Anmeldelse af: MØL + Countless Skies. Rust, Kbh. 21. maj 2023.

Danske Møl har været på en headlinertour uden for landets grænser. Ja, de kan de åbenbart også nu, som forsanger, Kim Song Sternkopf, senere konstaterer fra scenen.

Foto: Gabriel Leikersfeldt Rasmussen

De danske Shoegaze Black Metallere behøver vist ikke den store introduktion de her dage. Medmindre du har sovet i et baglokale et eller andet skummelt sted. Søndag var sidst stop på deres tour, og Rust på Nørrebro lagde rammerne for denne hjemkomst fest.

Men først skulle Countless Skies fra England sætte stemningen.

COUNTLESS SKIES

Når et band går på scenen med en elektrisk cello, så kan man jo ikke andet end at være nysgerrig.

Det er en progressiv og drømmende stemning, de lægges ud med. Men desværre er bandet plaget af mikrofonproblemer fra starten af. Både forsangerens og guitaristens mikrofon driller, så efter første nummer må vi ud i en halvlang pause, hvor dette problem bliver fikset.

Det bliver dog taklet med fin humor fra scenen, og vi vender tilbage til koncerten. Stadig ærgerligt.

Med en blanding af skrig og næsten semi-operatisk ren sang bevæger vi os ud i en behagelig atmosfære.

Celloen lægger både en melodisk bund og står også frem som et bærende element i flere sange. Den rene vokal væves godt ind blandt de andre instrumenter, og jeg får følelsen af at se på det store ocean og glædeligt lade mig opsluge af de bølgende lyde, Countless Skies skaber.

Det er velskrevet Prog Metal, og selv hvis de ikke havde celloen, er der rigeligt at fordybe sig i. Et langt nummer som “Glow” spiller især med musklerne og bandets kvaliteter.

Scenens størrelse passer også super til showet, og lyden bliver bedre og bedre, jo længere koncerten skrider frem. Jeg ville meget gerne opleve det her en gang til uden vrøvl i mikset.

Men jeg er helt sikker på, at de har samlet nye fans på den her tour. Både dem, der kendte materialet og headbangede med, og os, der lukkede øjnene koncentreret og gav bandet en velfortjent chance.

MØL

Setuppet på scenen for MØL kaster med det samme en storslået neonbaggrund op. Røgelsespinde giver en fornemmelse af, at noget rituelt er ved at ske.

Jeg har efterhånden oplevet det her show flere gange før, og niveauet er altid meget højt. Der er både opfordring til moshpit og stillestående beundring i sangene. En koncert med MØL har evnen til at rumme mange indtryk og sindsstemninger.

Der er nu godt proppet på Rust, og det er fedt at opleve opbakningen til bandet. Der er i sandhed en velkommen hjem-stemning i luften.

Det bliver pokkers varmt i lokalet hurtigt, og i takt med at forsanger, Kim, laver stunts med sit mikrofonstativ og skriger publikum ind hovedet, bliver vi alle revet med.

Der bliver også taget en tur ud i midten af salen af Kim til sidst, og forbindelsen til deres fans er til at føle på.

Jeg er altid fanget af MØL, og det er kun fordi, at jeg har oplevet deres shows flere gange før, at jeg meget forkælet glæder mig til ny musik og samtidig flere nye skridt til at løfte sløret for næste level for bandet, at de ikke får topkarakter.

Men de har vundet udlandet og slået deres navn endegyldigt fast som et vores store eksportnavne. De er en af vores juveler herhjemme, der har været med til at gøre dansk metal mere anderkendt end nogensinde før.

Det kan kun gå fremad herfra, og stoltheden og glæden over deres succes var en fornøjelse at være med til at fejre herhjemme på den sidste koncert på deres sejrsgang.