Blandet præstation fra Alexandria

Anmeldelse af: Asking Alexandria. Copenhell, København 2018

Asking alexandria indtog hades, på copenhell scenen med til forladelig  præstation

Bandet indtog scenen og virkede tændte på at skulle spille. Gennem de første par sange, er jeg kun middel begejstret. bandet klarede det godt, men ellers var der ikke meget interessant at komme efter. Tilbagevendte Danny Worsnop klarede umiddelbart vokalen godt. Hans vekslen mellem growl og clean virker utroligt godt. Men hans energi på scenen er ikke den mest energiske. Han gik stille og roligt rundt og virkede egentlig forpustet og træt.

Det var til gengæld guitarist Ben Bruce, som viste sig fra sin bedste side. Han virkede som hjertet i bandet. Han var energisk, smilte til publikum, pegede dem ud og gav anerkendende smil rundt omkring. Han bragte showet ud over scenen kanten. Han kunne heller ikke lade være med, at synge med på teksterne, som Danny Worsnop ellers tog sig af.

Men det var ikke helt på dupperne. De formåede, midt inde i settet, ikke at skabe det vilde liv nede bland publikum. Ben Bruce nævner: We been here before and I know you’re not giving 100%!” Hvorefter jeg overhørte en fra publikum råbe tilbage: “Det føler jeg heller ikke i gør!” – og jeg måtte til dels give manden ret. Der var ikke meget at komme efter fra bandet.

Inde i pitten var der dog fest, da bandet spillede numre som: “The Final Episode” og “Where did it go?”. Sidstenævnte som stammer fra bandets nyeste udgivelse “Asking Alexandria”. Var der godt knald på og folk hoppede i takt til musikken.

Jeg fik det indtryk af at det var meget splittet hvorhenne til til koncerten man stod. Men jeg blev personligt ikke blæst igennem af det engelske metalcore band, selvom jeg både stod begved og langt fremme. De manglede noget mere gå på mod, vildskab og ud over kanten interaktion.