. Men det kommer jeg ikke til at hænge mig i, og det har ingen indflydelse på bedømmelsen.
For da de to guitarister Matthias Jabs og Rudolph Schenker spiller det simple men tunge riff fra “The Zoo” og bassist Pawel Maciwoda ligger den dybe bas i baggrunden, går det op for mig, hvor stort det her er.
…og det skulle vise sig at blive endnu større.
For de smukke ballader “Send me an Angel” og “Winds of change” skabte fællessang på hele Helviti, og havde det ikke været fordi, regnen som sagt væltede ned, er jeg ikke i tvivl om, at lightere havde lyst hele området op.
Men der var mere! For selveste Mikkey Dee (ex-Motörhead) sad bag trommerne for Scorpions denne aften. Så imens de andre medlemmer fra bandet trak frisk luft bag scenen, blev Mikkey Dees trommesæt løftet op i luften. Det næste kvarters tid, mine damer og herrer, viser Mikkey Dee sine fantastiske trommeevner, og det bragte liv tilbage til koncerten.
Herefter tog setlisten nemlig fart med klassikere som “Blackout”, “No One Like you”, “Big City Nights”, “Still Loving You” og “Rock You Like a Hurricane”, som satte punktum på en eminent aften (trods vejret) i selskab med de aldrende skorpioner.
