Anmeldelse af 16 Horsepower d. 19/05-2026 i Amager Bio, Kbh.

16 Horsepower leverede en koncert ud over det sædvanlige, da gruppen endelig vendte tilbage til de skrå brædder i et udsolgt Amager Bio. 

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup.

Det er med en vis spænding, at jeg ankommer til Amager Bio denne aften. En ting jeg personligt aldrig havde troet ville ske, skal nemlig endelig til at åbenbare sig for mit vedkommende. 16 Horsepower er tilbage, med deres skæve og avantgardistiske country, og dette naturligvis med den karismatiske David Eugene Edwards i front.

Det er da også til stor klapsalver, at gruppen går på scenen, og man skal være decideret blind, for ikke at bemærke hvor mange forskellige instrumenter det fire mand høje band egentlig har med, der er således i høj grad lagt i kakkelovnen til et bredt og alsidigt sæt, hvor bandet vil bevæge sig dejligt rundt i diskografien.

Lyden er fra start utroligt skarp! Måske lidt lav for de af os som normalt tager til metalkoncerter, men det lidt lavere lydniveau, hjælper egentlig musikken med at stå dejligt skarpt og detaljeret for beskueren og lytteren. Hvad der særligt slår mig, er hvor meget bassen egentlig opbygger i musikken, og hvor lækkert den ligger i konteksten til de andre instrumenter. Bassen får lov til at sparke igennem, imens de to guitarer lægger nogle utroligt stærke og velspillede melodier. Edwards leverer en solid omgang slide guitar, som konsekvent sidder lige i skabet. Melankolien er til at mærke på, særligt i kraft af Edwards unikke og utroligt gode vokal, og vanvittigt poetiske tekster. For mit vedkommende regnede jeg ikke med, at Edwards ville lyde så tæt på hvordan han gjorde for tyve år siden, men vokalen sidder mildest talt lige i skabet, ligesom den skærer igennem mixet på elegant vis.

16 Horsepowers sammenspil sidder lige hvor det skal, og der lader ikke til at være den mindste form for slinger i valsen. Man fristes næsten til at tro, at gruppen aldrig gik fra hinanden, men i al hemmelighed bare har fortsat med at øve og øve. Bandet virker dejligt tændte, og Eugene Edwards har en utroligt stor karisma, til trods for at han sidder ned hele koncerten, formår han at tryllebinde publikum i en sådan grad, at der faktisk sjældent bliver talt særligt meget hos publikum, hvilket virkelig glæder denne anmelder. Alene måden manden sidder og nærmest vinker til sit publikum med sin ene fod virker fascinerende. Fokuset er dog klart mest på musikken, og på den eminente levering, som amerikanerne har her til aften.

Aftenens sætliste er intet mindre end sublim, med særligt fokus på hvad vi vel godt kan kalde gruppens hovedværk, deres magnum opus om man vil, Sackcloth ’n’ Ashes. Hele ni numre fra dette album, hvor især ’American Wheeze’, ’Black Soul Choir’ og ’Harms Way’ tager kegler. Sidstnævnte får sågar denne anmelder til at knibe en lille tåre, simpelthen fordi nummeret er så godt og veludført. Gruppen spiller lige over halvanden time, men for mit, og formentlig store dele af det resterende publikums vedkommende, måtte koncerten godt have været længere end dette. Især når kvaliteten på det vi bevidner er så rammende og decideret magisk at overvære.

16 Horsepower er tilbage i fuld flor, dette beviser de denne tirsdag aften i Amager Bio med en koncert der mildest talt kan kategoriseres som en decideret magtdemonstration, og er utvivlsomt den bedste koncert jeg har haft fornøjelsen af at overvære i år.

Se vores udsendte fotograf Joachim Vilholm Vilstrups udvidede galleri fra aftenens magtdemonstration her: