Cowboyfest fra helvede

Power Trip

Før vi skal et vaskeægte og nostalgisk trip down memory lane, som man så fint siger det på engelsk, får aftenens fremmødte publikum sig en ordentlig omgang hurtig og skarpt serveret thrash metal. Power Trip fra Texas, USA (bandet lader os ikke glemme hvor de er fra på noget tidspunkt) er tilbage efter tidligere forsanger Riley Gales alt for tidlige død i 2020. Seth Gilmore fra Skourge og Fugitive er ny sanger i bandet, og det er nogle store sko han denne aften skal udfylde. Dette gør han heldigvis godt her til aften.

Bandet kommer på scenen til stort fremmøde og jubel, og så skydes thrash showet ellers i gang. Der er godt med knald på, og bandet kommer godt rundt på scenen. Den gode energi og attitude fra scenen smitter af på publikum, der får moshet og lavet en dejligt stor circlepit til ære for amerikanerne. Det kan godt være at det er søndag, men gulvet vil danse og feste som var det lørdag. Power Trip svinger øksen over Royal Arena, og stemningen er i højsædet.

Gilmore har måske ikke helt det samme sindssyge energiniveau som Gale havde, og som vi kunne opleve på Roskilde Festival i 2019, men han gør det stadig afsindigt godt på den store scene i Royal Arena. Man forestiller sig hurtigt hvor intenst dette vil kunne være på en mindre scene, som f.eks. VoxHall i Aarhus, hvor bandet spillede headlinershow i går.

Lyden under det amerikanske bands koncert er lige til den rungende side. Bevares alle instrumenter går igennem , og guitarerne lyder skarpt, om end de til tider ryger lige langt nok bagud i mixet i forhold til genren. Bandet spiller dog enormt stramt og lækkert.

Power Trip gør det fremragende som opvarmning til aftenens hovednavn, med deres intense thrash og aggressive attitude, vinder de hurtigt det adrenalin-hungrende publikum over til en stærk og energisk koncert. Et meget passende band til at spille før Pantera.

Pantera

At sige at aftenens koncert har været længe ventet vil være en underdrivelse ud over det sædvanlige. Siden Phil Anselmo og Rex Brown gjorde alvor ud af denne gendannelse med henholdsvis Zakk Wylde (Black Label Society, Pride & Glory & Ozzy Osbourne) og Charlie Bernante (Anthrax) som erstatninger for Abott-brødrene, har de danske fans ventet på at bandet kom til landet med et headlinershow. I ’23 spillede de et utroligt godt show på Copenhell, der viste at denne ”hyldest til brødrene” som gruppen selv kalder det, så absolut fungerer i denne form.

Men, et festival show er nu engang noget andet end et ægte headlinershow, og derfor er i aften en aften, hvor spændingen er klar til at antændes selv ved den mindste gnist. Pantera vælger at gå på scenen med en flammekaster i form af ”A New Level”, og så går den ellers for sig.

Energien både på scenen og gulvet er eksemplarisk. Der er godt gang i de gamle drenge, og publikum kvitterer med rigeligt af moshing og dertilhørende festligt virvar. Desværre spiller lyden dog på ingen måde i arenaen i aften.

Det bemærkes allerede fra starten af koncerten hvordan bassen og trommerne nærmest dominerer lydbilledet totalt, hvilket skaber en rungende og hul lyd i Royal Arena. I al denne bulder har guitaren med den scoopede mellemtone unægtelig svært ved at skære igennem, ligesom Phil Anselmos hæse og voldsomme røst ligeledes har problemer med at mejsle sig igennem lydmuren. Dette hjælpes ikke på vej, af hvor meget sangeren lader publikum synge af sangene, om end dette middel med bedre lyd havde fungeret bedre, som vi også så det på Copenhell i 2023. Det er særligt synd at riffs’ne ikke skærer igennem, da Pantera i meget høj grad er et guitar-band.

Zakk Wylde gør det Zakk Wylde gør. Han lyder og spiller ikke numrene 100% efter bogen, så hvis man forventer en 1:1 replikation af Dimebag Darrel, så kommer man nok til at gå skuffet herfra. Der er markante forskelle ikke bare i soli, men også i måden hvorpå riffsne henholdsvist spilles og leveres. Det er stadig fedt, og fungerer i den sammenhæng af at projektet ifølge musikanter en selv bør ses som en hyldest, mere end det ses som genskabelse.

Sætlisten her til aften er meget lig den der i sin tid blev spillet på Copenhell, dog med den tilføjelse at der her til aften bliver spillet det majestætiske nummer “Floods”, hvor Wylde rammer soloen på fin vis.

Pantera bør i mine øjne ses som en hyldest mere end som en videreførelse af bandet. Hvis man har disse briller på her til aften, så har man formentlig en glimrende oplevelse i Royal Arena. Mulighederne for at feste igennem har i hvert fald været til stede, med masser af fællessang og energiudladning. Desværre bliver hyldesten tynget ned af dårlig og rungende lyd i Royal Arena.

Galleriet fra koncerten er på trapperne. Indtil da, gense nogle af billederne fra Panteras koncert på Copenhell 2023 herunder, tager af Tommy Skøtt.